"Det er hverken min reform eller et socialdemokratisk projekt", lyder det fra den forhenværende undervisningsminister på Peter Allerups anklager.
Forsker om lang skoledag: Antorini ønskede ikke fagligt løft
Danske elever har ikke tusindvis af flere timer end andre elever i Norden, fordi de skal blive markant dygtigere. Da Christine Antorini var undervisningsminister, var hun kun optaget af at bryde den sociale arv, anklager professor Peter Allerup. Alle elever skal blive dygtigere, og reformen er ikke min alene, lyder svaret fra den forhenværende minister.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når danske elever nu skal sidde fire år længere på skolebænken end pisaduksene fra Finland, er det ikke fordi, eleverne skal blive markant dygtigere. Reformen er udelukkende forhenværende undervisningsminister Christine Antorinis personlige projekt for at bryde den negative sociale arv, lyder det anklagende fra forsker på DTU Peter Allerup.
"Det er ikke et spørgsmål om, at der er et behov for at gå så meget i skole. Antorini har indført den lov, fordi hun er socialdemokrat, og hun vil have knækket den negative sociale arv. Det er jeg helt overbevist om. Jeg har været sammen med hende masser af gange. Hvis jeg skal være lidt grov, så er hun bedøvende ligeglad med, om elever kan det ene eller andet. Så den forlængede skoledagtid skal man se under den hat", siger han.
Danske elever går fire år længere i skole end finner
Ifølge professoren var den tidligere minister udelukkende optaget af, at alle elever skal have mulighed for at få hjælp. Derfor udvidede hun skoledagen for at gøre plads til at klare lektierne i skoletiden.
"Hun ville ikke være vidende til, at de dygtige elever kommer fra hjem med forældre, der kan hjælpe dem med lektierne, mens andre ikke kan få hjælp hjemmefra. Derfor har hun udvidet skoledagen for at sørge for, at de laver lektier i skolen. På måde bliver alle høj som lav stillet lige. Det er jo det, der er den røde farve på det socialdemokratiske bander", siger Peter Allerup.
Antorini: Reformen er ikke mit projekt
Christini Antorini er langt fra enig i kritikken. I stedet understreger hun, at reformen er blevet vedtaget på baggrund af et bredt politisk flertal.
Finsk lærerformand: Vi er bevis på, at få timer virker
"Jeg er helt uenig med Peter Allerups udlægning af folkeskolereformen, og det må stå helt for hans egen regning, hvad han mener, der har drevet mig. Det er hverken min reform eller et socialdemokratisk projekt. Den er vedtaget med et meget bredt flertal bestående af S,SF,R,V,K og DF", lyder hendes reaktion på den hårde kritik.
Hun understreger, at forligskredsen har tilføjet reformens mange timer for at løfte alle elever i folkeskolen. Ikke kun elever fra hjem med forældre, der ikke kan bistå med lektiehjælpen.
Partier holder fast i lang skoledag: "Jeg gik også lang tid i skole, da jeg var barn"
"Reformens mål er at gøre alle elever så dygtige som muligt, uanset deres sociale baggrund, og at tilliden tid og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Vi har været drevet af at gøre folkeskolen endnu bedre for eleverne. Indholdet i reformen med flere timer og bedre muligheder for at variere undervisningen er et af elementerne for at kunne gennemføre forskellige undervisningsforløb, der kan løfte meget forskellige elever i forlængelse af målene for folkeskolereformen", siger Christine Antorini.
Det er ikke første gang, Peter Allerup er ude med riven over for den tidligere minister. Sammen med forskerkollegaerne fra DPU seniorforsker Jan Mejding (Pirls) og ph.d.-stipendiat Lousie Rønberg anklagede han Christine Antorini for at misbruge deres forskningsresultater. Ministeren påstod, at deres forskningsresultater kunne påvise en sammenhæng mellem timetal og læring. Men det var langt fra korrekt, lød det fra forskerne dengang.
Forskere trækker tæppet væk under Antorini