"Mor, han er død! ", udbrød jeg.  Jeg gik i 6. klasse og var i gang med at læse 'Anne fra Grønnebakken'.  Bogens univers opslugte mig fuldstændigt, og jeg havde en ægte læseoplevelse, fortæller Tabita Bech Myhre i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.  

"Jeg har altid har kunnet lide at læse og også fundet det meget let, men siden grundskolen der været lavvande i de opslugende læseoplevelser. Og jeg undrer mig over hvorfor".

Elisabeth Arnbak fra DPU ser en sammenhæng mellem danske elevers dårlige læseresultater og deres læselyst, refererer Tabita Bech: "En forklaring på det dårlige testresultat kunne være, at eleverne også ligger meget lavt, når vi spørger til deres læselyst og læsemotivation".

Læselyst og målstyring

Det giver mig anledning til at ville undersøge, hvad denne læselyst spiller af rolle for elevernes udvikling og læring, samt hvordan læselysten kan skabes og holdes i live hos elever på alle klassetrin, siger Tabita Bech.  I praktik har hun undervist på mellemtrinnet i mindre spændende tekster, der alligevel fangede eleverne, og hun har undervist udskolingselever i moderne sms-litteratur, der ikke sagde eleverne ret meget, fortæller hun.

"Jeg er i stigende grad blevet nysgerrig efter at undersøge, hvilke forhold der kalder læselyst frem. Hvorfor sluger nogle børn tykke romaner som slik, mens andre knapt kan tygge sig igennem en kort novelle?  Hvad sker i overgangen fra mellem-  til sluttrinnet, siden så mange udskolingselever mangler læselyst?  Og hvilke rigdomme ligger gemt i de gode læseoplevelser, hvor tid og rum forsvinder omkring én, ligesom jeg som barn erfarede det? "

Mine overvejelser leder mig til følgende problemformulering, fortæller Tabita Bech: "Hvordan kan læreren i danskundervisningen på mellemtrinnet fastholde og udvikle elevernes lyst til at læse fiktion i en målstyret og kompetenceorienteret skolevirkelighed?"

Drenge har ikke tid til at læse

Projektets hoveddel er delt i to analytiske afsnit, og teori og empiri præsenteres og analyseres sideløbende.  I det førte afsnit er den væsentligste pointe, at læselyst har direkte positiv effekt på læsefærdigheder, personlig dannelse og kompetenceudvikling.

Empiri og de internationale Pirls-læseundersøgelser analyseres med fokus på forskelle i drenge og pigers læsevaner. Pirls-undersøgelse ser på læsekompetence i 4. klasse, og den viser, at danske piger klarer sig bedre end drengene. Når det gælder læselyst, siger 13 procent af drengene og 6 procent af pigerne i 4. klasse, at de så godt som aldrig læser for deres fornøjelses skyld.

Tabita Bech har indsamlede sine egne data ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse i 6. - 9. klasser på Jakobskolen i Aarhus. Svarene viser, at dobbelt så mange drenge som piger ikke ved, hvad læsning giver dem. Næsten 50 procent af pigerne fortæller, at de får gode læseoplevelser gennem litteraturen, mens det kun gælder 30 procent af drengene. "Kønsforskellen minder om tal fra de seneste års læserapporter og -undersøgelser som for eksempel Pirls, og de er med til at tegne en tendens af, at drenge generelt set har mindre lyst til at læse og tygger sig gennem tekster, end piger har". 

Mange drenge oplever en travl hverdag med mange aktiviteter, som gør det svært at finde tid til læsning. "60 procent af drengene og op mod 50 procent af pigerne er opmærksomme på, at læsning forbedrer deres akademiske evner inden for tekstkompetencer med bedre skrive- og læsefærdigheder.  Det sociale engagement i form af eksempelvis indlevelse i og forståelse for andres liv er meget lavt rangeret. Personlig udvikling af selvidentifikation, selvkonstruktion og selvbevidsthed er ligeledes svær at aflæse.  Dog kan både sociale og personlige aspekter ligge i svarene om en god oplevelse og større viden og nye synspunkter, som begge ses besvaret hos over en tredjedel af eleverne".

