Kortet bygger på den seneste årsopgørelse (2012) fra Danmarks Statistik, men ved et klik på hver enkelt kommune kan man sammenligne i forhold til 2011. Det er derfor muligt at se, om der er flere eller færre elever, der er blevet segregeret i 2012 i forhold til 2011.

Procenttallet for den enkelte kommune dækker over den del af elever med bopæl i kommunen, der er segregeret - det vil sige ikke er tilknyttet en klasse i normalskolen. Det kan være på specialskoler, i specialklasserækker eller på socialpædagogiske opholdssteder, og opgørelsen bygger på skolernes egne indberetninger.

Statistikken er opgjort efter elevens adresse. Det vil sige, at hvis en elev går i specialtilbud uden for sin bopælskommune, tæller eleven stadig med i hjemkommunens statistik. Dog findes der tilbud, hvor eleven flytter adresse til skolen. Der er for eksempel flere specialiserede opholdssteder i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor eleverne både bor og går i skole og derfor bliver talt med i kommunens statistik.

I Holbæk svinger antallet af specialbørn I Holbæk Kommune er segregeringsgraden steget fra 6,63 procent i 2011 til 8,16 procent i 2012. Skole- og uddannelseschef i Holbæk, Marianne Stentebjerg, mener, at det svinger fra år til år, hvor mange elever, der har brug for specialtilbud

"Når man analyserer de bevægelser, der er i forhold til specialundervisning og eksterne tilbud, så er det meget ofte i bølger. Det er først for godt et år siden, at vi begyndte at arbejde med inklusionsdagsordenen i kommunen. Det er først for alvor nu, at vi bliver mere gearet til at inkludere de børn, der skal have særlig støtte".

Marianne Stentebjerg siger, at kommunen er meget tro mod at lave faglige vurderinger og se på, hvad det bedst tænkelige er i forhold til det enkelte barn. Derfor vil tallet svinge, hvis der har været flere børn med problemer. Det betyder dog ikke, at kommunen ikke er opmærksom på at nedbringe segregeringsgraden.

"Vi har både den nationale agenda på 96 procent, og den kommer Holbæk også til at leve op til. Men vi har et stort projekt i forhold til at kompetenceudvikle vores medarbejdere. Hvordan kan vi blive dygtigere og sørge for, at lærere og pædagoger føler sig klædt på til opgaven?" spørger Marianne Stentebjerg.

Inklusion: Lærerens erfaringer fejes af bordet

Lemvig kan ikke genkende tallene I Lemvig Kommune er det efter Danmarks Statistiks opgørelse gået den stik modsatte vej. Her er segregeringsgraden angiveligt faldet fra 9,29 procent i 2011 til 4,82 procent i 2012 - altså næsten en halvering af antallet af børn i specialtilbud.

Gunnar Nordestgård, der er fagchef i Lemvig Kommune, kan dog ikke give opskriften på succesfuld inklusion, da han ikke kan få tallene fra Danmarks Statistik til at passe sammen med sine egne tal. Ifølge kommunens kvalitetsrapporter segregerer Lemvig cirka seks procent af eleverne - et tal der ikke har rokket sig meget i løbet af de seneste år.

"Jeg kan ikke forklare forskellen på de fire og de ni procent (fra Danmarks Statistik, red.), for sådan ser det ikke ud i min verden. Jeg ville gerne have fortalt en solstrålehistorie om måden at inkludere på, så vi ikke segregerer dem mere. Men lige på det med at inkludere eller ikke ekskludere, der har vi ikke bevæget os ret meget i de sidste år", siger Gunnar Nordestgård. Snarere tværtimod.

"Hvis jeg skulle antyde noget, så er det faktisk en lille stigning, men det er nede på nogle få børn. Og det på trods af at vi har faldende børnetal. Vi har nærmest den udfordring, at vi skal have knækket kurven. Vi har adskillige ting på bedding, men det vil komme til at rulle ind sammen med skolereformen".