Når elever med indlæringsvanskeligheder får specialundervisning på Brobyskolerne på Fyn, går de ikke alene i en specialklasse. De følger meget undervisning som muligt i en almenklasse. Men det unikke er, at udvekslingen også går den anden vej.

"Inklusion handler om gensidig tilpasning, og derfor arbejder vi med den åbne dørs politik. Det betyder, at elever fra specialklasserne bliver undervist i almenklasserne i de fag, hvor det er relevant, og at elever fra almenklasserne kan blive undervist i en specialklasse i en periode", fortæller Tine Sjørup, der er afdelingsleder for 0. til 6. klasse på en af skolens to matrikler og for specialklasserne på den anden matrikel.

Almenelever lærer matematik på en andre måder i specialklassen

Et eksempel er tre elever fra 7. klasse, som på et tidspunkt brug for et brush up i matematik. Det fik de i specialklassen.

"Pensum er det samme, men i specialklassen kan man lære stoffet på en andre måder, fordi eleverne lærer at forstå, hvad der ligger til grund for deres vanskeligheder: Skyldes de deres arbejdshukommelse, har de angst for matematik, eller er det noget helt tredje? Eleverne i vores specialklasser er toptunede i, hvad der udfordrer dem, og de får lov at shine, når de bliver undervist sammen med almenelever, som skal til at finde ud af årsagen til deres vanskeligheder", siger afdelingslederen.

Ordningen kræver, at lærerne taler om, hvordan de kan bruge hinanden. Derfor bor specialklasserne dør om dør med årgangens almene klasser, så almenlærerne kan sige: 'Hov, vi har et par elever, som har brug for noget særligt'.

"Det skal ikke kun være almenklasserne, der skal åbne døren. Almenlærerne skal også mærke, at de får tilført ekspertise fra deres kolleger i specialklasserne", siger Tine Sjørup.

Skolerne må selv nuancere offentlighedens billede af inklusion

Afdelingslederen fortæller gerne om Brobyskolernes måde at gribe inklusion an på. Derfor har skolen oprettet sig i Skolelederforeningens nye database over skoler, som vil fortælle om deres arbejde med eleverne. Skolen fra Faaborg-Midtfyn Kommune er både oprettet under emnerne inklusion og specialundervisning.

"Så snart man siger inklusion, kommer det til at handle om problemer. Man glemmer at fortælle om det, der virker. Ordet inklusion bliver skamredet i medierne og tit også blandt lærere, men hvis man holder fast i, at inklusion handler om gensidig tilpasning, er det nemmere at få øje på, hvordan man konkret kan løfte både almene elever og specialelever. Inklusion handler ikke kun om alt det, der er svært", siger Tine Sjørup

Medier og menigmand kan først forstå, hvad inklusion handler om, når skolerne kan sætte ord på grundsubstansen, og hvordan de kan få det til at virke, mener Tine Sjørup.

"Vi er et godt eksempel på, hvordan man kan lykkes, og vi hjælper gerne med at nuancere billedet i medierne ved at fortælle om, hvordan vi arbejder med inklusion på tværs af almen- og specialklasser", siger afdelingslederen.

Specialafdeling har lavet en guide om symptomer på elevfravær

Hafniaskolen i København er den foreløbig anden skole, som har oprettet sig i kategorien specialundervisning i Skolelederforeningens database.  Skolen er en afdeling under Skolen på Strandboulevarden og har tre tilbud: Et udskolingstilbud til elever, som ikke trives i almenskolen og ofte har et højt fravær. Et familiekursus, hvor man arbejder helhedsorienteret med sårbare børn og unge og deres familier. Og et kompetencecenter, som kommunens folkeskoler kan trække på.

Der er således flere indgange for journalister, som vil spørge til skolens arbejde. Aktuelt peger souschef Henrik Schou Nielsen på, at skolen lige har haft et projekt om elevfravær. Her har man blandt andet lavet en opsporingsguide til lærere og andre professionelle.

"Fravær begynder som regel drypvis, og nogle gange reagerer de professionelle først, når de ikke har set eleven i lang tid. Det gælder om at gribe ind så tidligt som muligt, og derfor skal man være opmærksom, når kurven begynder at knække. I guiden beskriver vi den elevadfærd, man kan se efter. Det kan være, at eleven trækker sig fra gruppearbejde eller ikke vil lege med de andre, hvis det er en yngre elev", siger Henrik Schou Nielsen.

Hafniaskolen har også lavet en kontekstguide om, hvordan man kan hjælpe eleven til at blive glad for at gå i skole.

"Man skal ikke kun se det som en elev, som har det dårligt. Man må også se på, hvilken indflydelse skolemiljøet har på eleven. Det er grundtonen i den måde, vi ser tingene på", siger souschefen.

Skole tager gerne selv kontakt til medierne

Hafniaskolen er også oprettet i databasens kategorier om inklusion og understøttende undervisning. På samme måde stiller Brobyskolerne sig til rådighed i kategorien 'Andet'. Her handler det om skolens deltagelse i det internationale projekt 'Elev underviser elever', der har også en snert af både specialundervisning og inklusion over sig.

"Vi har haft elever fra 9. årgang i Italien og Spanien, hvor de underviste andre elever i samfundsfag, science og idræt. Eleverne havde lavet et undervisningsforløb på seks timer, som de gennemførte på engelsk. Tre af eleverne kom fra specialklassen, og de er et rigtig godt eksempel på, at man trods vanskeligheder med at lære godt kan undervise på et alment niveau", siger Tine Sjørup.

Man skal trykke på kontaktmenuen på Skolelederforeningens hjemmeside for at finde frem til databasen. Den blev oprettet for en lille måned siden, og folkeskolen.dk er det første medie, Tine Sjørup har fået i røret via databasen. Men hun venter ikke nødvendigvis på, at journalisterne ringer til hende.

"Vi kontakter gerne selv medierne, hvis vi kan bidrage til en aktuel debat om for eksempel inklusion. Det har vi før gjort, for vi er stolte af vores arbejde", siger Tine Sjørup.

Du kan se Skolelederforeningens database 'Viden om' via dette link.