Det er først nu, man kan se, hvad det er for en skole, »det herskende flertal« ønsker, sagde Margrethe Vestager i sidste uge i Folketinget under behandlingen af det skoleforlig, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Derfor begynder debatten om den danske folkeskole først for alvor nu, mente hun.Den skole, der tegner sig, er akkurat den topstyrende skole, som De Radikale, Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten frygtede ville komme, da regeringen i 2002 indførte nationalt bindende trinmål, som var grunden til, at de tre partier dengang gik ud af forligskredsen omkring folkeskolen. »Den skole, vi nu får, er ikke en folkeskole«, tilføjede den radikale uddannelsesordfører. »Det er en regeringsskole«.SF'eren Thomas Krog supplerede: »Med det her forlig er vi på vej mod en statsskole«.»Hvad er der galt med en statsskole?« replicerede Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.Maibritt Berlau fra Enhedslisten fremhævede det »utroligt arrogante« i, at regeringen ikke havde villet tale med lærerne undervejs i processen. Nu er der kommet et forlig, som flertallet af lærerne er imod. Bekymrede det ikke forligspartierne, spurgte Maibritt Berlau.»Dansk Folkeparti opfordrer lærerne til at omstille sig, for der bliver ikke ændret ved forliget«, sagde Martin Henriksen.

Mindre ansvar til lærere

Debatten varede i fire timer og kredsede meget om den nye centralisme i dansk skolepolitik. Den er udtryk for »historisk svigt« fra Venstres side, sagde Margrethe Vestager.»Det er ikke overraskende, at Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ønsker en statsstyret skole«, sagde hun.»Men det er overraskende, at Danmarks liberale parti, som plejer at gå ind for selvorganisering, nu siger, at det ikke længere går uden statslig kontrol«, tilføjede Margrethe Vestager.»Kernen i det samarbejde, som De Radikale og Socialdemokratiet har haft med Venstre i 100 år omkring folkeskolen, har altid været, at lærerne har hovedansvaret for skolen, men det går altså ikke længere«.Nu skal kommunerne udarbejde kvalitetsrapporter efter »en skabelon, som regeringen presser ned over dem«, og Undervisningsministeriet kan gribe ind over for kommuner, hvis skoler ikke leverer varen i form af testresultater, der er høje nok, tilføjede den tidligere undervisningsminister. »Er det liberal uddannelsespolitik?«Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard afviste, at forligets sigte skulle være øget statsstyring af skolerne. Kvalitetsrapporterne er netop et instrument, der skal hjælpe kommunerne med at tage ansvar for folkeskolen. »De er en præcisering af kommunernes ansvar«, sagde hun.Men: »Hvis vi ikke får løst problemerne i folkeskolen med det her forlig, så må staten tager over«, sagde Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Et andet stort tema i debatten var risikoen for rangordning. Oppositionspartierne mente, at eftersom kernen i kvalitetsrapporterne er elevernes testresultater, kan det ikke undgås, at skoler bliver rangordnet.»Og så vil resursestærke familier flytte hen til de områder, der har de bedste skoler, og så får vi endnu flere dårlige ghettoskoler«, sagde Thomas Krog fra SF. »Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokraterne kan være med til det«.Socialdemokraternes skoleordfører, Kim Mortensen, sagde, at testresultaterne ifølge forliget ikke må offentliggøres, og så er den ikke længere. Kim Mortensen pointerede, at når Socialdemokraterne er med i forliget, skyldes det blandt andet, at forliget efter Socialdemokraternes mening vil styrke de svage elevers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Forvirring om formålet

Martin Henriksen skabte panik blandt forligspartierne ved i sin ordførertale at sige, at formålet med skolen har været »forvirrende«. Har det været elevens alsidige, personlige udvikling eller at give eleverne kundskaber? »Nu slår forliget imidlertid det indlysende fast, at formålet er, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder«, sagde Martin Henriksen. Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini måtte nu på talerstolen og sige, at der i den nye formålsparagraf er en »ligeværdig balance mellem kundskaber og elevens alsidige udvikling«.Martin Henriksen fastholdt imidlertid, at der er »én prioritet, og det er kundskaber og færdigheder«.Christine Antorini og Bertel Haarder måtte holde et stående hastemøde i et hjørne af folketingssalen. Derpå gik undervisningsministeren på talerstolen for at rede trådene ud:»Det er ikke tilfældigt, at der i første linje af formålsparagraffen står, at skolen sammen med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Det er vejen til de mål, der står efter kolonet: Videre uddannelse, elevens alsidige, personlige udvikling og så videre. Og disse mål er ligestillede«.Dét fik Margrethe Vestager til at sige til Bertel Haarder:»Du siger, at videre uddannelse og alsidig udvikling er mål, der er ligestillede, og at kundskaberne er midlet. Men i bemærkningerne til loven står der, at kundskaberne er formålet. Hvordan skal det forstås?«Undervisningsministeren svarede: »Formålet er kundskaberne, men ikke for deres egen skyld«.Klokken var efterhånden blevet 23.20, og Margrethe Vestager opsummerede aftenens debat:»Som udgang på denne debat må man nok sige, at uanset uklarhederne og uenighederne blandt forligspartierne så får vi en regeringsskole, der er præget af, at lærerne skal give kundskaber, og som bruger statens test til at tjekke, om færdighederne er indlært. Egentlig tror jeg ikke, at Pisa-resultater eller OECD-undersøgelser er den reelle grund til, at det her lovforslag er fremsat. Pisa og OECD er brugt som iscenesættelsen af en skole, der kræver en stærk hånd, statslige test og kontrol. Grunden er, at det herskende flertal vil have en anden skole«.

Vi ved, hvad der virker: Lærernes engagement og uddannelse. Derfor skulle lærerne i centrum for skolepolitikken. I stedet siger det herskende flertal: Vi kontrollerer jer, så kan I lære det Margrethe Vestager, Det Radikale VenstreJeg vil næsten kalde fru Margrethe Vestager hjerteløs. Hvis der nu er et nødlidende fag på en skole, må man så ikke rette op på det? Og hvor skal man konstatere det, hvis ikke i en kvalitetsrapport? Undervisningsminister Bertel HaarderHvis test, elevplaner og kvalitets­rapporter er sort skole, så lad os få en sort skole, men med glade børn Martin Henriksen, Dansk FolkepartiFormålet med test og kvalitetsrapporter er at dokumentere god praksis. De er hemmelige, men må bruges som ledelsesredskab på alle niveauer Undervisningsminister Bertel HaarderVi sætter fokus på den enkelte elev med test Tina Nedergaard, Venstre