”Da jeg lagde min årsplan sidste år ud fra Fælles Mål, havde jeg cirka halvanden uge tilbage til alt det, jeg havde lyst til at lave ud fra, hvordan min klasse er. Der skal være noget mere spillerum”.

Skolens parter tog til Norge for at få inspiration til nye fagformål

Sådan beretter folkeskoleordfører for Socialdemokratiet, Sara Emil Baaring, der indtil for nylig var lærer på Fyn.

Hun er en af dem, der på årets traditionsrige Sorø-møde efterlyser et opgør med stringente og abstrakte Fælles Mål.

Fælles Mål, som også kaldes læreplanerne, har længe været under kritik af både politikere, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen.

Og på årets Sorømøde, der startede i dag på Sorø Akademi, har undervisningsminister Mattias Tesfaye inviteret til en dybdegående diskussion af, hvordan målene fremover skal se ud.

”Der er en for snæver forståelse af hvad det vil sige at være dygtig i vores folkeskole. En ubalance mellem at vide og at kunne. Der er læreplanerne helt centrale for at diskutere fagenes indhold og formål. Uddannelse er for alle, også dem uden en bogreol og abstrakte snakke ved middagsbordet”, lød det i Mattias Tesfayes velkomsttale.

Lærer: Jeg bruger målene vejledende

Praksisfaglighed er nøgleordet for både politikere og forskere, der virker til at være enige om, at de nuværende Fælles Mål er så omfattende, at der ikke er plads til at gå i dybden med det enkelte emne. Og dermed heller ikke til at gøre undervisningen praksisfaglig og varieret.

”Der står i folkeskolens formålsparagraf, at vi skal give elever lyst til at lære. Og det lykkes vi ikke godt nok med lige nu”, lød det blandt andet fra ministeren.

Men naturfagslærer og faglig rådgiver Mette Mellerup, der er til stede ved Sorø-mødet, oplever ikke, at de Fælles Mål bremser praksisfagligheden.

Tværtimod mener hun, at målene er så løse, som de kan være. Til en kop kaffe i pausen får hun en kort snak med ordfører Sara Emil Baaring om deres forskellige opfattelser. 

”Jeg forstår ikke, når Sara Emil Baaring oplever, at målene er stringente. Men det siger jo en del, at vi kan sidde her og være uenige om, hvordan målene skal tolkes. Jeg bruger dem meget vejledende og gør stort set, hvad jeg har lyst til. Men jeg tror, der er behov for at definere, hvad de Fælles Mål skal kunne, og hvordan de skal give mere praksisfaglighed. For hvad betyder praksisfaglighed overhovedet?”, siger Mette Mellerup.

Thomas Illum Hansen, forskningschef ved UCL Professionshøjskole og Ervhervsskole og leder af Center for Anvendt Skoleforskning, har forsket i flere år i læreplanerne og har klare bud på, hvordan målene kan blive mere håndgribelige.

”Målene er komplekse og omfangsrige, overflødigt gentagende og abstrakte, og det er kun de dygtige fagprofessionelle, der formår at konkretisere dem og bruge dem. Vi skal have en klarere forståelse for, hvad målene skal. De skal være kortere og færre, men mere funktionelle”, sagde Thomas Illum Hansen i sit oplæg.

Han nævnte et af målene fra dansk - ”elever kan strukturere baggrundsviden” - som eksempel på et abstrakt mål, der er svært at bruge i praksis.

Kommunale storkøb bremser frihed

Til politisk paneldebat var Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og Helena Artmann fra Liberal Alliance også enige om, at målene skal være mindre omfattende.

Sara Emil Baaring lagde dog vægt på, at det ikke er nok kun at fokusere på de fælles mål.

Lærer ser frem til traditionsrigt ”skole-Folkemøde”: Håber på konkrete løsninger

”Lige nu er der en bekymrende tendens, hvor kommunerne laver faste aftaler med læremiddels-platforme, som man som lærer så skal bruge. Og så står valget mellem faste forløb på de platforme eller de 20 år gamle bøger. Det bliver alt for ensartet”, sagde Sara Emil Baaring.

Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance var enig:

”Der er for mange kommuner, der laver for låste indkøbsaftaler med læremiddel-producenterne. Der skal mere frihed til den enkelte lærer. Men så er der selvfølgelig også et spørgsmål om, om lærerne overhovedet har tid”.