»Årh nej«, stønner en lærer, da tillidsrepræsentant Karin Nissen når til planchen om elevplaner.

Små 30 lærere er til møde om folkeskoleforliget i den faglige klub på Skovvangskolen i Århus. De skal tage stilling til, om forliget er en god idé eller ej. Selv er Karin Nissen ikke i tvivl.

»Kun få elever har brug for sådan en plan«, argumenterer hun.

Det får ikke lov at stå uimodsagt. En ung lærer, der sidder med korslagte arme, siger:

»Allerede nu har du tolket, Karin, når du siger, at kun få elever har brug for en elevplan«.

To andre lærere kan også godt se ideen med elevplanerne, mens en anden kollega skærer igennem, da hun får at vide, at der skal udarbejdes planer i alle fag.

»Det er dybt godnat«, siger hun stakåndet over alt det ekstra arbejde, der er udsigt til.

Næste planche handler om, at skolens testresultater ikke skal offentliggøres, men kommunen skal se dem.

»Hvis vi får at vide, at vi ligger under landsgennemsnittet, vil der blive stillet krav om, at vi skal hæve os«, forklarer Karin Nissen.

»Det er ikke skidt«, replicerer den unge lærer.

Problemet er blot, at det går ud over noget andet, mener Karin Nissen.

»I England hævede skolerne deres niveau de første fire år med test, men så viste en undersøgelse, at 70 procent af lærerne kun underviste i det, eleverne blev testet i«.

Amerikanske tilstande

Flere timer i dansk og historie betyder, at eleverne skal lære mere, lyder forligets logik.

»Det skulle de også gerne. Jeg kan ikke se, hvorfor folk er oppe at køre over det«, lyder det fra den unge lærer.

»Mit barnebarn går i 1. klasse i USA, hvor skolerne bliver ranket. Hun må sidde på sin røv seks timer om dagen«, siger Karin Nissen.

»Er det noget, I har fået at vide på stormødet i Odense, at I skal sige, at skolerne skal rankes«, spørger den unge.

»Nej, men det går den vej«, siger tillidsrepræsentanten.

En anden ung lærer undrer sig over, at der ikke tilføres ekstra timer i overbygningen, når politikerne lægger vægt på, at skolen bliver bedre til at sluse eleverne ud til en uddannelse.

»Politikerne har fjernet skolevejlederne, vi beholder projektopgaven, og vi skal have flere test. Det hænger ikke sammen med formålsparagraffen«, konstaterer han.

Karin Nissen vil gerne have lærerne til at tage stilling til forliget.

»For mig er det værste al den kontrol. Kommunerne får penge til at drive skole, men regeringen bestemmer, hvad indholdet skal være, og vil kontrollere elever, lærere, skoleledere, skoler og kommuner«, siger hun.

En naturlig reaktion

En lærer tager ordet:

»Kontrollen begrænser os. Med det forlig kan vi ikke være professionelle lærere, der selv vælger vores redskaber. Kontrollen skal få os til at frygte, at vi ikke er gode nok. At vi ikke slår til. Den tankegang hænger ikke sammen med, at vi skal være et kreativt land«.

Han vinder opbakning til sit synspunkt.

»Regeringen tror, at test er redningen på alt. Det er der, jeg føler mig trådt på. Vi har testet længe, så det er mærkeligt, at vi ikke allerede har reddet folkeskolen«, siger en kvinde.

»Regeringen bomber os tilbage til 50'erne med prøver og udenadslære«, supplerer en kollega.

»Der står ikke noget om, at vi ikke har metodefrihed. Der står heller ikke, at vi ikke fortsat må inddrage eleverne«, kommer der fra den unge.

»Nej, men elevernes sikkerhed for, at det sker, er væk. Politikerne lovede, at testene kun skulle være et værktøj for lærerne. Det er det ikke længere. Det er kontrol«, siger Karin Nissen

Opponenten giver sig ikke, men læser op af trinmålene for 4. klasse:

»Eleverne skal blandt andet lære at give udtryk for fantasi, følelser og erfaringer. Det bliver ikke fjernet. Det er stadig en pligt at undervise i det«, fastholder han.

»Det er bare ikke det, der bliver kontrolleret. Det er en naturlig menneskelig reaktion at koncentrere sig om det, der måles på«, svarer en kollega.

Karin Nissen konstaterer, at det store flertal ikke bryder sig om forliget.

Selv om der har været andre røster fremme undervejs, siger ingen hende imod.

På vej ud af lærerværelset kommenterer en lærer:

»Det er godt, vi har Peter Emil til at give modspil. Det tvinger os til at finde ud af, hvorfor forliget er forkert«.