”Det her sker ikke på andre skoler”

Sådan lyder konklusionen fra Lone Stisen, der leder Københavns Kommunes afdeling for sygeundervisning.

Hun taler om Tagensbo Skole i Københavns nordvestkvarter, der som den eneste af byens skoler ikke har benyttet sig af kommunens tilbud om sygeundervisning i de syv år, Lone Stisen har siddet med området.

Altså lige indtil i år, hvor skolen for første gang søgte og fik tildelt sygeundervisning til en dreng, der venter på at blive visiteret til specialskole for børn på autismespektret.

”Jeg ved ikke, hvorfor de lykkes på Tagensbo. Jeg har set mange skoler, der har forsøgt alle mulige tiltag, men de lykkes ikke på samme måde”, siger Lone Stisen.

Marianne rykker ud til syge elever

Det interessante her er ikke den sygeundervisning, som børn får på hospitalet, når de ikke kan komme i skole på grund af en somatisk lidelse som for eksempel kræft. For siden 2015 har andelen af somatisk syge børn været temmelig konstant, og det er ikke noget, som skolerne som sådan kan forebygge eller gøre noget ved.

Til gengæld er andelen af elever i psykisk mistrivsel steget i en sådan grad, at de nu udgør mellem 95-100 procent af alle de elever, der modtager sygeundervisning i hjemmet i København, fortæller Lone Stisen.

Her spiller skolernes håndtering en rolle i forhold til at værne eleverne mod skolevægring, og det er i det lys, at Tagensbo Skole gør sig bemærket.

Men hvad er forklaringen på at netop denne skole har succes med at holde eleverne i skolen?

Det har Folkeskolen talt med skoleleder Tommy Selchau Christiansen om. Han har været skoleleder på Tagensbo Skole siden 2017.

Ud over at have et velfungerende inklusionsteam, en indretning med plads til at trække sig og en ihærdig indsats for at tiltrække gode lærere, så fremhæver skolelederen fire grunde, han selv mener, kan forklare skolens succes, når det kommer til skolevægring.

1. Systematisk opsporing af mistrivsel

En systematisk tilgang til opsporing af mistrivsel er ifølge Tommy Selchau Christiansen noget af det mest afgørende for at forebygge skolevægring.

To gange om året har lærere og ledelse en såkaldt trivselskonference. Her samles lærere, ledelse, inklusionspædagoger, (på visse årgange også sundhedsplejersker) og socialrådgivere og gennemgår hver enkelt barns trivselsstatus.

Lærerne har indsamlet data om børnenes fravær og deres faglige udvikling og har vurderet, hvor godt hvert enkelt barn lader til at trives i skolen og i fri leg i SFO’en, fortæller Tommy Selchau Christiansen og forklarer, hvordan børnene bliver inddelt i kategorier ud fra deres trivselsniveau.

“Dem, der er grønne, er i trivsel, så dem taler vi ikke så meget om. Dem, der er røde, er der handleplaner på. Dem taler vi heller ikke så meget om, for de indsatser kører jo bare. Vi snakker om de børn, der er gule, hvor der er nogle faresignaler. Det kan være, at de har meget fravær. Hvis de har mere end ni dages fravær, så bliver der for eksempel sat en procedure i gang", fortæller han.

På den måde er skolen på forkant med mistrivsel og sætter ind, inden det udvikler sig til skolevægring, forklarer han.

2. Tøv ikke med underretninger

Når der opstår en mistanke om mistrivsel hos et barn, opererer Tommy Selchau Christiansen efter en slags tommelfingerregel om at inddrage socialforvaltningen med det samme.

“Jeg tror, at vi laver underretninger på et tidligere tidspunkt, end andre ville gøre det. Men det handler jo om at få socialforvaltningen på banen så hurtigt som muligt, så man kan få sat en plan i gang. Det er rimelig banalt”, siger skolelederen.

Tommy Selchau Christiansen kan godt forstå, hvis nogle skoleledere holder sig tilbage med at underrette tidligere af frygt for at komme i konflikt med forældrene.

For det kan være konfliktfyldt, indrømmer han. Men i de sager er man nødt til at tænke på barnet.

“Det er ofte i familien, at problemet ligger. Og der er man nødt til at være ærlig overfor forældrene, hvis de ikke gør det godt nok”, siger han.

Skolen oplever, at forældrene faktisk ofte tager sandheden pænere, end man kunne frygte. Og ofte bliver underretningen til i samarbejde med forældrene.

Nye tal: Syge børn får ikke lovpligtig sygeundervisning

“Man kan jo underrette på mistrivsel eller fravær i stedet for på, at de er nogle dårlige forældre. Det er den allermest konfliktløse underretning, du kan lave, og som regel laver vi den sammen med forældrene”.

3. "At skabe en dag for et barn, der er i mistrivsel, er ikke raketvidenskab”.

For nogle børn munder en socialsag ud i, at barnet skal udredes, og den proces kan ofte være tidskrævende.

Men efter at have været med elever på børnepsykiatriske afdelinger igennem ti år ser Tommy Selchau Christiansen ingen grund til at lade en afgørelse trække tiden ud, før man begynder sin trivselsindsats på skolen.

“At skabe en dag for et barn, der er i mistrivsel, er ikke raketvidenskab. Der er masser af positive ting ved at blive udredt, men den viden, vi som skole får, den har vi allerede i forvejen. Vi ved jo godt, at de børn skal have struktur, visuel stimulering, genkendelighed og et mindre miljø. For de anbefalinger er med, hver gang man har været med et barn på børnepsyk”, siger Tommy Selchau Christiansen og understreger:

”Men det altafgørende for, om barnet kan lykkes, er, at klassemiljøet er godt”.

4. Multikulturelle skoler inkluderer de anderledes

66 procent af eleverne på Tagensbo Skole er to-sprogede.

Ifølge skolelederen selv har skolen masser af udfordringer, men den multikulturelle elevsammensætning ser han som en af forklaringerne på, at skolevægring ikke er én af dem.

”Jeg er 100 procent sikker på, at accepten af forskellighed er større på en multikulturel skole, end den er på en monokulturel skole. Jeg kan ikke bakke det op med en rapport, men jeg kan sige, at jeg kommer fra en monokulturel skole og hertil, og vi har stort set ikke det, som man ville karakterisere som mobning”, siger Tommy Selchau Christiansen.

“Alle dem, der er i skolevægring, er i en eller anden grad i udkanten af et fællesskab”, siger han og vurderer, at på Tagensbo Skole oplever selv de mest anderledes elever at være en del af klassens fællesskab.

“Hvis man skiller sig for meget ud fra resten af klassen, så bliver man nemt udsat for systematiske drillerier. Men her bliver du ikke udstødt på samme måde, som du risikerer på en monokulturel skole. For der er måske syv i klassen, der ser radikalt anderledes ud end de andre”, siger skolelederen.

Med hjælp fra konsulenter fra socialforvaltningen i Københavns Kommune laver skolen også såkaldt miljøterapi med nogle af de elever, der ikke trives i klassen, fortæller Tommy Selchau Christiansen.

"Hvis der er et barn, der ikke fungerer i klassen, så påvirker det de andre børns trivsel negativt. Men skal man det til livs, skal man ikke kun ind og arbejde med barnet i mistrivsel. Man skal også ind og arbejde med gruppedynamikken i klassen og justere noget i den måde, som vi som lærer, pædagoger og resursepersoner arbejder med klassen på”, forklarer han.

”Og her er det vigtigt, at ledelsen altid er med, så de ansatte ikke føler, at de står alene med en svær opgave”.