Lovforslaget er blevet til efter, at en evaluering af kommunalreformen viste, at de lands- og landsdelsdækkende tilbud indenfor kommunikation har haft et kraftigt fald i elevtallet i årene efter kommunalreformen. Det truer opbygningen af den erfaring, som er fundamentet for deres specialiserede rådgivning.

Evaluering: Brug for justeringer af den mest specialiserede undervisning

Ved at give kommunerne forsyningsansvaret for hele specialundervisningsområdet, mens VISO skal sørge for, at den særlige og specielle viden er til stede landsdækkende, vil politikerne sikre, at der fortsat er undervisning til døve, synshandicappede og hørehæmmede børn og til børn med svære motoriske forstyrrelser, eller som har en hjerneskade. Men DH har peget på, at det er uhensigtsmæssigt, at landets kommuner skal samarbejde om de blot 229 elever, der er tilbage på de lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds

"Tværtimod burde det være et nationalt ansvar at sikre specialiserede tilbud til så små målgrupper. Vi kan konstatere, at der er store udfordringer med kommunernes brug af specialiserede tilbud og med det tværkommunale samarbejde og koordinering af den specialiserede indsats på tværs af regionerne. Der er allerede lukket et af de tidligere regionale specialundervisningstilbud, Nyborgskolen", skrev formand Stig Langvad, da DH afgav høringssvar til lovudkastet i januar.

S og V fremhæver en bedre koordinationsstruktur

Alle Folketingets partier står imidlertid bag forslaget, og det holder de fast i, viser debatten fra førstebehandlingen af forslaget.

Annette Lind (S) understregede, at bekymringen for det specialiserede område var en tungtvejende grund til, at Socialdemokraterne ikke stemte for kommunalreformen."Kommunerne får forsyningsansvaret på hele specialundervisningsområdet, og VISO kommer så til at overtage ansvaret for at tilvejebringe de rådgivningsydelser, som i dag varetages af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. For Venstre er det afgørende, at man med lovforslaget sikrer, at der sker en bedre koordination af indsatsen, og at der ikke sker tab af specialiseret viden, hvilket blandt andet forudsætter, at de faglige miljøer bliver opretholdt", sagde Venstres Karen Ellemann.

"Med lovforslaget etableres en ny national koordinationsstruktur, der skal give Socialstyrelsen en ny rolle for at sikre, at der er de fornødne tilbud inden for området. Kommunerne får mulighed for at overtage de regionale og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der styrker sammenhængen mellem den almindelige undervisning og den mere specialiserede specialundervisning. Det handler om at undgå en afspecialisering på området, så vi både nu og i fremtiden kan give de rigtige tilbud til de børn, unge og voksne, der har et handicap", sagde Annette Lind.

Modellen skaber tilknytning til almindelig undervisning

Både Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og Lotte Rod fra Radikale Venstre pegede på, at lovforslaget styrker inklusionen.

"Aftalen går meget enkelt ud på, at vi skal sikre, at den viden, der er i specialinstitutioner, ikke går tabt. Det gør vi så, ved at en eller flere kommuner kan overtage det fra regionerne. Hensigten er, at der så bliver et tættere samarbejde mellem kommunernes almindelige undervisning i folkeskolerne og den specialundervisning - den meget specialiserede specialundervisning - som er nogle enkelte steder rundtomkring i landet", sagde han.

DLF: Aftale om specialiserede tilbud kun et lille skridt i den rigtige retning 

Lotte Rod supplerede:

"Vi har en række lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som gør en stor forskel for døve og hørehæmmede, døvblinde, synshandicappede eller fysisk handicappede børn. Og vi vil rigtig gerne have noget mere af den viden fra institutionerne ind i vores almindelige skoler. Det vigtige for mig er, at vi sikrer en stærkere sammenhæng mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning".

SF deler ikke frygten for, at det faglige miljø vil lide skade

Det er ikke gået ubemærket hen hos SF's Sanne Rubinke, at flere af de høringsberettigede parter er bekymret over lovforslaget.

DH: Det giver ikke mening at decentralisere ansvaret for 229 elever

"Bekymringen drejer sig overordnet om en frygt for, at den specialiserede viden vil forsvinde fra området, og for risikoen for, at det faglige miljø vil lide skade. Jeg vil derfor understrege, at når SF støtter det her forslag, skyldes det, at vi netop ikke mener, at forslaget vil medføre en mindskelse af den specialiserede viden om disse undervisningstilbud. Vi deler ikke frygten for, at det faglige miljø vil lide skade", sagde hun og pegede på, at den nye koordinationsstruktur sikrer, at der i fremtiden er central kontrol med det specialiserede undervisningsområde.

"Koordinationsstrukturen giver Socialstyrelsen ansvaret for at sikre, at der er specialiserede tilbud til alle de udsatte grupper, som har behov for det, og koordinationsstrukturen er garanten for, at specialviden beholdes og gives videre på tværs af de forskellige tilbud. Vi lægger også vægt på, at forslaget ikke er et forsøg på at spare penge på det specialiserede område, men netop handler om at sikre kvaliteten", sagde Sanne Rubinke.

Enhedslisten er på vagt over for yderligere forringelser

Enhedslisten er med i aftalen om lovforslaget, men Lars Dohn stod alligevel for en kritisk tilgang under debatten i Folketinget.

"I den hjemtagning, der er sket af mange af de centrale tilbud, har økonomien spillet en alt, alt for stor rolle. Vi har set i mange tilfælde, at kommunerne har erstattet det gode, kvalificerede tilbud med noget, som ikke er helt så godt. Så derfor skal man være rigtig meget på vagt".

Talehørelærere: Det faglige niveau er på ingen måde sikret

Lars Dohn lovede, at Enhedslisten vil følge nøje med i, at der ikke sker yderligere afspecialisering, og at man bevarer specialviden centralt.

"På samme måde har vi lagt mærke til, at Danmarks Lærerforening foreslår, at de centrale tilbud skal fastholdes i en årrække, så man får en blid overgang. Vi vil følge processen meget, meget nøje og have skarp opmærksomhed på, at der ikke sker forringelser", sagde Lars Dohn.

Også de øvrige ordførere lovede at være opmærksomme på udviklingen.

"Der er ingen tvivl om, at det er en svær øvelse, og vi kommer til at følge det tæt", sagde Karen Ellemann (V)

Ministeren vedkender sig bekymringen over lovforslaget

Undervisningsminister Christine Antorini (S) vedkendte sig også, at der er bekymring over lovforslaget.

"Den hører vi om, når vi er ude omkring og bliver spurgt, om vi er sikre på, at den specialviden, der er om meget sårbare børn og unge, ikke bare forsvinder. Dermed udtrykkes der også en bekymring for, hvordan man håndterer det, at der har været et faldende elevtal efter kommunalreformen og med det en frygt for, at der kommer til at ske en afspecialisering. Jeg er sikker på, at vi alle sammen vil følge med i, hvordan det kommer til at gå, fordi vi er optaget af, at de børn og unge, vi taler om, får lige så gode chancer som andre for at komme videre i livet", sagde ministeren.

Undervisningsministeren i ved at kortlægge alle de specialiserede undervisningstilbud, så VISO kan få overblik over, hvor de forskellige vidensmiljøer er.

Se hele debatten fra førstebehandlingen via linket til højre.