“Ordet er frit. Hvem har lavet noget genfortælling siden sidst, som de gerne vil fortælle om?”

Matematikvejleder Helle Houkjær kigger på sine kollegaer på Krogårdskolen i Greve Kommune. Der er fagteammøde for skolens matematiklærere, og første punkt på dagsordenen er genfortælling.

Serhat Yildiz, der er matematiklærer på mellemtrinnet, viser det papir, han har lavet til eleverne. Det er en tjekliste med de trin, som eleverne skal igennem, når de arbejder med genfortælling. Eleverne skal blandt andet læse matematikhistorierne op, genfortælle og slå de matematikord op, som de ikke kender, inden de begynder at regne opgaverne ud.

“Jeg synes, det er gået ret godt”, siger Serhat Yildiz. “Men jeg savner, at de når hurtigere til kladdehæftet. Jeg kommer nogle gange til at tænke: Er der okay, at de sidder i en halv time og bare taler om opgaven?”

“De når virkelig meget. Du kan bare ikke se det i hæftet”, svarer Helle Houkjær, og Serhat Yildiz nikker og siger:

“Jeg er også overbevist om, at de udvikler sig meget mere, end når de bare skriver opgaver i kladdehæftet. Men som lærer synes jeg, det er svært, fordi vi normalt ikke arbejder på den måde”.

Lærerne er eksperter i deres egen klasse

Genfortælling er en strategi til den faglige læsning i matematik. Strategien er sat på dagsordenen af skolens to matematikvejledere Helle Houkjær og Sandra Inge Gulfeldt Thilemann. Gennem deres arbejde med genfortælling har de erfaret, at hvis eleverne skal blive rigtig gode til at forstå matematikopgaver med meget tekst, er det noget, der skal øves gennem hele deres skolegang. Derfor forsøger de at skabe en matematikkultur på skolen, hvor alle årgange får undervisning i genfortælling i matematik.

Gode læsevaner er en styrke i matematik

På sidste fagteammøde blev ideen om genfortælling på alle årgange præsenteret for lærerne. Og så fik de en lille lektie for: De skulle alle sammen forsøge sig med genfortælling i deres undervisning. Lærerne har selv kunnet bestemme, hvordan de ville arbejde med genfortælling, og hvor meget tid de ville bruge på det. Det kunne enten være et længere forløb eller en enkelt lektion.

“Som vejledere synes vi, at det er vigtigt, at lærerne stadig har metodefrihed”, siger Sandra Inge Gulfeldt Thilemann. Og Helle Houkjær er enig: “Lærerne er jo eksperter i deres egne klasser. Men derfor kan vi godt arbejde mod et fælles mål på skolen”.

Drop at nå hele matematikbogen

I løbet af fagteammødet nævner flere, at det tager lang tid for eleverne at løse matematik- opgaverne. Blandt andre Martin Trangeled Roslundh, der underviser 9. klasse.

“Jeg kan også godt blive i tvivl om, hvorvidt de bruger for meget tid på opgaverne. Især til afgangsprøven vil jeg gerne have, at de er så hurtige som muligt. Men så risikerer man også, at de ikke svarer på det, de bliver spurgt om”, siger Martin Trangeled Roslundh.

Derfor har han især brugt genfortælling til at undervise eleverne i signalord som bevis, undersøg og beregn.

“Det er bare så vigtigt til afgangsprøven. Hvis de ikke er opmærksomme på det, så svarer de i øst, når de skal svare i vest”.

Både Helle Houkjær og Sandra Inge Gulfeldt Thilemann er opmærksomme på, at det er et langt, sejt træk at ændre på forestillingen om, at man er godt med i matematik, fordi man er nået langt i bogen.

“I skolen skal vi lære at tænke på, hvilke kompetencer vi godt kunne tænke os, eleverne får udviklet. Og bagefter sammen undersøge, hvordan vi kommer derhen”, siger Helle Houkjær.

To vejledere er bedre end en

Matematikvejlederne hjælper kollegaerne ved at stille undervisningsmaterialer og inspiration til rådighed. De har også lavet en plakat, der viser undervisningens progression i genfortælling fra 1. til 9. klasse. Både Helle Houkjær og Sandra Inge Gulfeldt Thilemann understreger, at det er et stort arbejde at stable en stærk matematikkultur på benene. Derfor er de også glade for at være flere matematikvejledere på skolen.

“Hvis man skal gennemføre så stor en ændring, skal man være flere. Jeg tror, at ildsjælene brænder ud, inden den her slags projekter lykkes, hvis man står alene med det”, siger Helle Houkjær.

Hun mener også, at det er en måde at fange skoleledelsens opmærksomhed på at være flere med den samme gode ide.

“Ledelsen brænder jo ikke nødvendigvis for matematik. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at give dem indspark og fortælle, hvorfor det her er vigtigt”.