”En pige fra udskolingen lagde billeder af sig selv på Instagram. Hun fik mange dårlige kommentarer, og der blev også lavet hadeside på TikTok. Det var pigens mor, som orienterede skolen om det”.

Historien er en ud af mange eksempler på digital mobning, som Det Kriminalpræventive Råd har samlet fra lærere og skoleledere.

Rådet er netop udkommet med en ny undersøgelse, der stiller skarpt på digitale krænkelser i folkeskolen.

Her fortæller 72 procent af landets grundskoler, at de har haft sager med digital mobning blandt eleverne indenfor det seneste år. 36 procent har i samme periode haft sager med ulovlig billeddeling.

Både lærere og skoleledere fortæller i undersøgelsen, at der ikke er kommet flere sager om digitale krænkelser end tidligere. Antallet er enten det samme eller faldet en lille smule i år.

Skolerne påpeger samtidig, at rigtig mange elever - særligt i udskolingen - ikke fortæller, hvis de bliver mobbet online eller får delt krænkende indhold.

Ny undersøgelse: Det går skidt med elevernes trivsel

”Vi er helt enige om, at der er et mørketal. Vi får ikke alt at vide, hvad der sker udenfor skolen. Men jeg tror, at eleverne hellere vil gå til os end til deres forældre, når der er sket noget. De vil ikke skuffe forældrene”, fortæller en lærer i undersøgelsen.

Især folkeskoleelever får delt ulovlige billeder

De fleste sager med digital mobning sker på mellemtrinnet. Det kan blandt handle om sager, hvor elever bliver holdt udenfor eller nedgjort online.

En skoleleder i undersøgelsen mener, at årsagen til det højere antal sager med online mobning på mellemtrinnet kan skyldes, at eleverne er i gang med at lære at være på de sociale medier.

”Mange af tilfældene handler om, at de unge eksperimenterer med at bruge medierne og laver dumme ting. Men generelt ser vi få alvorlige sager”, fortæller skolelederen.

Når sagerne handler om ulovlig billeddeling, hvor elever får delt krænkende eller intimt indhold uden samtykke, oplever lærerne og skolelederne flest tilfælde i udskolingen.

I forhold til ulovlig billeddeling påpeger Det Kriminalpræventive Råd, at der er en markant forskel mellem folkeskoler og privatskoler.

Næsten halvdelen af folkeskolerne har fortalt, at de har haft sager med ulovlig billeddeling indenfor det seneste år. Det samme gør sig kun gældende for en femtedel af de adspurgte privatskoler.

Skoler har svært ved at håndtere digitale krænkelser

Undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at skolerne har svært ved at håndtere digitale krænkelser.

Blandt andet fortæller halvdelen af skolelederne, at de ikke har en praksis for, hvordan skolen skal handle, hvis en elev oplever digitale krænkelser. Det samme antal skoleledere fortæller også, at de ikke er sikre på, hvad skolerne er forpligtet til at gøre ifølge lovgivningen i sager om digitale krænkelser.

Undersøgelsen viser også, at mindre end en tredjedel af skolerne har en nedskrevet plan for, hvordan de skal håndtere konkrete sager om digitale krænkelser.

Hvis skolerne skriver en handleplan for, hvordan man håndterer digitale krænkelser, bliver det ofte skrevet ned i skolens antimobbestrategi.

Her påpeger Det Kriminalpræventive Råd dog, at "mange skoler kommer omkring digital mobning ved at skrive, at det håndteres på samme måde som anden mobning".

"Selvom de unge bevæger sig i mange arenaer og ikke sondrer mellem digital verden og 'virkelig verden', er der alligevel forskel på den måde, hvorpå digital mobning og fysisk mobning forebygges, opspores og håndteres. Dette er skolerne bevidste om, og der er derfor også en række skoler som allerede har eller er i gang med at lave en formuleret digital strategi", står der videre i undersøgelsen.

Mobilfri skoletid mindsker digitale krænkelser

Et af de tiltag, der ser ud til at virke ude på skolerne, er at have en mobilpolitik, fortæller både lærere og skoleledere.

Mobilpolitikken kan se meget forskellig ud fra skole til skole. Men fælles er, at der bliver sat en ramme for elevernes brug af mobiltelefonen i skoletiden.

Flere skoler fremhæver, at de ser færre tilfælde af digital mobning og billeddeling efter, der er kommet regler for brugen af mobiltelefoner i skoletiden.

”Vi har en fornemmelse af, at vi begrænser, hvad der sker af dårlige ting på telefonen, ved at den skal lægges væk i skoletiden”, siger en lærer.

Et andet tiltag, som både lærere og skoleledere for glade for, er, når kommunerne laver en fælles, digital strategi for, hvordan skolerne skal arbejde med digital dannelse og digitale krænkelser.

Det har man blandt andet gjort i Assens Kommune, Jammerbugt Kommune og Roskilde Kommune, og her fortæller både skoleledere og lærere, at det er en stor hjælp.

Det er vurderingen blandt skolelederne og lærerne, at det er en stor hjælp at forebygge og håndterer sager om digitale krænkelser.