Josefine tjener 15 kroner, hver gang hun går en tur med hunden Nala. Josefine går tur med Nala tre gange om ugen. Hvor mange penge tjener Josefine om ugen?

Tre piger fra 4.y sidder omkring bordet på Krogårdskolen i Greve Kommune. Den ene har lige læst historien op for de andre – og nu skal en af de andre fortælle, hvad hun har hørt.

“Okay, det er en pige, som går tur med en hund. Og hun får penge for det. Så er spørgsmålet, hvor mange penge hun tjener på en uge”.

Sammen med matematiklærer Helle Houkjær bliver de hurtigt enige om, at der mangler nogle tal i genfortællingen, før de kan regne opgaven ud. Derefter går der ikke lang tid, før eleverne når frem til, at regnestykket må være 3x15.

Helle Houkjær får dem til at hente lommeregnerne. Samtidig vender hun sig mod resten af klassen og siger:

“Husk, at I ikke skal stresse over at regne opgaverne ud. Tag bare en lommeregner i stedet. Her har vi fokus på at læse og genfortælle”.

Sådan bliver det i den næste måneds tid for 4.y. Matematiktimerne kommer i højere grad til at handle om at læse og forstå matematikopgaverne end at regne. Klassen er nemlig i gang med et forløb om “genfortælling”.

Brug genfortælling på alle klassetrin

Genfortælling er en strategi til den faglige læsning, som Helle Houkjær har sat i gang sammen med sin kollega Sandra Inge Gulfeldt Thilemann, der også er matematiklærer og -vejleder på Krogårdskolen.

De oplevede, at eleverne havde svært ved at forstå de regnehistorier, der var i matematikbøgerne.

“Typisk ville eleverne læse opgaven og bagefter række hånden op for straks at spørge læreren, hvad de nu skulle”, fortæller Helle Houkjær. “Vi lærere er jo gode til at forklare eleverne, hvad opgaven går ud på. Men det kan også være en bjørnetjeneste, for de skal selv lære at afkode og forstå regnehistorierne”.

Det tager tid at forstå opgaven

Genfortælling går kort fortalt ud på, at eleverne får en strategi til at forstå regnehistorier. Når eleverne genfortæller, skal regnehistorien først læses op og bagefter fortælles med elevens egne ord, inden eleverne begynder at regne.

Det betyder ofte, at det tager længere tid for eleverne at komme igennem matematikopgaverne. Men det er helt okay, mener Helle Houkjær.

“Det er ikke matematikopgaverne, vi træner. Det er strategien”, siger hun.

Og strategien kan godt drille i 4.y. På et af de andre borde sidder en elev, der har meget svært ved at skrive resultatet ned i sit kladdehæfte. Helle Houkjær har flere gange fortalt ham, at han kun skal skrive én sætning med resultatet – men når han først sætter blyanten på papiret, skriver han i stedet hele opgaven ned.

“Den samme elev kom også til at digte sine egne historier, når han skulle genfortælle”, siger Helle Houkjær.

“Det er et ret godt eksempel på, hvor svært det kan være for nogle elever. Vi lærere er ofte blinde for dette. Det er derfor, vi på Krogårdskolen bruger meget tid på at lære eleverne at genfortælle i matematik”.

På 4. årgang øver eleverne især på makkerlæsning, hvor én elev læser op og en anden genfortæller opgaven. Senere skal eleverne også i gang med at øve de forskellige fagord, der er i matematik, som diameter, cylinder eller sum. I den forbindelse får eleverne en matematikordbog, hvor de kan slå fagbegreberne op.

Men det er ikke kun på 4. årgang, at der er fokus på genfortælling. Helle Houkjær har sammen med Sandra Inge Gulfeldt Thilemann udarbejdet en strategi for, hvordan man kan arbejde med genfortælling på alle årgange.

I indskolingen læser matematiklæreren opgaverne op for eleverne, så de bagefter kan genfortælle regnehistorien. Og fra 6. årgang og opefter arbejder eleverne blandt andet med at kunne identificere homonymer, signalord og nøgleord i problemløsningsopgaverne.

Genfortælling kan bruges i alle fag

Selvom genfortællingen tager tid, er der en lang række fordele ved strategien for både lærer og elev, mener Helle Houkjær.

“Eleverne bliver bedre til at afkode og forstå problemløsningsopgaver selv. Og de bliver bedre til at hjælpe hinanden”, siger hun og fortæller om, hvordan det også hjælper hende som underviser:

“Når jeg hører, hvordan eleverne genfortæller en opgave, får jeg også hurtigere fornemmelsen for, hvilke dele af matematikken der er vanskelig for dem. Det er sværere i den traditionelle undervisning, hvor eleverne ofte får hjælp til opgaverne, men ikke hjælp til genfortællingen ”.

I arbejdet med genfortællingen har de to lærere også haft fokus på de læsesvage elever på skolen.

“Vi sørger altid for, enten at opgaverne kan tilgås elektronisk, eller at de mere læsesvage elever bliver makker med en, der er god til at læse, og som derfor kan læse matematikopgaverne op”, siger Helle Houkjær.

“Derudover har vi samarbejdet med vores ordblindevejledere, der har sørget for, at matematikordbogen, som vi benytter på mellemtrinnet, er kommet på Nota. Vejlederne giver også de ordblinde elever et udvidet kursus i, hvordan de skal bruge denne ordbog”.

Fordi genfortælling er en strategi til den faglige læsning, kan den også overføres til andre fag, mener Helle Houkjær. Selv har hun brugt det i naturfagsundervisningen, hvor hun beder eleverne om at genfortælle, hvad de lige har læst, hvis de fortæller, at de ikke har forstået opgaven.

“Det er ret banalt, men det virker”, siger hun.