Test og inklusion.

Det er to fænomener, der bliver talt meget om- og arbejdet meget med i den danske folkeskole.

Besynderligt nok er der ikke særlig mange, der taler om begge dele på samme tid, eller for den sags skyld taler om, hvordan de påvirker hinanden. Men det burde vi gøre.

Sådan lyder opfordringen fra forfatterne bag en ny bog om netop inklusion og bedømmelse, som bliver præsenteret på en konference på Christiansborg i dag.

Bogen bygger på resultaterne fra et netop afsluttet forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan skolevæsenet i fem forskellige lande forholder sig til- og arbejder med de to begreber.

“Det har været slående fra starten af vores projekt, at test og inklusion foregår i parallelle spor. Det gælder både på skoler, i politik og i forskning”, siger en af forfatterne professor Christian Ydesen fra Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet.

Spænder ben for målet om inklusion

Både løbende bedømmelser og et blik for diversitet er nødvendigt for at kunne bedrive skole, understreger Christian Ydesen, men i både Kina, Argentina, England, Israel og Danmark, som bogens forfattere har undersøgt, sker det ofte, at testsystemer lige fra nationale test til lokale eksaminer spænder ben for målet om at inkludere forskellige elever i skolen, forklarer han.

I det engelske skolevæsen bruges bedømmelser for eksempel i et markedsorienteret system, som skal vurdere skolernes succes. Resultaterne bliver brugt af resursestærke forældre til at vælge de mest succesfulde skoler til deres børn, og testsystemet er på den måde med til at øge den sociale polarisering, fortæller professoren.

Noget lignende gør sig gældende i Israel, forklarer Christian Ydesen, hvor publiceringen af skolers bedømmelsesresultater har ført til, at fagligt svage elever bliver udskrevet af skoleprotokollen eller opfordres til at blive hjemme, når skolen skal deltage i nationale målinger.

I Kina bliver skolerne vurderet på elevernes eksamensresultater, og her er det en slags højdemål for inklusion, at eleverne har fået valgfag. Inklusion af elever med særlige behov er skolevæsenet sjældent særlig optaget af, og de elever ekskluderes ofte fra den regulære undervisning og eksamener i Kina, fortæller professoren.

Test trænger lærernes vurdering i baggrunden

Retter man linsen mod Danmark er der desværre også en uheldig tendens til, at skolevæsenets brug af test og evalueringer ikke gør noget godt for det inkluderende læringsmiljø i skolerne, mener Christian Ydesen.

Han fremhæver de nationale test af elevernes faglige niveau som et godt eksempel på, hvordan inklusions- og testlogikken kolliderer, når et testværktøj, der egentlig var tænkt som et fagligt redskab til lærerne også blev en måde for embedsværket til at holde øje med skolernes kvalitet.

”Når test bliver brugt til at måle og veje skoler og kommuner, er det med til at sætte nogle pejlemærker for, hvilke tiltag skoleledere og lærere skal sætte i værk overfor de elever, der klarer sig dårligt fagligt”, siger han.

”Skolerne får en interesse i at ligge godt i sammenligning med andre skoler eller komme af en eller anden observationsliste inde i ministeriet, og de hensyn har en tendens til at trænge de pædagogiske faglige skøn i baggrunden”, forklarer Christian Ydesen.

”Derfor er det også vigtigt, man får designet de kommende nationale færdighedstest på en måde, så der stadig er et manøvrerum for skolelederne og lærerne ude i klasselokalerne til at indrette undervisning og finde meningsfulde lokale løsninger”, lyder en af de anbefalinger, som Christian Ydesen tager med på konferencen i dag.

At finde balancen imellem et testsystem, der kan bruges til at vurdere skolerne og samtidig ikke undergraver ambitionen om diversitet i undervisningen, er en svær men vigtig opgave for den ekspertgruppe, som regeringen har nedsat til at komme med anbefalinger til udviklingen de nye nationale færdighedstest.

For at lykkes med det kræver det en grundig diskussion med alle skolens parter af, hvilke bedømmelsesværktøjer, der er egnede, hvad de egentlig skal bruges til, og hvad de ikke skal bruges til, anbefaler Christian Ydesen.

Professor: Tesfaye er på rette spor

Christian Ydesen råder desuden politikerne til at tage ved lære af tidligere erfaringer og lade være med at gå i englændernes fodspor, når det kommer til test.

”Den danske folkeskole er grundlæggende et decentralt system, hvor det er kommunerne, der har ansvaret for skolerne. Men de sidste godt tyve år har staten ønsket at have mere styring og kontrol, og derfor har de til tider udrullet tiltag og værktøjer, som for eksempel de nationale test og kommunale kvalitetsrapporter, der er udviklet i et mere angelsaksisk og curriculumstyret system. Det giver nogle spændinger rent strukturelt”, forklarer Christian Ydesen.

Professoren kalder på et opgør med standardisering, og han ser faktisk gode takter i den retning.

Tesfaye: Politikerne ”har drænet skolen for energi og ejerskab”

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har flere gange siden sin tiltrædelse udtalt ambitioner om at gøre op med politikernes målstyring af folkeskolen, og det har gjort et indtryk.

”Jeg synes, at det er et skridt i den rigtige retning, når Tesfaye på det seneste kommer med udmeldinger om, at politikerne ikke kan sidde og topstyre folkeskolen. Men det er sørme også længe siden, at vi har hørt de toner fra en undervisningsminister”, siger Christian Ydesen.

Global konkurencestatstænkning skaber dansk mistrivsel

Bogen sætter streg under, at tendensen til standardisering langt fra kun er et dansk fænomen.

En del af den verserende danske mistrivselskrise kan ifølge Christian Ydesen faktisk spores tilbage til en global konkurencestatstænkning.

”Der er en meget stor grad af standardisering på globalt plan. Blandt andet igennem OECD, som er fortalere for, at der er nogle bestemte kompetencer, som alle elever skal mestre, for at kunne klare sig godt på det danske, israelske eller kinesiske arbejdsmarked senere i livet. Derfor måler vi alle på samme måde fx igennem Pisa”, siger han.

Nye nationale test: Den skarpeste kritiker får plads i ekspertgruppe

Den underliggende økonomiske tanke er, at hvis danske elever performer godt på de her kompetenceområder, så vil vores bruttonationalprodukt vokse i fremtiden, forklarer han.

Men ud over at forskningen for længst har punkteret den sammenhæng, så modarbejder den ”meget standardiserede måde at se eleverne på” selve idéen om inkluderende undervisning, mener han.

”I den udstrækning at de her kompetencekrav slår igennem i skolen, vil der være elever, der ikke kan se sig selv i uddannelsessystemet. Enten fordi de ikke kan følge det faglige niveau i eksempelvis problemregning, der til stadighed bliver målt i PISA, eller fordi de ikke bliver anerkendt, for dem de er og det, som de er gode til”, siger Christian Ydesen.