Konkurrerer to forskellige skolesyn om den uddannelsespolitiske magt i dagens Danmark? Det spørgsmål rejser sig igen og igen, når man følger den skolepolitiske debat, eksempelvis for nylig under forhandlingerne om en ny lov om læreruddannelsen:

Regeringen ville afskaffe det almendannende KLM (kristendom, livsoplysning, medborgerskab) som selvstændigt fag, oppositionen ville bevare det. Er det udtryk for to forskellige måder at se folkeskolen og læreruddannelsen på?

Ja, det er det, siger idehistorikeren Jens Erik Kristensen, der er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. To forskellige skolesyn konkurrerer faktisk om den uddannelsespolitiske magt i Danmark, mener han.

»En herlig kraftfuld og blød sag ...«

Firkantet opsummeret: Et, der ser skolen som en institution, der primært udstyrer eleverne med kompetencer, og et andet, som ser skolen som et sted, der primært giver eleverne almen dannelse.

Og ikke nok med det - bag de to skolesyn ligger to forskellige menneskesyn, mener Jens Erik Kristensen, igen firkantet opsummeret: Et, der ser mennesket som menneske, og et andet, der opfatter mennesket som arbejdskraft.

»Debatten handler dybest set om, hvilke idealer der skal bære læreruddannelsen, og hvilke mennesker der skal komme ud af folkeskolen«, fastslår Jens Erik Kristensen.

Kamp mellem dannelse og kompetence

Der er tale om en kamp mellem dannelse og kompetence, mener Jens Erik Kristensen. Striden har stået på i en snes år, i de sidste år med kompetencebegrebet i førertrøjen på stadig flere strækninger. Læreruddannelsen har lige fået kompetencemål, folkeskolen fik kompetencemål i 2001 (Klare Mål, nu Fælles Mål), og OECD har testet elevernes kompetencer siden 2000 i Pisa-undersøgelserne.

Når kompetencebegrebet sejrer, skyldes det, at det passer bedre til det, som den nye konkurrencestat ønsker af folkeskolen og uddannelsessystemet som helhed, mener Jens Erik Kristensen. Nemlig en konkurrencedygtig, kreativ og innovativ arbejdskraft.

Mens dannelsesbegrebet på sin side passede fint til velfærdsstaten, som i verdenskrigens skygge ønskede, at folkeskolen tog sig af den demokratiske og eksistentielle dannelse.

Hvad er definitionen på de to begreber?

»Den er i begges tilfælde omstridt, men helt overordnet handler dannelse om, at et individ skal overskride sin bornerte og selvcentrerede horisont og forstå sig selv som del af en større sammenhæng, vel at mærke som led i dannelsen af en mere moden og myndig individualitet. Almendannelse betoner tilsvarende den individuelle tilegnelse af almen viden og indsigt, herunder historisk, kulturel og global forståelse«.

»Kompetencebegrebet derimod er pædagogisk set et tendentielt nihilistisk begreb. Det kommer fra human resource management-tænkningen og handler om en persons handleberedskaber, altså om redskaber. Det handler ikke om almene dyder, men om situationel duelighed. Hvad skal jeg gøre i den og den og den situation over for den og den udfordring? Det er et strategisk og økonomisk begreb, der fokuserer på udnyttelse af arbejdskraft og derfor udvikling af de menneskelige resurser«.

»Vi er i dag ved at glide over i et menneskesyn, der helt selvfølgeligt bestemmer et menneske som et resursevæsen. Konkurrencestaten betragter sin befolkning som 5,5 millioner resurser, der livslangt skal kompetenceudvikles og optimeres, så de til stadighed kan bidrage til den nationale konkurrencekraft i en global økonomi. Børn i vuggestuer og børnehaver omtaler vi rask væk som 'fremtidens menneskelige ressourcer'«.

»Det andet menneskesyn vil sige: Mennesket er da meget mere. Mennesket er da ikke bestemt som et resursevæsen. Det menneskelige ved mennesket ligger ikke i, at vi er et resursevæsen«.

»Når vi bestemmer målet for skolen og uddannelsessystemet til at være den bedst mulige udfoldelse af et menneskes resurser gennem kompetenceudvikling, så har vi altså diskret økonomiseret vores menneskesyn«.

Kompetencebegrebet fører til et fattigt menneskesyn

Derved bryder kompetencebegrebet radikalt med tidligere tiders dannelsesidealer fra eksempelvis Kant eller Humboldt, som nok har været indbyrdes forskellige, men som alle grundlæggende har haft realiseringen af menneskets menneskelighed som mål, påpeger Jens Erik Kristensen.

Han mener, at kompetencebegrebet fører til et mere fattigt menneskesyn.

»Jeg siger ikke, at kompetenceudvikling i sig selv er inhumant. Tværtimod, den promoveres jo netop som den store forsoning mellem humanisme og økonomi, men det er en meget reduktiv forestilling om, hvad et menneske er, der her gør sig gældende både pædagogisk og politisk«, uddyber idehistorikeren.

»Man siger: 'Kære menneske, i den moderne konkurrencestat har du pligt til at betragte dig selv som et stykke menneskelig resurse. Du skal hurtigst muligt gøre dig egnet til arbejdsmarkedet, så også du kan bidrage til den nationale konkurrencekraft i den globale økonomi. Det er din nye borgerdyd som national medarbejder-borger'«, tilføjer han.

»Det menneskesyn, vi er ved at udvikle nu, er dybest set darwinistisk. Vi tror heller ikke på fremskridtet længere, vi tror kun på tilpasning til den globaløkonomiske evolution. Og tilpasning betyder her 'fitness'. Det handler jo netop om 'survival of the fittest'. Alle skal i dag holde sig 'fit for fight', og formlen hedder livslang kompetenceudvikling gennem læring. I folkeskolen skal vi derfor først og fremmest lære at lære«, siger han.

Velfærdsstaten er blevet afløst af konkurrencestaten

Tankegangen præger i dag både uddannelses-, social- og sundhedspolitikken, der i stigende grad underordnes konkurrencestatens beskæftigelsespolitik, mener Jens Erik Kristensen.

Velfærdsprojektet fra sidste århundrede var derimod båret af en forestilling om, at vi alle sammen skulle blive bedre mennesker, og at der skulle være større social retfærdighed, forklarer Jens Erik Kristensen. I dag er velfærdsstaten afløst af en konkurrencestat med fokus på at klare sig godt i den globale konkurrence, mener han.

Uddannelsesforskeren, professor Lars Qvortrup, Aalborg Universitet, er ikke enig i, at der findes disse to grundlæggende forskellige skole- og menneskesyn i Danmark. Men han mener, at der er andre uenigheder. Læs stort interview med ham i næste nummer af Folkeskolen.