Der skal findes 1,2 milliarder via omlægning af skolefritidsordningsområdet. Og lærernes undervisningsprocent skal stige, uden skelen til hvor høj den er i dag. Det er to af de områder af reformens finansiering, der for alvor bliver angrebet af Christiansborgs undervisningsordførere.

Dermed bakker de op om Koldings borgmester, Jørn Pedersen (Venstre), der til Folkeskolen har fortalt, at reformen er underfinansieret, og at regeringen og KL har forregnet sig.

Antorini: Ingen finansierings-problemer med reformen

Alex Ahrendtsen, der er uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti og dermed en del af forligskredsen bag skolereformen, fortæller, at han i lang tid har været kritisk over for finansieringen.

»Det var det, vi pegede på allerede i januar. Vi har spurgt ind til skolefritidsordningspengene flere gange. Og regeringen har flere gange sagt, at den nok skulle finde pengene til reformen. KL og regeringen har indgået en aftale, hvori de siger, at der er dækning for det. Det er KL og regeringens ansvar, for de sidder på pengekasserne«, siger Alex Ahrendtsen.

Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn, er især pikeret over, at man ikke har taget hensyn til den lokale virkelighed.

»Det, der spiller ind, er vel, hvilken undervisningsprocent der har været for lærerne i de forskellige kommuner. Det nytter ikke noget, at man vil finansiere et gennemsnit. Man må sikre, at den reform, man gennemfører, kan holde i hver enkelt kommune«, siger han. Lars Dohn fortæller i øvrigt, at han vil stille folketingsspørgsmål til ministeren for at få konkretiseret, hvordan reformen skal betales.

KL ser ikke virkeligheden

Hos Liberal Alliance har undervisningsordfører Merete Riisager igennem foråret været en vedholdende kritiker af indholdet i reformen. Hun er heller ikke imponeret over rammerne og finansieringen.

»Det står krystalklart, at regeringens lyst til at gennemføre en skolereform kommer til at koste. Både for borgerne og for de børn, der vil opleve, at kvaliteten kommer til at falde. For der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis der ikke skal blive en meromkostning«, siger Merete Riisager og henviser blandt andet til lærernes nuværende undervisningsprocent og kommunernes nuværende timetal som nogle af de parametre, der skaber usikkerhed om reformens finansiering.

Merete Riisager mener ikke, at KL's ageren i forbindelse med reformen er koblet til virkeligheden.

»KL ser simpelthen ikke alle de konkrete udfordringer, der er i det her. KL har i hele den her proces excelleret i ikke at forstå, hvordan det ser ud ude hos slutbrugerne på skolerne. Det er en ren djøficering af skolerne. Man sætter sig og udfører en skrivebordsøvelse og siger, at hvis såfremt ifald man gør sådan og sådan, så kan man spare et givent beløb«, siger Merete Riisager. Ligesom Lars Dohn vil hun forsøge at bruge folketingsspørgsmål til at få undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) til at forholde sig til finansieringsproblemerne.

Antorini: Fuldt finansieret

Til Folkeskolen har Christine Antorini kun ønsket at svare skriftligt. Hun mener ikke, at der er et problem.

»Folkeskolereformen er fuldt finansieret, hvilket KL og regeringen også har givet hinanden håndslag på i kommuneaftalen for 2014. Regeringen er opmærksom på, at kommunerne er forskelligt stillede i forhold til at realisere reformen inden for de forudsatte rammer, og derfor er der afsat midler til et ekstraordinært løft af bloktilskuddet for at imødekomme kommuner med særlige udfordringer. Derudover sker der blandt andet en større afbureaukratisering, som også frigør resurser til det faglige løft af folkeskolen«, skriver undervisningsministeren i et svar til Folkeskolen.