»If you have seen the weather-, clothes- and food-presentation, please draw a smiley and put the sign over your head. Only if you have seen the presentation - the rest of you won't know what I'm talking about«.

Omkring halvdelen af Anna Östmans 5. klasse tegner en smiley på deres lille miniwhiteboardtavle og holder tavlen over deres hoved. Anna smiler og tænder smartboardet bag sig. På skærmen kommer billeder af hende og hendes lille datter fra deres sommerferie. I højttalerne fortæller hun på engelsk om vejret i sommerferien og hendes og datterens yndlingssommerkjoler og røde gummistøvler. Også en lækker ret fra et madlavningskursus i ferien dukker op på skærmen.

5.-klassen hører koncentreret efter, og bagefter fortæller de sidekammeraten om deres egen sommerferie, og Anna Östman spørger én fra hvert bord om, hvad makkeren lavede i ferien.

Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år

 Flipped classroom

»Det sjove er, at eleverne lytter bedre efter, når de hører min stemme 'på skærmen', end når jeg taler til dem i klassen«, fortæller Anna Östman. Hun eksperimenterer med flipped classroom, hvor eleverne forbereder sig hjemmefra ved at se en lille video på nettet. Foreløbig er det blot et tilbud til eleverne, at de kan forberede sig på dagens lektion ved at se videoen hjemmefra. Anna Östman tror ikke på, at effekten ville være nær så god, hvis hun brugte en færdigproduceret video fra You­Tube eller et lærebogsforlag. Til gengæld er det faktisk heller ikke videoer, hun laver, blot små simple lyd-billed-produktioner.

»Jeg laver dem jo bare på amatørniveau. Det går ret hurtigt, og man kan godt høre, at jeg har indtalt dem i min stue derhjemme, og der er stemmer i baggrunden. Det kræver ikke mere forberedelsestid end ellers«, er hun overbevist om.

Anna Östman taler engelsk til klassen, men hver gang hun har givet en instruktion på engelsk, bliver de vigtigste pointer gentaget på svensk. Hver elev skal skrive et lille digt over temaet »Happy« , forklarer hun på engelsk. Det kan bestå af sætninger om, hvad der gør én lykkelig, og eleverne skal arbejde, indtil Anna siger stop. På svensk understreger hun: »Der er altså ikke noget med at række hånden op sige 'jeg er færdig', før jeg siger stop - så afslutter man den sætning, man er i gang med«.

Bondo: Sverige skræmmer

 Mens eleverne skriver, assisterer hun på meget forskellige niveauer - nogle får gloser mundtligt, andre får dem stavet, og en enkelt bliver hjulpet hele vejen igennem en sætning om, at det gør ham lykkelig at spille fodbold.

Anna Östman har kun arbejdet et år på kommuneskolen Sjöstadsskolan i Stockholmsbydelen Hammarby Sjöstad. Hun er glad for at være havnet et sted, hvor man har fuldstændig styr på hver enkelt elevs fremskridt.

»Jeg har et Excelark over eleverne, hvor jeg hver måned noterer, om eleverne når målene. Hvis jeg oplever, at en elev hænger efter i længere tid, så går jeg til ledelsen«, fortæller hun.

Tager det ikke en masse tid, som du kunne have brugt bedre på undervisning eller forberedelse?

»Nej, for jeg behøver jo ikke at notere noget, hvis der ikke er sket nogen ændring. Det er et meget enkelt og smidigt system«, synes Anna Östman.

Stadig bedre undervisning

Lærerne på Sjöstadsskolan arbejder intenst med at udvikle didaktikken - de forsker i deres egen undervisningspraksis i tæt samarbejde med Learning Studies-forskere fra Göteborgs universitet. Flere har været i Asien og set Learning Studies-lektioner dér, og alle var med, da den årlige internationale Learning Studies-konference for et år siden blev holdt i Göteborg.

Skoleleder Lena Lindblad-Petersen er ikke i tvivl om, at undervisningen på hendes skole bliver bedre og bedre og dermed er med til at vende en negativ udvikling for svensk skole:

»Vi er overbeviste om, at vi er i gang med at forbedre undervisningen - det kan vi se i vores Learning Studies. Lektionerne og elevernes læring bliver bedre fra gang til gang, og det vidner om, at undervisningen kan gøres bedre«, fortæller hun og mener, at et af de helt store problemer for svensk skole har været, at der ikke har været nogen forskning i selve kernen, i dét, der sker inde i klasselokalet:

»I sundhedsvæsnet arbejder alle faggrupper med praksisnær forskning, og jeg tror, det er derfor, vi er så langt fremme medicinsk«.

Kommuneskole i konkurrence med den private

Det samme mener den største svenske lærerfagforening, Lärarförbundet. Om den pædagogiske/didaktiske udvikling de senere år siger næstformand Ann-Charlotte Eriksson:

»Pædagogisk er vi gået fra, at hver lærer arbejdede alene, til at lærerne arbejder i et kollektiv. Det har vi i høj grad fået øjnene op for via Learning Studies. Tidligere har der ikke været tradition for, at lærere forskede - pædagoger og sociologer er kommet og har kigget på, hvad der skete i skolen, men de har ikke kunnet stille de rigtige metodespørgsmål. Derfor har vi gjort meget for, at det skal være muligt inden for en lærerkarriere at få tid til at forske«.

Flumskolan

Undervisningsminister fra 2006 til 2014 Jan Björklund har talt meget om flumskolan. »Flum« er et skældsord, som ingen rigtigt kan definere, der handler om noget uklart, ukonkret og løst, som han mener har domineret svensk skole og bør erstattes af klare mål, regelmæssige prøver og meget mere katederundervisning. Den statslige myndighed Skolverket har udråbt individualiseringen af undervisningen som en af årsagerne bag de faldende resultater:

»Idéen var, at man skulle give støtte ud fra hver enkelt elevs behov. Men det blev måske mistolket til, at eleverne skulle arbejde meget selvstændigt, hvor man burde se på det individuelle behov«, forklarer direktør Helen Ängmo.

»Vi, der har arbejdet i den svenske skole, har aldrig oplevet flumskolan«, siger Ann-Charlotte Eriksson. »Der var en trend med at individualisere arbejdet, og det er der nogle elever, der ikke kan klare. Men den trend er borte i dag. Problemet er ikke for meget frihed til lærerne, men nærmere for meget kontrol«, siger hun og påpeger, at Sverige har flest nationale prøver i verden, og at det betyder, at lærerne må sætte flere ugers forberedelsestid af hvert år bare til at rette prøverne.