Det er politikernes egen skyld, at det især for nogle drenge er blevet ”røvkedeligt” at gå i skole. Men vi løser det ikke ved diskussioner i folketingssalen.

Det var budskabet fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til omkring 1.400 repræsentanter fra landets kommuner, da han torsdag var inviteret på scenen til KL’s Børn & Unge Topmøde i Aalborg.

Som eksempel nævnte Mattias Tesfaye, at man bare kan tage et kig på Fælles mål for et fag som matematik.

”Jeg har gjort mig selv den tjeneste, at jeg har læst de Fælles mål i matematik. Og jeg kan jo godt se, at vi har drænet undervisningen for energi og ejerskab. Jeg mener ikke, at det vigtigste er at have nået igennem en hel masse mål, når man er færdig med matematikundervisningen”.

”Det er væsentligt, at den lærer, der har undervist i det, har sig selv med i sit eget engagement og ejerskab til undervisningen”, kom det fra ministeren, der blev interviewet af formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S).

Den nye minister gentog, at skolen er blevet for teoretisk, og at det formentlig er derfor, at der er sidst på dagen er nogle drenge, der sidder og kigger ud af vinduet, fordi det for dem er ”røvkedeligt at gå i skole”.

Ikke kun et spørgsmål om flere timer

Den nye minister fik også understreget, at hans ambition om at gøre skolen mere praktisk handler om meget mere end at skrue op for antallet af timer til praktiske fag som fx håndværk og design, eller at der skal indføres et timetal i det ellers timeløse fag ’uddannelse og job’.

Står det til Mattias Tesfaye, skal alle folkeskolens fag være mere kreative og praktiske, end de er i dag.

”Men på en måde, hvor det ikke bare bliver en ny rigid målstyring. Det er mere en pædagogisk diskussion, end det er en juridisk diskussion”, lød det til anerkendende klapsalver fra salen.

Rekordmange i specialtilbud

Børn og unges mistrivsel er et af hovedtemaerne påtopmødet, og dagens program blev indledt med nye tal, der viser, at historisk mange elever nu går i specialtilbud.

Rekordmange skoleelever går i specialskole eller specialklasse

Og fra scenen havde tilhørerne i løbet af formiddagen hørt både professor Svend Brinkmann og politisk kommentator Noa Reddington tale om undersøgelser, der peger på massiv mistrivsel blandt børn og unge.

En del af løsningen på det problem er flere ”mellemformer”, sagde ministeren. Præcis som han også sagde det, da Folkeskolen var med ham på skolebesøg for nylig.

”Der er noget galt med skolen, hvis normalitetsbegrebet bliver for smalt”, kom det fra Mattias Tesfaye.

”Jeg er overbevist om, at mellemformer er en del af løsningen til, at den almindelige folkeskole bliver den fysiske og pædagogiske ramme omkring flere børn, end det er i dag”, fortsatte han.

Vi har underprioriteret fritidspædagogikken

Fra scenen fik den nye minister også flere gange understreget, at vejen til et godt børneliv langt fra alene ligger i at sikre børn og unge en god skolegang.

”Der er grund til at styrke fritidspædagogikken. Det der foregår efter skolen, synes jeg er totalt undervurderet. Vi skriver også i vores regeringsgrundlag, at vi er interesseret i, at flere unge skal gå til idræt i en helt almindelig forening og have et helt almindeligt fritidsjob”, sagde Mattias Tesfaye.

Det skal skabe bedre og stærkere fællesskaber omkring de unge. Fællesskaber, der ifølge den nye minister står svagere, end da ministeren selv var barn.

”Jeg bor på Københavns vestegn, og når jeg kigger rundt, så er der nogle børn, der ikke kommer fra de stærkeste hjem. Dér kan jeg se, at de ikke har lige så stærke fællesskaber, som det jeg oplevede i min barndom”.

”Man skal ikke blive nostalgisk, men jeg synes ikke, at vi leverer det til de unge i dag, som min generation fik, når man kigger på det, der sker efter skolen i sfo’er og klubber”.