”Folkeskolens største problem i dag er, at vi bruger 26 procent af det samlede budget på specialundervisningen og specialskolerne. Hvis det skal laves om, kræver det investeringer". 

"Dem er der ikke nogen af i udspillet, og det er jeg virkelig ærgerlig over”.

Sådan lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, som egentlig starter med at rose det folkeskoleudspil, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) onsdag morgen præsenterede på Mosedeskolen i Greve.

Lærernes formand er blandt andet glad for, at ”de rigide krav" om 45 minutters bevægelse og fuld kompetencedækning afskaffes, og at skoledagen skal være kortere.

Her er regeringens skoleudspil

Han fremhæver også, at politikerne har lyttet til Danmarks Lærerforenings ønske om at skrive læreplanerne om og fjerne størstedelen af de mange af de faglige mål, som i dag gør det svært for lærerne at lave varieret og praksisnær undervisning.

Gode tiltag kan komme til kort

Men mange af de politiske ønsker om en mere varieret og kreativ skole kommer til kort, hvis ikke der følger investeringer med til den helt almindelige, daglige undervisning, understreger Gordon Ørskov Madsen.

”Hvis flere børn skal trives i den danske folkeskole, kræver det meget mere forebyggende arbejde og støtte til de elever, der har det svært. Det er i dag sparet væk”, siger han og henviser til, at rigtig mange kommuner i år har måtte genåbne budgetterne for at finde endnu flere besparelser på skoleområdet.

En af de bedste ting, man kunne gøre for inklusionen, er ifølge Gordon Ørskov Madsen at få mere co-teaching ind i undervisningen, hvor klassens lærer underviser sammen med en lærer med specialpædagogiske kompetencer. 

”Det skaber en meget mere inkluderende undervisning, hvor alle kan være med, og konflikterne kan håndteres undervejs, inden de vokser sig alt for store”, siger han og fortæller, at han selv har været med til at overvære undervisning med co-teaching.

Intensive læringsforløb løser ikke noget nu

Gordon Ørskov Madsen peger på to steder i udspillet, hvor regeringen berører løsninger på inklusionsproblematikken. 

Det første er forslaget om en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger. Det andet er forslaget om intensive læringsforløb i dansk og matematik til de fagligt svage elever. 

Ifølge lærernes formand er der lange udsigter til, at man vil se effekten af de intensive læringsforløb.

KL: Giver "forhåbentlig en meget bedre og sjovere skoledag for både elever, skolens medarbejdere og ledere"

”Næste år får folkeskolen 35 millioner til intensive læringsforløb. Det er omkring 70 kroner per elev. Det får vi ikke mange indsatser ud af”, siger han (ændret den 16/10).  

Beløbet til intensive læringsforløb er planlagt til at stige til 500 millioner fra 2028. Først herfra vil indsatsen ”slå igennem”, mener Gordon Ørskov Madsen. 

Frygter at skolepenge ender hos SFO’erne

Regeringen foreslår også, at der ikke længere skal være en binding på, at ’sparede’ resurser fra kortere skoledage skal bruges i undervisningen et andet sted på skemaet. Fremover vil resurserne også kunne bruges til blandt andet indkøb af materialer, kompetenceudvikling eller i sfo’en, mener regeringen.

”Det er jeg meget utilfreds med”, lyder det prompte fra Gordon Ørskov Madsen.

”Skolerne har jo allerede indrettet sig efter, at midlerne fra den understøttende undervisning bruges i andre undervisningstimer. Det er ikke sådan, at pengene ligger i en skuffe. Og nu vil regeringen så bruge pengene en gang til”.

Gordon Ørskov Madsen frygter også, at forslaget kan ende som en besparelse på folkeskolen, fordi resurserne i stedet kommer til at gå til SFO’erne.

”Det vil alt andet lige betyde færre timer med to lærere og færre forebyggende indsatser for de elever, der har det svært i skolen”.

Nogle fag kan ende med færre undervisningstimer 

Regeringen lægger også op til, at eleverne i udskolingen skal have dobbelt så mange timer i valgfag, som de har i dag. 

Det kan godt betyde, at der er andre fag, der vil få færre undervisningstimer, men det vil ifølge Gordon Ørskov Madsen være ”useriøst at komme med et bud på lige nu”.

Han forudser, at arbejdet med at finde ud af, hvor mange undervisningstimer de enkelte fag skal have, i høj grad kommer til at hænge sammen med omskrivningen af lærerplanerne, som regeringen også lægger op til.

Forældre om mere indflydelse til skolebestyrelserne: Genindfør borgerligt ombud og giv os introforløb

”Når vi skal i gang med at kigge på fagenes indhold og finde ind til fagenes kerne, bliver vi klogere på, hvor mange undervisningstimer der er behov for i de enkelte fag”, siger han og tilføjer:

”Vi skal væk fra tankegangen om, at flere undervisningstimer og flere faglige krav gør eleverne dygtigere. Det er ikke det, det handler om. Det handler i stedet om kvaliteten af undervisningen”, siger han.

Derfor bliver det også vigtigt, at lærerne får tid til at forberede undervisningen, understreger Gordon Ørskov Madsen.

”Hvis lærerne skal lave langt mere varierende undervisning, hvor de for eksempel tager eleverne med ud i naturen eller bygger insekthoteller, kræver det forberedelsestid, som lærerne ikke har lige nu. Det er langt mere forberedelseskrævende at lave varierende undervisning end at finde et præfabrikeret undervisningsforløb på internettet”, siger han.

”Det er derfor, at jeg bliver ved med at sige, at der skal investeres i den daglige undervisning”.

DLF ønsker endnu mere teknologiforståelse 

I regeringens udspil lægges der også op til, at der oprettes et helt nyt valgfag i teknologiforståelse. Derudover skal teknologiforståelse også ”indgå som et element i udvalgte, eksisterende fag i 1. til 9. klasse.

Men selvom teknologiforståelse går fra slet ikke at være i folkeskolen til at blive tænkt ind som både et valgfag og element i andet undervisning, havde Danmarks Lærerforening ønsket, at regeringen var endnu mere ambitiøse.

”Vi vil gerne have gjort det til et obligatorisk fag for alle. For teknologiforståelse er noget, alle elever får brug for”, siger Gordon Ørskov Madsen.