Nationale test

It-skandale: Kopimaskiner på overarbejde i Sverige

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter massiv kritik har den svenske myndighed Skolverket nu meldt ud, at skolerne gerne må åbne de kuverter, de har modtaget med backupversion af den nationale test i svensk i 6. klasse, så de kan nå at printe eksemplarer til alle elever, inden testen skal afvikles. Det sker efter, at Skolverket fredag den 7. marts meldte ud, at den nationale prøvplatform, der har været syv år undervejs, rummer så alvorlige sikkerhedsbrister, at den ikke må anvendes. Skolverket er i fuld gang med at få trykt og udsendt papirversioner af alle test, der skal testes i såvel grundskole som gymnasium efter 26. marts. Men lige præcis svensk i 6. klasse skal afvikles om så kort tid, at Skolverket ikke kan nå at trykke dem. I stedet har fagforeningen Sveriges Lärare krævet, at man fik lov at åbne kuverten før tid og kopiere, og det har Skolverket altså nu lyttet til. 

"Der er mange skoleledere lærere og andet skolepersonale, der har lagt meget tid og engagement at forberede de digitale prøver. Det er derfor yderst beklageligt, at systemet bliver forsinket, og at beskeden kommer så sent. Vi gør nu alt, hvad vi kan får at understøtte skolerne i gennemførelsen af erstatningsprøverne", lyder det i dag fra Skolverket.