Mens partierne i Folketinget generelt tager positivt imod børne-  undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) planer om at sætte landets folkeskoler fri fra regler og detailstyring fra skoleåret 23/24, falder Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby dog ikke ligefrem i svime over planerne.

Ikke fordi Venstre ikke går ind for at skabe mere frihed lokalt til skolerne. Men derimod fordi det efter Venstre-ordførerens mening går alt for langsomt, og fordi socialdemokraterne for længst har haft flere chancer for at give frihed til skolerne - uden at være interesserede i det, når det kom til stykket.

"Nu kan jeg så forstå, at det her først bliver implementeret, når vi rammer skoleåret 23/24. Det er jo useriøst. Så er vi jo ovre på den anden side af et folketingsvalg. Hvis de virkelig vil friheden, så åbner man allerede nu for en proces, hvor skolerne og kommunerne kan melde ind om, hvad de har af ønsker. Det med at udskyde det halvandet år viser, at det er ren snak og ikke et ønske om at handle", siger Ellen Trane Nørby.

"Verden når at smelte ..."

Hun peger blandt andet på, at Venstre allerede i forbindelse med lovbehandlingen af forsøgsordningen med frihed til skolerne i Holbæk og Esbjerg foreslog, at friheden burde omfatte alle landets kommuner og skoler.

Efterfølgende har Venstre to gange haft beslutningsforslag i folketingssalen med forslag om, at frikommuneforsøgene burde omfatte alle kommuner. Men her vendte socialdemokraterne tomlen nedad.

"Så ved du hvad? Verden når at smelte eller fryse til is, inden den socialdemokratiske regering kommer i arbejdstøjet. Nu har vi jo dispenseret for en masse regler under corona, og vi havde egentlig den opfattelse, at der var behov for, at den nuværende frihed ikke blev afløst af, at man går tilbage til de gamle regelsæt - men at vi her oven på corona-særreglerne gik direkte ind i at sikre mere frihed til folkeskolen. Men sådan bliver det ikke, og det er skuffende", siger Ellen Trane Nørby.

Minister i stort interview: "Ny frihed vil give lærernes engagement en spand kul"

I regeringens støtteparti SF lyder der anderledes forsonlige toner fra undervisningsordfører Charlotte Broman Mølbæk.

"Vi har i lang tid kæmpet for at få mere frihed ud til især skolerne, som er et af de områder, der er allermest detailstyret. Så vi ser frem til de forhandlinger. Men det bliver spændende at se, om de så tør slippe kontrollen, når det kommer til stykket", siger hun.

Charlotte Broman Mølbæk erkender, at SF var med til at lave den folkeskolereform, der har vist sig at være en fiasko.

"Vi var ikke så dygtige til at lytte til de folk, der har med skolen at gøre i hverdagen. Men vi kan jo se, at det ikke virker. Det går desværre den forkerte vej for folkeskolen, så vi må gøre noget andet", siger hun.

Nye Borgerliges undervisningsordfører Mette Thiesen understreger, at mere frihed til skolerne - og at pengene skal følge det enkelte barn - har været et grundlæggende tema i Nye Borgerlige, lige siden partiet formulerede sin skolepolitik. "Det er selvfølgelig positivt, at det bliver italesat nu, og jeg kommer da til at gå konstruktivt ind i de forhandlinger, så vi kan trække det i en mere borgerlig retning. Men man ser jo tit med de røde partier, at når de siger frihed, så ender det alligevel i meget lidt frihed og i stedet for en hel masse bureaukrati. Det så vi fx på ældreområdet, hvor den socialdemokratiske idé om frihed gik ud på at fratage de ældre muligheden for frit valg", siger Mette Thiesen.

Ikke bare frihed fra noget

De Radikales Lotte Rod understreger, at det er vigtigt at sikre, at friheden kommer helt ud på den enkelte skole og ikke bare til kommunalbestyrelsen.

"Og så er det meget vigtigt, at vi får gang i diskussionen om, at frihed ikke bare er frihed fra noget, men også frihed til noget. For hvis man skal tage de skeptiske briller på, så hører jeg især fra lærerne i Esbjerg, at det har handlet meget om bare at fjerne regler og for lidt om, hvad det er vi vil med skolen", siger Lotte Rod - og tilføjer:

"Det er jo ikke et mål i sig selv, at der bare ikke er nogle regler. Så bliver alle måder at lave skole på lige gode, og så er skolen bare sin egen lille verden, og det ønsker jeg ikke. Vi skal finde ud af, hvad det er for nogle regler, vi kan sætte fri fra, men vi skal også skabe en øget forpligtelse for det, vi så er fælles om, sådan at formålet med skolen ikke bare er noget, der står på et fint stykke papir eller en hjemmeside", lyder det fra den radikale ordfører.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil oplyste forleden til folkeskolen.dk, at hun vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at sætte landets skoler fri for kommnale og statslige regler her i foråret.

Regeringen: Næste år skal alle kommuner have lov til at drive skole som Esbjerg og Holbæk