Det ser ikke ud til, at beslutningen om at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever i de yngste klasser vil møde modstand fra de borligerlige partier, der ikke er med i regeringens finanslovsaftale.

I hvert fald oplyser Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby til folkeskolen.dk, at hun vil se positivt på det, når forslaget fra regeringens finanslovsaftale skal behandles i folkeskolens forligskreds. Men problemet er bare, at den moderate sænkning af klasseloftet overhovedet ikke løser problemerne i folkeskolen, understreger hun. "Det svarer nærmest til at sætte et plaster på et åbent benbrud. Det her er jo ikke et svar på de massive udfordringer, der er med inklusion på skolerne. Dem forbigår de røde partier fuldstændig i tavshed i finansloven. Inklusion ikke er nævnt med ét ord, og de har ikke afsat så meget som en bøjet 25-øre", siger Ellen Trane Nørby.

Kongres: Lærerne har fået nok - nu skal der gøres noget ved inklusionen 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) egen kommentar til nedsættelsen af klasseloftet lød sådan her:

"For første gang i omegnen af 30 år pilles der ved klasseloftet i folkeskolen med dagens finanslovsaftale. Nedsættelse fra 28 til 26 i de mindste klasser. Hvis jeg var nordjyde, ville jeg sige: 'Det er jeg ikke ked af'", skrev ministeren på Facebook, efter at aftalen var i hus med SF, Enhedslisten, de Radikale, Kristendemokraterne og Alternativet. Også SF-formand Pia Olsen Dyhr udtrykte stor tilfredshed med sænkningen af klasseloftet:

"Der er kommet flere og flere børn i klasserne, så vi skal have sat en stopper for megaklasserne og sat en ny kurs. Vi starter med de mindste børn nu, men jeg har en ambition om, at vi får sænket klasseloftet for endnu flere og endda får sat det endnu lavere", lød det fra Pia Olsen Dyhr. "Siden er intet sket" Men dermed er det "skåret ud i neon", at partierne bag aftalen fuldstændig svigter inklusionsområdet, mener Ellen Trane Nørby. "Det er jo ikke afgørende, om tallet er 28 eller 26, hvis der er elever, der optager så meget af lærerens tid med uro og larm, at undervisningen ikke kan hænge sammen", siger hun. Venstre-ordføreren finder det dybt problematisk, at "de røde partier på ingen måde anerkender problemet og tager et opgør med den inklusionslovgivning, som de indførte sidst, da vi havde en regering med Socialdemokratiet, SF og de Radikale". Venstre har i sit eget finanslovsforslag lagt op til at tilføre 100 millioner kroner her og nu til folkeskolernes inklusionsindsats som en akut håndsrækning til skolerne. "Det er ikke fordi, det nødvendigvis bringer os i mål, men det sender et signal om, at der er nødt til at ske noget på det her område. Vi kan ikke bare blive ved med at snakke", siger Ellen Trane Nørby. Hun minder om, at undervisningsministeren kort efter sit indtog på ministerkontoret i 2019 i et stort interview på folkeskolen.dk lagde op til et opgør med hele inklusionsområdet. "Hun slog det stort op, at nu skulle der ske noget, og Sorø-mødet i august 2019 handlede også om det. Og så er der ikke sket noget siden. Det virker nærmest til, at man siger, at hvis vi nu sænker klasseloftet fra 28 til 26 i de yngste klasser, så er det okay, at der er syv elever, der kravler rundt i gardinerne", siger Ellen Trane Nørby.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen 

Men når undervisningsministeren præsenterer sænkningen af klasseloftet for de øvrige partier i folkeskolens forligskreds vil det i sig selv altså ikke møde modstand fra Venstre. "Bare det ikke bliver en rigid størrelse, der ender med at spænde ben for holddeling og tolærerordninger. Det er jo bedre at have en tolærerordning i en klasse med 28, som kan deles op i to hold med 14, end det er at have én lærer i en klasse med 26", påpeger Venstre-ordføreren. I den netop overståede kommunale valgkamp stod Ellen Trane Nørby selv bag et ambitiøst udspil om markant mere lokal frihed til skolerne og højst 22 elever i hver klasse i Sønderborg Kommune. Også Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, har hæftet sig ved, at der ikke er penge til inklusion i årets finanslov, selv om den opgave fortsat fylder meget i folkeskolen.

DLF-formanden henviser dog også til, at temaet snart skal drøftes i sektorpartnerskabet Sammen om Skolen, hvor han håber på politisk vilje til løbende at sætte penge af til de løsninger, man diskuterer sig frem til. "Det er vigtige elementer, der er med på finansloven, som er et godt og positivt skridt på vejen. Men i takt med at vi finder de fælles løsninger om en bedre folkeskole, vil der være behov for yderligere finansiering", sagde Gordon Ørskov Madsen mandag til folkeskolen.dk

Finanslov: Klasseloft sænkes til 26 elever i de yngste klasser