Regeringens skoleforlig med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne betyder, at pensum nu bliver undervisningens centrum, ikke eleven, siger mange lærere, eksperter og opinionsdannere, der har protesteret mod denne drejning af skolens formål.

Lærerne siger: Drop forliget. Hvad siger du til det som undervisningsminister, Bertel Haarder?

»Forliget står ved magt, sådan som et meget bredt flertal i Folketinget har aftalt. Inden for de rammer, som det brede flertal har aftalt, skal de nye regler jo udmøntes, og jeg er sikker på, at det hele falder ned og får de rette proportioner, når hverdagen indtræffer, og lærerne opdager, at disse test kun fylder 45 minutter om året«.

Eksperter siger, at det bliver umuligt i praksis at hemmeligholde skolernes testresultater?

»Det bliver ulovligt at offentliggøre dem. Så enkelt er det«.

Mange mener, at forliget udtrykker et andet læringssyn, når skolen nu skal »give« eleverne kundskaber i stedet for at hjælpe dem med at »tilegne« sig kundskaber?

»Det er ikke rigtigt. Der er ikke tale om et andet skolesyn. Men det er vigtigt for forligspartierne at understrege skolens ansvar. Det er ikke nok, at skolen stiller alle de gode ting foran eleven. Det er også skolens ansvar, at eleven faktisk ender med for eksempel at lære at læse«.

Haarder vil ikke sættes i bås

Er forliget et opgør med den progressive pædagogik, der har gennemsyret folkeskolelovene gennem mange årtier?

»Jeg har, lige siden jeg satte mig i ministerstolen igen, holdt mig fra disse båse, som du nu vil have puttet mig ned i. Jeg vil ikke høre tale om det. Jeg er ikke en del af det. Jeg ser fremad og ikke tilbage. Jeg bruger min sunde fornuft. Jeg kan se, at børnene ikke kan læse, så nedsætter jeg et udvalg bestående af den højeste sagkundskab, som jeg støtter mig til. Jeg er ikke ude i noget ideologisk felttog, og jeg vil afvise alle forsøg på at sætte etikette på mig eller på regeringen eller på forligspartierne«.

Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet, Jørgen Husted, siger, at du må have tabt hovedet, for du er i gang med et opgør med Grundtvigs opgør med den sorte skole?

»For Grundtvig var den sorte skole ikke en skole, hvor man lagde vægt på, at børnene skulle have nogle kundskaber. Næ, den sorte skole var den ligegyldige skole. Den skole, der spildte tiden på ligegyldige ting. Grundtvig havde i øvrigt også et opgør med det, han kaldte 'det flove kæleri'«.

Kunne I ikke have gennemført en kvalitetsforbedring af folkeskolen med det flertal, der stod bag 1993-skoleloven, som også indbefattede Socialistisk Folkeparti og De Radikale?

»Det er ikke mit indtryk. Regeringen kan få sin politik gennemført med et meget bredt flertal, inklusive Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, og det har vi valgt, og det er helt efter mit hoved og efter mit hjerte. Det havde ikke kunnet lade sig gøre i 80'erne, men det kan det altså nu, og det er jeg glad for«.