Der er ræson i at undervise eller blot samtale på engelsk i naturfag, matematik og andre fag i skolen allerede i de små klasser. Eleverne bliver selvsagt dygtigere til engelsk af det, men de bliver faktisk også dygtigere på deres modersmål og til det fagfaglige i de pågældende fag.

Sådan siger Karsten Gramkow, der er ph.d og ansat ved UC Syd, og som har forsket og undervist i Content and Language Integrated learning (CLIL) i 15 år. CLIL går ud på at undervise på et andet sprog end modersmålet i andet end sprogfagene, så eleverne f.eks. har matematik på engelsk.

"Der findes interessant forskning fra f. eks. European Centre for Modern Languages i Østrig om, hvordan vi beskæftiger os med ny tilegnet viden, når vi lærer på et andet sprog. Resultaterne er, at det skaber en øget bevidsthed og en dybere indlæring. Når man skal formulere sig på et andet sprog, så lærer man både sproget bedre, men man bliver faktisk også dygtigere til matematik, fordi man kognitivt er nødt til at forholde sig til matematikken på et dybere plan", siger Karsten Gramkow og minder om, at CLIL i praksis allerede foregår i meget engelskundervisning.

Flere skoler nedskalerer eller dropper forsøg med matematik og naturfag på engelsk i udskolingen 

"CLIL foregår allerede i form af f.eks. taskbaseret undervisning. Som der var en lærer, der sagde til mig, så er det jo allerede det, man gør, når eleverne beskæftiger sig med noget, som interesserer dem. CLIL betyder blot, at engelskundervisingen skal handle om noget andet end sproget, så når man laver en opgave om f.eks. popstjerner, er det i virkeligheden CLIL".

Kræver politisk vilje

Karsten Gramkow sad med i den arbejdsgruppe, som i 2011 kom med 42 anbefalinger til, hvordan sprogundervisningen kunne forbedres. Blandt andet anbefalede gruppen en tidligere sprogstart med engelskundervisning fra 1. klasse, og at starten på andet fremmedsprog skulle rykkes frem til 5. klasse, hvilket som bekendt blev taget til efterretning i Folketinget.

Arbejdsgruppen anbefalede også at bruge CLIL. Ifølge Karsten Gramkow viser forskning og erfaringer fra lande som Sverige, Norge, Holland og Tyskland, at CLIL virker.

"I Holland er det anerkendt, at man har internationale klasser, som beskæftiger sig med flere sprog. Lærerne bliver opkvalificerede gennem kurser, og man udarbejder de nødvendige undervisningsmaterialer. Desuden gør de et stort nummer ud af at at have venskabs- og samarbejdsklasser i andre lande", siger han.

Gennem de seneste 4½ år har op mod 15 udskolingslinjer forsøgt sig med CLIL herhjemme, men med meget svingende resultater. Når forsøgsskoler har problemer med at få engelsksproget undervisning til at fungere, er det fordi, de rette forudsætninger for at gøre det ordentligt mangler.

Trods massive udfordringer: Ministeriet fortsætter ufortrødent forsøg med engelsk i udskolingen 

"Forudsætningerne for at det kan fungere er motiverede elever og kvalificeret arbejdskraft, og mens danske elever er meget motiverede for at lære på engelsk, så bliver der ikke gjort nok for at uddanne lærerne", siger Karsten Gramkow.

"Hvis der nu var politisk vilje til at gøre, som man gør mange andre steder i Europa, så ville CLIL også blive en succes i Danmark, og det gælder for elever i alle aldre", siger han.

Undergraver ikke det danske sprog

Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen sagde for nylig til folkeskolen.dk, at han mener, at det er undergravende for det danske sprog, når nogle skoler på forsøgsbasis underviser på engelsk i naturfag. Den frygt giver Karsten Gramkow dog ikke meget for.

"Det er populært fra politisk side at tro, at sprogundervisning går ud over elevernes evner til at beherske det danske sprog, men det er sådan for langt de flestes vedkommende, at man kan lære rigtig meget sprog", siger han.

"Så jeg vil sige til Alex Ahrendtsen, at det enten skyldes politik eller mangel på viden, hvis han frygter, at CLIL går ud over dansk".

CLIL er også blevet beskyldt for at ophøje engelsk på bekostning af andre sprog i skolen, men ifølge Karsten Gramkow er det en forkert antagelse.

"Da vi lavede vores anbefalinger (i Arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog i 2011, red.) var der en underliggende præmis om at løfte engelsk væk fra at være et fremmedsprog og mere over imod at blive et andetsprog. Hvis alle lærer engelsk hele vejen gennem uddannelsessystemet, så kan det lykkes, og så er det blevet en kulturteknik, som alle mestrer, og dermed kan man koncentrere sig mere om de andre fremmedsprog", siger han.

Iføgle DI er der behov for bedre engelskkompetencer

Undersøgelser viser, at danske elever er ret dygtige til engelsk, så spørgmålet er også, hvorfor Karsten Gramkow mener, at der overhovedet er behov for at undervise mere på engelsk?

"Herhjemme er vi dygtige til hverdagsengelsk, men vi ved fra Dansk Industri, at mange arbejdsgivere søger efter medarbejdere, som kan begå sig på professionelt engelsk. Der er hvert år mange tusind joboplag, hvori der efterspørges mere dybtgående engelskkompetencer end dem, man lærer i skolen i dag", siger han.

Potentialet i at undervise på engelsk eller sågar andre sprogfag som tysk og fransk i f.eks. naturfag er kæmpestort, mener Karsten Gramkow.

"Men det er selvfølgelig ikke for alle. CLIL skal være et supplement, som man anvender i nogle fag på nogle tidspunkter til nogle elever. Vi skal ikke sætte det danske over styr - overhovedet - men jeg mener, at det er et spørgsmål om både-og, ikke enten-eller", siger han.

"Potentialet er til gengæld stort, men det kræver politisk vilje til at etablere en decideret efteruddannelse til lærerne, samt at man slækker på nogle af de krav, som er forbundet med at undervise på andet end dansk. Nogle skoler viger tilbage fra at bruge CLIL i dag, fordi de nervøse for, om de overtræder de gældende regler".

Matematik på engelsk udfordrer både lærer og elever