”Jeg synes, det er meget sympatisk, at man vil sikre sig at
midlerne kommer helt ud til skolerne, så midlerne ikke forsvinder i
forvaltningen til at lappe budgethuller med videre”, siger Lykke Mose til Folkeskolen.
Men flertalsregeringen har samtidig meldt ud, at pengene
specifikt skal gå til intensive læringsforløb til de 10 procent, der klarer sig
dårligst i fagene dansk og matematik. Direkte inspireret af de
sommerskoleforløb, som Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen har taget
initiativ til med Løkkefondens Drengeakademi.
Lineær styringslogik
”Det er lidt paradoksalt, at man politisk er enige om et opgør
med reformstyring og ønsker større frihedsgrader og mere lokalt råderum til
skolerne - og så kommer med sådan et udspil”, siger Lykke Mose. ”Det ligger
styringsmæssigt i slipstrømmen på den logik, vi så med skolereformen. Det er en
lineær styringslogik, hvor A fører til B, som om skolen var en maskine”.
”Maskinen spytter børn ud, der har rørt sig for lidt, så vi
skruer op på bevægelsesknappen og kræver 45 minutters bevægelse om dagen, og så
spytter maskinen nok børn ud, der har bevæget sig i skoledagen”. Men selvom det
ikke virkede, prøver man nu igen, siger Lykke Mose:
”Skolemaskinen spytter for mange elever ud med læse/matematikudfordringer,
så vi må lige skrue på den knap der hedder: ’mere læse/matematiktræning’”.
Som flere andre forskere er Lykke Mose også skeptisk over
for, om det overhovedet kan lade sig gøre at flytte den effekt, hvor drengene
på Løkkefondens sommerskole rykker markant i læsning og matematik på et par
uger, over i en helt anden kontekst, nemlig skolehverdagen.
”Med forskning i sociale systemer skal vi huske at en
virksom evidensbaseret metode kan virker anderledes i én kontekst end i en
anden kontekst”, siger hun – med det forbehold, at hun endnu har til gode at
læse, hvad det er der for evidensbaserede argumenter, der ligger bag
Reformkommissionens anbefalinger om skole-turboforløb.
Annonce:
Giv skolerne lov at byde ind
Men først og fremmest er Lykke Mose bekymret over, at
politikerne antager, at de kan sikre et godt resultat ved hjælp af detailstyring
og øremærkning af midler. I sit ph.d.-projekt følger hun frihedsforsøget i
Esbjerg Kommunes skolevæsen.
”I min forskning i Esbjerg er det meget tydeligt, at det er
forskelligt, hvad det er skolerne har brug for at bruge midler til for at kunne
lave store forbedringer i undervisningen. Det bør man derfor være lade mere op
til den enkelte skole at vurdere”, siger hun og funderer: ”Måske kunne man bede
skolerne udforme en motiveret ansøgning med sparring fra forvaltningen, hvor de
beskriver, hvordan de ville bruge deres midler og hvorfor de mener, det ville
øge læse/regne-færdighederne bedst?” siger hun.. ”Det ville give mere selvstændighed til
skolerne i tråd med den politiske ambition, som partierne i regeringen har
bebudet".
Lykke Mose forestiller sig, at skolerne lokalt kunne reflektere og gå i dialog om, hvad der er mest brug
for at gøre præcis hos dem.
Annonce:
"Flere internationalt anerkendte skoleforskere
fremhæver faktisk, at netop det at reflektere sammen, undersøge og diskutere, hvad
der skaber kvalitet øger kvaliteten i sig selv. Og det er noget af det samme,
der træder frem fra mine interview på skolerne i Esbjerg. Den politiske styring
skal derfor understøtte den form for samarbejde på skolerne og mellem skoler,
forældre og forvaltning".