De fleste yngre børn er i god trivsel. Men i takt med, at eleven bliver ældre, falder trivslen.

Ny undersøgelse: Det går skidt med elevernes trivsel

Især pigerne i de ældste klasser mistrives i højere grad end tidligere, viser ny undersøgelse. Men fagligt set klarer de sig godt, også markant bedre end drengene uden trivselsproblemer.

Lad os starte med en god nyhed: 97 procent af de 7-19-årige børn og unge kan enten virkelig godt lide skolen, eller synes, den er nogenlunde.

Det viser den nye rapport ”Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022” som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, står bag.

Undersøgelsen viser, at de fleste yngre børn er i god trivsel. Men i takt med, at eleven bliver et ungt menneske, falder trivslen.

Om undersøgelsen

”Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022” er en statistisk baseret panelundersøgelse om den danske børnebefolknings tilstand.


Det er VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som står bag undersøgelsen, som ser på, hvordan børn trives på forskellige områder. Første udgave af undersøgelsen udkom i 2010, den anden i 2014 og den tredje i 2018.


Undersøgelsen er designet som en indikatorundersøgelse og anvender både registerbaserede data fra Danmarks Statistik og data fra en omfattende survey-undersøgelse, som i 2021 blev gennemført blandt 6.276 børn og unge i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år.

Når man ser på udviklingen over tid, viser rapporten nemlig, at andelen af 7-, 15- og 19-årige, der virkelig godt kan lide skolen, har været faldende i perioden fra 2009, hvor man første gang lavede undersøgelsen, til 2021, hvor de nyeste tal er indsamlet.

Faldet i skoleglæde har været mest markant blandt de 7-årige, hvor det er gået fra at 82 procent ’virkelig godt’ kunne lide skolen i 2009 til 63 procent i 2021.

Eleverne klarer sig fagligt godt

Størstedelen af 15-årige får en god standpunktskarakter i dansk og i matematik, viser den nye undersøgelse. Blot 30 procent har et gennemsnit på under 7.

Og de unge har også tiltro til egne evner. For eksempel vurderer 20 procent af de 15-årige at de klarer sig ’virkelig godt’ fagligt, og 53 procent vurderer, at de klarer sig fagligt ’godt’.

De tal er dog markant lavere, end hvad de 11-årige elever vurderer om deres faglige kunnen. 26 procent af de 11-årlige vurderer deres faglige niveau til at være ’virkelig godt’ og 58 procent vurderer at det er ’godt’. Elevernes faglige selvtillid falder med andre ord med alderen.

Der er fortsat en ikke ubetydelig kønsforskel i de karakterer, eleverne får, både som standpunkt og til eksamen. Således har 26 procent af de 15-årige piger en standpunktskarakter på 10 eller derover mod 17 procent af drengene. 43 procent af de adspurgte 19-årige drenge rapporterer desuden om et karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve på mindre end 7 mod 32 procent af de 19-årige unge piger.

Mistrivsel i skolen stiger, og vi ved ikke hvorfor

Især blandt 15-årige og 19-årige viser undersøgelsen tegn på øget mistrivsel i skolen. Flere 15- og 19-årige har sammenlignet med tidligere oplevet, at de har haft svært ved at koncentrere sig i timerne, og flere har været kede af det og holdt sig for sig selv.

Stigningen, der fortrinsvis drives af pigerne, ses på flere parametre: I andelene, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred, som oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, og blandt de 15-årige også i andelene med psykosomatiske symptomer eller. adfærds- og trivselsproblemer. På andre trivselsparametre, for eksempel oplevet tidspres og selvmordsadfærd, ses en stagnation.

Flere resultater fra undersøgelsen

Flere børn og unge er indskrevet i fri- og privatskoler end tidligere (fra 14 procent i 2009 til 20 procent i 2021), og der er sket et fald i andelen af elever, som går i folkeskole.

Flere piger end tidligere måttet skifte skole på grund af dårlig trivsel.

7-15-årige elever med anden etisk baggrund er med 12 procent overrepræsenterede blandt modtagerne af støtte- eller specialpædagogisk bistand. Blandt elever med dansk baggrund er det otte procent.

Siden 2009 oplever stadig flere elever, at det er svært at koncentrere sig i timerne. I 2009 fortalte 31 procent af de 11-årige at det var et problem for dem. I 2021 var tallet steget til 43 procent.

Andelen af 15-åringe, som oplever at ave haft konflikter med lærerne er faldet fra 18 procent i 2009 tik 10 procent i 2021.

Piger har i højere grad end drenge planer om at tage en boglig uddannelse (73 procent mod 61 procent)

Unge drenge markerer sig hyppigere end jævnaldrende piger, ved at have en usund livsstil eller en udadreagerende adfærd, som kan skade dem selv eller deres omgivelser.

Hvorfor unge trives dårligere i dag end tidligere, kan undersøgelsen ikke give svar på, men peger på folkeskolereformen, lov om inklusion og corona-nedlukninger kan være mulige forklaringer.

Vi slutter, som vi begyndte, men en god nyhed fra rapporten: Der ikke tegn på at yngre skoleelever (7- og 11-årige) skulle være plaget af stigende psykisk mistrivsel.