At en tiendedel af alle elever ikke kan komme på noget, læsning giver dem, kan være et trist udtryk for, at de ikke oplever et udbytte ved læsning, men tallet kan også afspejle dovenskab i besvarelsen, eller det kan udtrykke, at danskundervisningen ikke har tilstrækkeligt fokus på mål med og fordele ved læsning. "Hermed peger svarene på, at danskundervisningens tydelighed omkring indhold, mål og metoder samt lærerens vægtlægning, formidling og eget engagement i læsning har stor indflydelse på elevernes indstilling til læsning, og til hvad læsning kan give dem", skriver Tabita Bech.

Differentiering er ikke svaret på alt

"I min praksis har det været en gennemgående erfaring, at læseaktiviteter og læringsmål skal være tilpas udfordrende og opnåelige, for at eleverne er motiverede. Som nævnt i indledningen har min læseundervisning nogle gange fanget eleverne og andre gange ikke, og det har været svært at klarlægge, hvad der gjorde udfaldet".

I lærerstudiet har hun fået opgivet undervisningsdifferentiering som en løsning på et utal af problemer, men i praksis har hun oplevet "en ny udfordring i form af manglende resurser til elevtilpasset undervisning, fortæller Tabita Bech.

"Mit største kritikpunkt imod differentieringstanken er, at den kan være svær at praktisere i skolevirkeligheden. En indvending, jeg har hørt hos andre og genkendt hos mig selv, er også, om læringsmålstyring vil kunne skabe en kynisk konkurrencetanke i skolen og slukke kreativitet, spontanitet og aktiviteter, der ligesom en god læseoplevelse ganske enkelt er rare og horisontudvidende".

Målstyring er et bredt redskab

"Læselyst er langt vigtigere, end jeg først tænkte, og målstyring er et meget bredere redskab, end jeg tidligere antog, for det har meget positivt at give også til lystlæsningen", skriver Tabita Bech i sin konklusion.

"Hvis elever skal lave personlige læringsmål i hver lektion og får stjerner eller sorte streger i bogen, kan læselysten formentlig slukkes hos flere. Men fokus sparer tid, og når målfastsættelse sætter en retning, dikteres der ikke en bestemt aktivitet eller et indhold for undervisningen. De frie rammer er vigtige at huske. Samtidig dikterer målfastsættelsen heller ikke en pædagogisk linje, og deri ser jeg en risiko for, at sammenligning kan udkonkurrere et anekendende, trygt og samarbejdende læringsmiljø". Det tomrum er det også vigtigt at huske, understreger hun.

"Læselyst, er et komplekst fænomen, som er under påvirkning af et utal faktorer, både interne og eksterne i forhold til læseren og både målbare og mere diffuse. På baggrund af analysen, kan jeg dog konkludere en række forhold, som forskning, teori og min simple empiri viser er med til at fremme læselyst. Et læringsmiljø der mindsker sammenligning og konkurrence, og som fremhæver den enkelte elevs udviklingspotentiale og mestringsoplevelser kan styrke læselysten".

"For dansklæreren indebærer det, at elevers fejllæsning skal attribueres til foranderlige forhold, så eleverne altid kan dygtiggøre sig, og at læsesucces skal attribueres til elevers evner. Det vil kunne øge deres mestringsoplevelser og giver dem lyst til at engagere sig i den videre læsning. Som inspirator for læsning har lærerens også et vigtigt redskab i sin formidling af læsning som spændende og vigtig.  Hvis hun inddrager eleverne i tekstvalg og læseaktiviteter, der rummer et element god anderledes hed inden for elevernes udviklingspotentiale, er der også gode chancer for større læsemotivation.  Fiktionsgenrens åbne karakter, hvor eleverne som meddigtere får medbestemmelse i fortolkningen, kan i særlig grad øge læseengagement, for eleverne er centrum for læseundervisningen. De er aktive og konstruerer blandt andet deres verdensopfattelser i dialog med litteraturen, og derfor skal de høres.

Fordel med konkrete læringsmål

I min optik er det en stor hjælp for læreren, at Fælles Mål er blevet nedbrudt og præciseret i konkrete læringsmål, som giver undervisningsindholdet et klart sigte, siger Tabita Bech. "Målstyret undervisning med tydelige mål organiserer undervisningen hjælper klasseledelse og synliggør læringsfremskridt og mestring, hvilket kun kan styrke elevernes selvtillid og lyse til at læse og lære mere". 

Det er meget tidskrævende at udarbejde konkrete målformuleringer, men resurserne kan formentlig vindens tilbage på den lange bane, hvis undervisningen bliver det mere fokuseret, dybdegående og effektiv end tidligere, mener Tabita Bech Myhre.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Læselyst og læringsmålstyret undervisning