"Hvis kommunernes tilbud ikke enten bliver bedre eller mindst lige så gode som i dag, vil det være en katastrofe for børn med alvorlige sprogvanskeligheder. Det sidder dybt i os, at de ikke må blive tabt", siger talepædagog og tillidsrepræsentant Jeanette Dohn.
To kommuners hjemtagelse får taleinstitut til at bukke under
Til nytår nedlægger Guldborgsund Kommune taleinstituttet i Nykøbing Falster, fordi to andre kommuner ikke længere vil benytte tilbuddet. Om nedlæggelsen ender som en katastrofe eller en solstrålehistorie afhænger af, hvilke tilbud de enkelte kommuner strikker sammen, vurderer de læreransattes tillidsrepræsentant.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Taleinstituttet underviser primært førskolebørn med svære tale-, sprog-, høre- eller læsevanskeligheder i mindre grupper, men har også kurser for skoleelever og unge i stammen, tegn-til-tale, sprogtilegnelse, hørevejledning og cochlear implant,
Instituttet drives af Guldborgsund Kommune, og undervisningen foregår i henholdsvis Nykøbing, Holeby på Lolland, Næstved og Faxe, hvor også Stevns Kommune benytter sig af tilbuddet.
Nordjyske kommuner overtager det regionale taleinstitut
Hver kommune betaler for et antal pladser i undervisningsgrupperne. I efteråret sidste år opsagde Lolland sin aftale. I forvejen havde Vordingborg Kommune hjemtaget sine elever i 2011.
"Med opsigelsen fra Lolland blev der sået tvivl om vores fremtid, men inden vi fik regnet på tallene, sagde Næstved også op", fortæller Jeanette Dohn. Hun er tillidsrepræsentant for instituttets fem talepædagoger og tre specialpædagoger, der er ansat som børnehaveklasseledere. Desuden sidder hun i instituttets bestyrelse.
Medarbejderne er usikre på fremtiden
Kommunerne vurderer, at de selv kan løse opgaven billigere. Det giver usikkerhed blandt personalet.
"Vi er tilknyttet hver sin afdeling og bliver virksomhedsoverdraget til den kommune, vores arbejdsplads ligger i, så vi ved, at vi har et job til samme løn som i dag. Men vi har endnu ikke fået vores ansættelsesbrev, så vi ved ikke, om vi kommer til at undervise den samme slags børn. Det regner vi dog med, og vi tror også, at det fortsat bliver i et gruppetilbud. Men det er ikke sikkert, at det bliver på samme vilkår som i dag", siger Jeanette Dohn.
To voksne om en lille gruppe børn
På Taleinstituttet undervises seks-syv børn sammen ud fra individuelle undervisningsplaner. Der er to voksne om en gruppe, så den ene kan gå fra og enten undervise eller teste et enkelt barn.
Aarhus samler viden om børns sprog og kommunikation i nyt kompetencecenter
"Kommunerne vil formentlig ikke kun spare på administrationen, så tilbuddet vil blive anderledes.
Enten vil færre børn få tilbuddet, eller vi skal have flere børn i grupperne. Det kan også være, at vi ikke længere får lov til at være to om en gruppe, selv om vi bruger meget tid på at teste børnene individuelt. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er en anden til at undervise de andre børn imens", siger Jeanette Dohn.
Taleinstituttet står også for undervisningen i to specialbørnehaver i henholdsvis Næstved og Nykøbing, men Jeanette Dohn ved ikke, hvem der skal løse den opgave efter nytår.
"Det er en del af den usikkerhed, som hænger omkring os", siger hun.
Talepædagogerne kan noget forskelligt
Talepædagogerne har andre opgaver end gruppeundervisningen. Nogle underviser for eksempel stammere, mens andre kan tegn-til-tale.
"Vi kan ikke det samme. Jeg kan for eksempel ikke undervise stammere. Derfor sidder vi ikke kun i hver sin afdeling - vi arbejder også på tværs af kommunerne. Så når kommunerne hjemtager os, får de ikke hele taleinstituttets ekspertise med. Den splittes op tilfældigt", siger tillidsrepræsentanten.
Politikere står fast: Kommunerne skal have ansvaret for al specialundervisning
Kommunerne er dog ved at klæde deres egne talehørekonsulenter på til at løse den opgave, de ikke selv får med. Men det betyder, at der går et stykke tid, før de får specialister med erfaring på det givne felt.
Kommunerne har været tilfredse med kvaliteten
Selv om taleinstituttets personale er fordelt på fire afdelinger, er de vant til at sparre med hinanden.
"Vi har personalemøder og fælles kurser og temadage. Det er selvfølgelig både besværligt og dyrt i tid og transport at mødes, men det har vi været nødt til, for vi kan ikke opretholde vores ekspertise, hvis vi arbejder hver for sig. Kommunerne er heldigvise tilfredse med kvaliteten af vores arbejde, så vi føler os ikke trådt på", siger Jeanette Dohn.
De ansatte på Taleinstituttet med hovedsæde i Nykøbing håber at kunne fastholde kvaliteten af deres arbejde ude i kommunerne.
"Vi kender heldigvis vores nye kolleger i PPR fra vores hidtidige samarbejde, og vi deltager allerede i personalemøder og kurser sammen med dem. De betragter os som fuldgyldige medlemmer af deres stab, og det er rart".
Børnene må ikke blive tabt
Jeanette Dohn og hendes kolleger har haft tid til at vænne sig til, at deres arbejdsplads skal nedlægges. Men om nedlæggelsen ender som en god eller dårlig beslutning, afhænger af, hvordan kommunerne indretter deres tilbud fremover.
"Hvis tilbuddene ikke enten bliver bedre eller mindst lige så gode som i dag, vil det være en katastrofe for børn med alvorlige sprogvanskeligheder. Det sidder dybt i os, at de ikke må blive tabt", siger Jeanette Dohn.
Nedlæggelsen kan også ende som en solstrålehistorie.
"Vi får et tættere samarbejde med de talehørekonsulenter på PPR, som vi får børn fra i dag, og vi får kortere vej til både psykologer og sundhedsplejersker. Ofte har børnene ikke kun sproglige vanskeligheder, og det er nemmere at samarbejde, når vi kan prikke en psykolog på skulderen, fordi vi sidder sammen. Det glæder vi os til, for nogle gange har arbejdsgangene været tunge", siger Jeanette Dohn.
I de sidste måneder af 2015 foregår Taleinstituttets gruppeundervisning som sædvanligt, men der udbydes ikke yderligere kurser eller anden undervisning.