Antorini: Jeg håber, at år to bliver anderledes

Kun syv procent af lærerne tror, at reformen nogensinde kommer til at give eleverne det lovede faglige løft. En tredjedel mener, at reformen kommer til at fungere bedre til næste år. Men undervisningsministeren håber, at forårets aftale mellem KL og lærerne får afgørende betydning.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Målet med skolereformen, der trådte i kraft ved dette skoleår, er et fagligt løft af eleverne. »Alle skal blive så dygtige, som de kan«, har det igen og igen lydt fra undervisningsminister Christine Antorini.

Skal man tro lærerne, er der dog lang vej endnu, før reformen kan kaldes en succes, hvis den nogensinde bliver det. Knap halvdelen af lærerne mener i Folkeskolens panel-undersøgelse, at folkeskolereformen fungerer dårligt på deres skole lige nu, mens kun 13 procent siger, at den fungerer godt.

Sølle syv procent svarer i undersøgelsen, at de tror, at reformen i sidste ende kommer til at give eleverne det lovede faglige løft. En tredjedel af lærerne mener dog, at reformen sikkert kommer til at fungere bedre til næste år.

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini kommer den nye overenskomst mellem kommunerne og Lærernes Centralorganisation fra i år til at få afgørende betydning for lærernes vurdering af reformen.

»Der er ingen tvivl om, at arbejdstidsdiskussionen og konflikten har været med til at give et negativt udgangspunkt for den nye skole. Reform og arbejdstidslov har været to sider af samme sag for rigtig mange lærere. Nu er der heldigvis landet en ny overenskomst, og det håber jeg virkelig giver ro til at fokusere på indholdsdelen af reformen«, siger hun i et interview med Folkeskolen.

»Det har været et udviklingsår på et negativt bagtæppe, så derfor håber og tror jeg på, at år to bliver anderledes«.

Ro til at fokusere på indhold

Christine Antorini fremhæver udfordringerne i forhold til planlægning af teamsamarbejde, skemaplanlægning og en fragmenteret forberedelsestid som ting, hun forventer bliver bedre næste skoleår.

»Det er ting, der vitterlig har en negativ effekt, hvis ikke det er planlagt ordentligt, og det arbejder alle skoler på at gøre bedre i år to. Dermed vil lærerne også opleve, at der er et regulært rum for fagligt samarbejde og sparring og dermed også for at kunne realisere nogle af de ting, der ligger i skolereformen«, siger hun.

Men der er ikke mange lærere, som deler hendes optimisme. På nuværende tidspunkt tror 41 procent af lærerne, at reformen i sidste ende vil ende med at have negativ indvirkning på elevernes faglige formåen. Christine Antorini roser dog lærerne for at løfte opgaven på trods.

»Uagtet at der er en stor diskussion om arbejdsbetingelserne, så oplever jeg rigtig mange lærere, der leverer den bedst mulige læring til eleverne«.

Og er den læring så blevet løftet?

»Det ved vi ikke. Vi følger det år for år. Vi går i gang med et stort følgeforskningsprogram nu, som skal give klarhed over netop det«.

Christine Antorini peger på, at ministeriets store undersøgelse af trivslen blandt eleverne i foråret viste, at langt de fleste er glade for at gå i skole.

»Det siger jo, at lærerne på trods af pres og demotivation har leveret god undervisning, som eleverne anerkender dem for. Det synes jeg er ekstremt opløftende«, siger hun.