Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den læringsmålstyrede undervisning, som Undervisningsministeriet har lanceret i forbindelse med skolereformen, får hård medfart i debattråde på folkeskolen.dk. Hvad er kernen i kritikken egentlig?
Lasse Bak Sørensen, der er lærer på Absalons Skole i Roskilde Kommune, og som er en vedholdende debattør om læringsmål på folkeskolen.dk, opsummerer i nedenstående interview sin kritik i følgende tre punkter:
Den læringsmålstyrede undervisning ødelægger lærerens forhold til eleverne. Den ødelægger klassefællesskabet. Og den er umulig at gennemføre i praksis.
"I foråret havde vi besøg på skolen af en konsulent fra ministeriet, og hun kom med en lavine af skal-sætninger. 'I skal', 'I skal', sagde hun hele tiden", fortæller Lasse Bak Sørensen .
"Vi skulle tage Undervisningsministeriets læringsmål og gøre dem til konkrete læringsmål for eleverne', sagde hun. En hulens masse læringsmål bliver det til i mine fag, dansk, historie og samfundsfag. Hundredevis", tilføjer han og fortsætter:
"Og ud over det skulle vi finde tegn på, om eleverne er på vej til at nå læringsmålene, sagde hun".
Læringsmål kan fremme læselyst
Udtænkt bag et skrivebord
Den læringsmålstyrende undervisning må være lavet bag et skrivebord, forestiller sig Lasse Bak Sørensen sig. Fjernt fra virkeligheden.
"Det kan ikke lade sig gøre i praksis. Vi har ikke tiden til det. Lov 409 har jo taget tid fra forberedelsen. Hvornår skal vi sidde og lave læringsmål?", siger han.
"Og selv om man har lavet læringsmål, er man jo ikke klar til at gå ind og undervise. Du kan ikke bare gå ind og sige til eleverne: 'I dag skal i lære det og det'. De ville bare sidde og glo og spørge: Hvordan? Hvad er stoffet?", tilføjer Lasse Bak Sørensen og fortsætter:
"Den gode lærer finder frem til det stof, der giver mening for eleverne - og det er min største kritik: Den læringsmålstyrede undervisning undervurderer stoffets betydning. Den undervurderer indholdet i undervisningen".
Professor om læringsmål: Lærerne skal ikke lade sig koste rundt
'Gør ikke så meget ud af det'
Som Lasse Bak Sørensen hørte det, mente konsulenten, at lærerne førhen havde lagt alt for meget arbejde i at gøre undervisningen spændende og oplevelsesrig. Det skulle de nu aflære. Og i stedet skal de så styre undervisningen efter læringsmål.
"Det var dybt provokerende at høre på. Jeg var blandt de første, der søsatte udeskoler, Rødkilde-projektet for 15 år siden, og det har nu bredt sig til hele landet. Og den pædagogiske tænkning er kommet med i skolereformen. Og så laver man en læringsmetode, der gør det sværere lave den slags spændende undervisning", siger Lasse Bak Sørensen.
Udeskole-pædagogik virker
Han anfører, at udeskole-pædagogikken gav høje faglige resultater. "I dag gider børn ikke skolen, hvis undervisningen ikke er vedkommende og spændende, og det er den netop i naturskolen", siger han.
Læringsmål i 8.: Undervisningen er blevet mere målrettet
Læringsmål sløver elevernes motivation
Det er så Lasse Bak Sørensens andet kritikpunkt: De metoder, lærere bruger i undervisningen, skal give eleverne en følelse af ejerskab og medbestemmelse, ellers mister de motivation.
Det siger hans erfaring ham. Og det er påvist af motivationsforskning. Læringsmålsstyret undervisning kommer derfor ind i hans undervisningssyn som en elefant i en glasbutik.
"Eleverne oplever ikke, at de har medbestemmelse og ejerskab, når man bombarderer dem med hundredevis af læringsmål, som er bestemt af andre. Det er et helt andet læringssyn", fastslår Lasse Bak Sørensen.
"Det er også en metode, der præger én som menneske. Den læringsmålstyrede undervisningen er drevet af præstationsmotiver, ikke af lyst og nysgerrighed. Det er 'skal-undervisning'", tilføjer han.
Skal-undervisning er et skråplan
Og skal-undervisning er et skråplan, mener Lasse Bak Sørensen. Den slider på forholdet mellem lærer og elever, og dét går ud over elevernes udbytte af undervisningen.
"Motivationsforskning viser, at gode relationer mellem lærer og elever er en forudsætning for, at eleverne lærer noget. Og hvis relationen dag ud og dag ind bliver præget af læringsmål, som eleverne skal måles på, så får vi ikke gode relationer", siger Lasse Bak Sørensen.
Han understreger, at der er masser af mål i hans undervisning. De er bare ikke skrevet ned.
Elevers egne læringsmål kan motivere, men læreren skal vejlede
Læringsmål kan ødelægge fællesskabet
Og så det tredje kritikpunkt: Læringsmålstyret undervisning via læringsplatforme som 'minuddannelse.net' risikerer at slå fællesskabet i klassen i stykker.
"Jeg er bange for den individualisering, der ligger i læringsmålstyret undervisning. Når eleven hele tiden skal sidde og følge sig selv på et barometer som MinUddannelse - 'hvor langt er jeg nået fagligt og personlighedsmæssigt' -, så kan det gå ud over fælleskabsfølelsen", siger Lasse Bak Sørensen.'
Og det er ikke godt, tilføjer han. "For elever lærer mest, når de føler, at de er en del af et fællesskab".
PD: Enøjet fokus på snævre læringsmål kan modarbejdes
Kamp om menneskesyn og læringssyn
For ham handler kampen også om menneskesyn. Om at kunne have et ægte, ikke-instrumentelt forhold til eleverne.
Og den handler om læringssyn. Om at kunne lave en virkelighedsnær og motiverende undervisning, som for eksempel den udeskole-undervisning, han har været med til at udvikle. Eller projekter som 'Avisen i undervisningen', som hans 9. klasse deltager i.
Det handler om at kunne komme til at lave en undervisning, han som lærer tror på og kan stå inde for. Og som faktisk har vist sig at give gode resultater i de nationale test.
"Fortalerne for læringsmålstyret undervisning må ikke løbe med læringsbegrebet - for hvis motivationen ryger, så går det også ud over elevernes læring", fastslår Lasse Bak Sørensen.
"Måske vil der i første omgang komme bittesmå fremgange i de nationale test, også fordi eleverne bliver mere trænet i at tage test", tilføjer han og fortsætter:
"Men efter kort tid vil eleverne sikkert blive trætte af at gå i skole, og det vil formentlig vise sig som et fald i testresultaterne. Det må tiden vise".
Elevflugt til privatskoler
Han frygter, at mange forældre vil flytter deres barn til en privatskole, når de finder ud af, hvad den læringsmålstyrede undervisning gør ved deres barns skolegang.
"Det vil være forfærdelig sørgeligt, hvis jeg får ret", siger Lasse Bak Sørensen.