Skolens traditionelle læremiddelkultur er under pres, og eleverne har adgang til uanede mænger information gennem gratis, internetbaserede værktøjer som Wikipedia og Facebook. Medierne har fået så stor betydning, at de er skrevet ind i folkeskolens Fælles Mål, hvor der for eksempel om undervisningen i engelsk i 9.klasse står, at den skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse, skriver Kasper Leth i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

Motivation og dannelse

Børn og unge bruger digitale medier i deres fritid. Men, spørger han, betyder det også, at eleverne lærer noget, når der anvendes it og digitale medier i skolens undervisning? Bliver eleverne mere motiverede, når de bruger digitale medier? Og hvordan med det, der er blevet kaldt 'digital dannelse'? Hvordan skal vi opføre sig, når vi bevæger sig rundt på nettet? Hvad skal vi holde øje med?

Digital dannelse er relevant i alle skolens fag, men engelsk er internettets sprog, og det er ansålet, at 85 procent af al elektronisk lagret viden er på engelsk. Engelsk er også de fleste danskeres foretrukne andetsprog. "På hvilken måde kan it og medier inddrages i engelskundervisningen, og kan det styrke elevernes motivation og læring", spørger Kasper Leth i sin problemformulering.

Good Morning Denmark

Ideen til bachelorprojektet opstod under et praktikophold i Island, hvor et lignende projekt blev afprøver. I Danmark blev forløbet gennemført i en 8.klasse på Ellevangskolen i Risskov. Klasselæreren beskriver klassen som socialt velfungerende, men med stort faglige forskelle, og hun understreger, at det er en udfordring at tilrettelægge en undervisning, som alle kan deltage.  To af eleverne er tosprogede, en er diagnosticeret med angst, og et par af de i alt 25 elever er socialt udsatte. Alle har en smartphone, og cirka halvdelen har deres egen computer med i skole. De har tidligere brugt telefonerne i undervisningen, og der er elektronisk tavle i alle lokale. Men klassen har ikke sit eget klasselokale, så eleverne må vandre mellem tre lokaler.

Opgaven gik ud på, at klassen skulle forberede og gennemføre en morgenudsendelse á la 'Go' morgen Danmark' på Tv2.  Forløbet strakte sig over fem dobbeltlektioner, og i grupper skulle eleverne vælge det tema, som skulle være omdrejningspunkt for deres indslag. Alle skulle sige noget, og det samlede show ville blive lagt på YouTube.

"Tanken bag forløbet var, at eleverne skulle arbejde med medier og selv producere noget på engelsk. I grupperne måtte de selv bestemme indslagets struktur og indhold, og sammen med brugen af it skulle det ses som forløbets drivkraft", fortæller Kasper Leth.

Eleverne skulle arbejdede med:

- At søge og formidle information til forskellige grupper af modtagere med inddragelse af forskellige præsentationsformer, herunder kreative og it-baserede.               

- At afpasse stil og indhold efter afsender, hensigt og modtager.

- At omdanne én teksttype til en anden, for eksempel en novelle til et nyhedsindslag.

- At tale og skrive engelsk med rimelig beherskelse af centrale grammatiske områder.

- At udvikle selvstændige arbejdsformer, både når de arbejdede alene og i grupper.

Som optakt til elevernes egen produktion mødte eleverne engelsk i deres research, hvor de hørte engelsk i videoklip eller læste engelsk i artikler. Bagefter skrev de manuskripter på engelsk og læste op eller fortalte til kamera.

Ud over de mål, som Kasper Leth satte for undervisningen, skulle eleverne, inden de gik i gang, skrive om deres forventninger til forløbet og selv sætte mål for deres læring.         

Læreren skal stilladsere

"I projektets undervisningsforløb var den engelske sprogproduktion i centrum, og it og digitale medier var midler til at nå målene. Det giver god mening og opleves som autentisk af eleverne", skriver Leth.  Eleverne bruger nettet hver dag, og engelsk er lingua franca for dem. Det styrker deres læring.

"Det kan ses som en stilladsering, at man inddrager et middel, som eleverne er vant til at benytte. Det betyder samtidig, at elevernes mestringsforventninger til en opgave er høje, da de behersker undervisningsmidlet". Denne øgede forventning ser han som en motivationsfaktor, og it og digitale medier er på én gang samspil og drivkraft for eleverne.

I grupperne remedierede eleverne selv materialer fra nettet til opgaven og strukturerede selv, hvordan arbejdet skulle udføres. Men, siger Kasper Leth: "I min optik kan det didaktiske design ikke fuldstændigt overlades til eleverne. De mangler lærernes refleksionsevne, og de skal støttes i selektivt at udvælge informationer fra troværdige kilder".

Han mener, at det motiverede eleverne, at de selv skulle sætte deres egne læringsmål. Men det kan ikke fuldstændigt overlades til dem selv. De skal have hjælp til at reflektere over målene og viden om, hvordan de lærer bedst.

Den megen gruppearbejde med it og medier gjorde en undervisningsstruktur med loops "meget brugbar", siger Kasper Leth. Det gav nemlig mulighed for at kigge formativt på elevernes arbejde og at vejlede dem løbende.              

Eleverne er trygge ved at bruge it og digitale medier, men det skal være en faglig grund til at inddrage det i undervisning, understreger han. It kan give læreren mulighed for at stilladsere elevernes arbejde på en anden måde og flere ad gangen, men it kan ikke erstatte læreren.  Der er stadig brug for lærerens refleksive evner og faglige vejledning.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: It og     medier - inddragelse af it og medier i engelskundervisningen