I sidste uge kaldte Lotte Rod regeringens forslag om at tilføre penge til intensive læringsforløb for tonedøvt. "Det er snarere tonedøvt ikke at gøre alt, hvad vi kan, for at rette op på problemet", svarer Rasmus Lund-Neilsen tilbage.
Marie Hald
Ordfører svarer igen på kritik: ”Det er snarere tonedøvt ikke at gøre alt, hvad vi kan”
Lotte Rod har kaldt regeringens finanslovsforslag om at tilføre penge til intensive læringsforløb for "mildest talt tonedøvt”. Moderaternes ordfører tager til genmæle.
"Mildest talt tonedøvt i
forhold til de udfordringer, folkeskolen har".
Sådan har de Radikale Venstres undervisningsordfører
Lotte Rod betegnet regeringens finanslovsudspil om at tilføre et millionbeløb
til intensive
læringsforløb til de fagligt svageste elever i skolens to største fag.
Med forslaget vil regeringen
næste år tilføre folkeskolen 35 millioner. Et beløb, der stiger til 500
millioner i 2028.
Når udmøntningen når sit højeste, vil det ifølge regeringen give mulighed for at tilbyde to elever fra alle
folkeskolens klasser to lektioner om ugen på mindre hold i dansk og matematik.
Men det er langt fra nok, mener
Lotte Rod, der har sammenlignet forslaget med, at man som forælder køber en
pose slik med hjem en tankstation for at kompensere for, at man i 10 år ikke
har været med til sit eget barns fødselsdag.
”Der
sidder lige knap fem børn i hver klasse, der får specialstøtte. Og endnu flere,
der har brug for støtte, de ikke får. Over halvdelen af pigerne i 9. klasse har
det rigtig skidt. Og Løkkes svar er to timers specialundervisning om ugen?! Om
fem år?!”, lød det i sidste uge fra den Radikale ordfører.
”Vi mener
det faktisk alvorligt”
Om forslaget
Regeringen foreslår i sit finanslovsudspil, at der næste år afsættes 35 millioner kroner, 110 millioner kroner i 2025, 210 millioner kroner i 2026, 310 millioner kroner i 2027 og 500 millioner kroner årligt fra 2028 til undervisning i små hold.
Nu tager Moderaternes
undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, til genmæle. Han har sendt en længere
replik til Folkeskolen, hvor han skriver, at ”det er
snarere tonedøvt ikke at gøre alt, hvad vi kan, for at rette op på problemet”:
”Med
vores massive investering i folkeskolen, baner vi vejen for mindre
undervisningshold, der er specielt designet til at imødekomme børnenes unikke
forudsætninger. Det er et konstruktivt skridt, der vil bidrage til at skabe et
mere inkluderende og interaktivt læringsmiljø”, skriver Rasmus Lund-Nielsen.
”Eleverne
vil blive præsenteret for udfordringer, der passer til deres evner, hvilket
ikke kun vil forbedre deres faglige præstationer, men også styrke deres
selvtillid og motivation for læring”, lyder det videre fra Moderaternes
undervisningsordfører.
Ordføreren
peger på, at regeringen er blevet kritiseret for at være at være ”en visionsløs
teknokratregering”.
”Men vi
mener det faktisk alvorligt, når vi siger, at vi vil øge værdigheden i
tilgangen til vores mest udsatte. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi
vil øge trivslen blandt de unge, og vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi
vil øge fremtidsmulighederne for de 43.000 unge, der står uden for uddannelse
og arbejde”, skriver Rasmus Lund-Nielsen.