Rumles hænder ryster stadig en lille smule. Man kan nemlig godt blive nervøs, når man uopfordret tager kontakt til helt almindelige museumsgæster for at fortælle dem alt, hvad man ved om vikingetiden.

Det er ikke desto mindre hvad Rumle og resten af hans klassekammerater fra 4. og 5. klasse fra Skolen på Grundtvigsvej i Frederiksberg Kommune har fået til opgave denne torsdag formiddag på Vikingsskibsmuseet i Roskilde.

Godt 40 elever går rundt i makkerpar iført hjemmelavede vikingekapper med brochurer med informationer om en fiktiv karakter fra vikingetiden, som de selv har udarbejdet i et otte ugers tværfagligt forløb.

5.b på vikingetur: En vild dag på god, gammeldags vikingemanér

Med den som icebreaker forklarer de museumsgæsterne om alt fra asetro over vikingetogter til hverdagen for en træl anno 816.

Den store dag er kommet, hvor deres viden skal sættes på spil ved en såkaldt formidlingsflashmob mellem vikingeskibene i den store hal ned til Roskilde Fjord. Og så kan man altså godt blive nervøs.

"Første gang glemte jeg helt, hvad jeg skulle sige, så de fik bare en brochure. Allerede ved den næste kunne jeg huske det hele", fortæller Rumle. Hans karakter hedder Njal og er høvding.

Alle fag i spil

Forud for flashmobben er gået et otte uger langt forløb, hvor 10 lektioners undervisning per uge har handlet om vikinger og om at opbygge elevernes fiktive vikingekarakter.

I historie- og samfundsfagsundervisningen har de lært om, hvordan samfundet og hverdagen har set ud for deres person. I kristendomskundskab har de tidsfæstet deres karakter ud fra, hvilken tro den har - asertro eller kristendom.

I håndværk og design har de lært en særlig fletteteknik fra vikingetiden og lavet de kapper, de nu hver især er iført. I billedkunst har de malet de billeder af deres person, der nu pryder forsiden af brochuren.

Bachelorer: Funktionel tværfaglighed virker. Men det er svært

Brochurerne ligger i smukt dekorerede kister, der er tegnet og lavet i matematikundervisningen ud fra udførlige rumfangsberegninger. På museer hænder det, at man støder ind i turister. Derfor har nogle af eleverne meldt sig frivilligt til også at kunne fortælle om deres karakter på engelsk.

Jette Schrøder Rasmussen er lærer for de to klasser, der undervises aldersintegreret, i matematik, historie samt håndværk og design. Hun har tidligere designet og lavet historiske beklædningsgenstande til blandt andet Arbejdermuseet, Skoletjenesten og Rødovres lokalhistoriske arkiv.

Allerede tidligt i forløbet faldt aftalen på plads med Vikingeskibsmuseet om, at det tværfaglige forløb skulle kulminere med en formidlingsflashmob på museet.

"Det giver en fantastisk mulighed for, at børnene ser, at ting hænger sammen, og at den viden, man tilegner sig, skal bruges til noget. Det giver et formål med læringen", siger hun. 

Kendt arbejdsform på skolen

Arbejdsformen er ikke ny på skolen. Det er det tredje tværfaglige otteugers forløb, klasserne har lavet i dette skoleår.

Første projekt handlede om Frederiksbergs lokalhistorie og blev afsluttet med et formidlingsarrangement på et plejehjem. Andet forløb handlede om Norden og blev afsluttet med et teaterstykke.

"Vi vil skabe flere som Greta Thunberg"

Fordi de to klasser undervises aldersintegreret til hverdag har deres lærere fælles forberedelse. Efterhånden som de kan trække på rutinen fra tidligere forløb, bliver forberedelsen også lettere, fortæller Jette Schrøder Rasmussen. 

"Vi har møder seks, fire og to uger før forløbene, hvor ting bliver clearet, og så er der en tovholder, der skal have overblikket. I perioder er der meget forberedelse, men jeg føler ikke, at der er nogen særlig byrde ved det", siger hun.

"Og en dag som i dag kræver jo ikke den store forberedelse. Der er det bare at nyde frugterne af arbejdet".

Eleverne er blandt andet sat sammen i makkerpar efter, hvem der er tilpas med at tage kontakt til fremmede mennesker, og hvem der byder ind, når først isen er brudt.

Jette Schrøder Rasmussen oplever, at de alsidige undervisningsforløb giver alle elever mulighed for at shine på et tidspunkt i forløbet.

"Og så giver det mig så meget arbejdsglæde. Fordi det giver mening for mig, og jeg kan se, at det også gør det for eleverne", siger hun.

Tvunget til at blive i engelsk

I starten var det underligt at tage kontakt til folk, fortæller Andrea, der går i 4. klasse. "For man ved jo ikke, om folk overhovedet har lyst til at høre, hvad man har at sige. Men det vil de gerne", siger hun.

Hendes karakter er trællen Liv. Inden forløbet vidste Andrea godt, at der var noget, der hed en træl, men hun troede, det var en slags høvding.

I brochuren kan man læse, at hun og familien engang var bønder, men blev taget som krigsfanger og solgt til andre bønder som deres slaver.

Man kan også læse, at hendes mand er død af det hårde arbejde, og at hendes to små børn hjælper hende med det tunge slid.

Har Liv det hårdt, er Andrea til gengæld rigtig godt tilfreds med at være 4. klasse-elev på Skolen på Grundtvigsvej, når der står tværfaglige forløb på skoleskemaet. "Man lærer mere, synes jeg", konstaterer hun.

Andrea er udstyret med et Union Jack-flag på sin grønne kappe. Det betyder, at hun kan holde sit oplæg på engelsk, hvis der skulle være turister på museet, der ikke snakker dansk.

Forsker: Undervis mere og tidligere på engelsk i skolen

Klassernes engelsklærer Rikke Olsen har netop overværet to af sine elever fortælle en italiensk familie om livet som husfrue i vikingetiden.

"De er tvunget til at snakke engelsk uden den mulighed at kunne slå over i dansk - og klarer det. Det giver et kæmpe boost at opleve dem folde sig ud på den måde", siger hun.

Formidlingskompetencer er vigtige i sig selv

Det var skolen selv, der tog kontakt til Vikingeskibsmuseet, og museet var ikke i tvivl om, at de skulle slå til, fortæller Kathrine Noes Sørensen fra Skoletjenesten. 

"Det er så fedt, når skolerne ser os som en medspiller i stedet for udelukkende et eskursionsmål", siger hun.

Hun understreger, at museet ud over at være en medspiller i at lære eleverne om historie ser det som en selvstændig pointe at være med til at klæde dem på til at formidle.

"Det er i høj grad noget, man skal kunne i dag", siger hun. Derfor har hun det også helt fint med, at eleverne præsenterer gæsterne for deres viden gennem en fiktiv figur.

"Vi arbejder selv med figurer i vores formidling, for eksempel fra sagaerne. Selvfølgelig skal eleverne også lære om kildekritik og historisk korrekte fakta. Men at opbygge en figur giver eleverne mulighed for at lave selvstændig research i stedet for alene at lære historiske fakta om vikingetiden. At være historieskabende".