Efter seks år har en dansk skoleelev haft de 6327 timer, som finske elever har i løbet af hele deres skoletid. På det tidspunkt, 15 dage inde i 6. klasse, mangler en dansk elev stadig 4633 undervisningstimer eller næsten fire års skolegang. Forskellene er nogenlunde de samme i forhold til svenske og norske elever.

Det viser en sammenligning, folkeskolen.dk har foretaget på baggrund OECD's opgørelse over obligatoriske undervisningstimer i løbet af et skoleliv i 31 medlemslande. Folkeskolen.dk har undersøgt, hvor lang tid elever fra de nordiske lande skal følge et dansk skema og samme antal årlige skoledage, før de har levet op til det obligatoriske timetal for et skolelov i deres nationale grundskole.  

Danske elever har verdensrekord i skoletimer

Kun norske elever vil akkurat nå til udskolingen

Som man har kunnet læse på folkeskolen.dk, offentliggjorde OECD i sidste uge de første tal, som inkluderer de ekstra skoletimer, der er at finde på elevernes skoleskemaer efter reformen. Derfor har det for første gang været muligt at lave en international sammenligning af, hvor meget reformen sender de danske elever i skole sammenlignet med resten af verden.

Officielt: Danmark har OECD-rekord i skoletimer

Sammenligningen viser, at eleverne i Danmark har mange flere undervisningstimer end elever i de øvrige nordiske lande. Kun en norsk elev vil akkurat nå til udskolingen med et dansk skoleskema. Først 83 dage inde i 7. klasse vil en norsk elev have fuldført det norske timetal.

Bondo: Sætter reformen i relief

At det netop er eleverne fra Finland, som klarer sig godt i Pisa-undersøgelserne, der vil kunne forlade folkeskolen først, hvis de gik lige så meget i skole som de danske elever, viser, at reformen bygger på kvantitet frem for kvalitet, mener formand for Danmarks Lærerforening.

"Det sætter det rigtigt godt i relief, hvor meget man i Danmark satser på kvantitet i stedet for kvalitet. I min periode som formand har jeg mødt mindst tre finske undervisningsministre og spurgt dem, hvorfor de klarer sig så godt. Svaret er hver gang, at de har satset på kvalitet. I Danmark har man udvidet elevernes skoledag så meget, at vi nu slår verdensrekord uden at tilføre en eneste lærerresurse til den ekstra opgave. Og det er jo her, kæden hopper fuldstændigt af, fordi så kan man ikke lave kvalitet i de timer, eleverne får", siger Anders Bondo Christensen.

Finsk lærerformand: Vi er bevis på, at få timer virker

"Årtiers skoleforskning viser, at det ikke er kvantiteten, men kvaliteten der tæller. Så hvis der er kaos og panik i timerne, kan du have lige så mange af dem, som du vil. Det hjælper ikke en pind. Hvis det derimod er gode timer med engagement og ro og arbejdsglæde og læring osv., så kan få timer ophæve hunderede af de dårlige. Derfor har man altid sagt, at finnerne er gode til en undervisning af høj kvalitet", siger han.Han bakkes op af ph.d. og lektor på DPU Frans Ørsted Andersen, som følger den finske skole tæt. Han er sikker på, at opskriften bag finnernes succes i Pisa-undersøgelserne er undervisning af høj kvalitet.

Finske elever har kortere skoledage og mere ferie

I Finland gælder undervisningspligten fra i 1. klasse, mens børnehaveklassen er frivillig. Samtidig har finnerne kortere dage og længere ferier, fortæller Frans Ørsted Andersen. Og selvom Finland internationalt set er kendt for at have få timer, er han sikker på, at finnerne vil blive chokerede over at høre, at de danske elever nu går så meget mere i skole end dem.

"Jeg tror helt sikkert, at de vil blive overraskede over, at der er så stor forskel på antallet af timer i Danmark og Finland. Men i Finland er der mindre spildtid og mere god læring, end der er i mange af de lande, der har mange timer Der er ikke så meget panik i timerne. Der er ikke så meget mobning. Der er ikke så meget ballade. Der er ikke så meget uro. Der bruges simpelthen mere tid på læring", siger han. 

Ingen kommer i nærheden af et dansk skoleskema

Og det er ikke kun i forhold til vores nordiske naboer, at der er store forskelle at finde. Sammenligninger man antallet af undervisningstimer i Australien, der indtager andenpladsen på OECD's liste over skoletimer, går de danske elever stadig markant mere i skole.

Minister: Kortere skoledag må ikke bruges til at spare 

På et skoleliv går en dansk elev 960 timer mere i skole, og det svarer til et helt ekstra skoleår, hvor eleverne går i skole fra kl. 8 til 13:48 inklusive en times pause.

Det er særligt eleverne i de små klasser, der har oplevet en stigning i antallet af undervisningstimer. Ifølge den endelige aftaletekst fra partierne bag reformen, havde eleverne i 1. klasse for eksempel i gennemsnit 21,8 timer om ugen inden reformen. Efter reformen når eleverne nu op på 30 timer. Det svarer til en stigning på 42 procent.