Reformkommissionen foreslår, at der etableres en ny overbygningsuddannelse, så lærere og pædagoger kan blive henholdsvis skole- og dagtilbudspsykologer med autorisation til at udforme 'pædagogisk-psykologisk vurdering' (PPV).

Rettelse tirsdag den 17. maj kl. 15.54:

Reformkommissionen skriver ikke, at en overbygningsuddannelse skal give autorisation til at udforme 'pædagogisk-psykologisk vurdering. Den korrekte tekst er: ”Overbygningen skal ikke give mulighed for at opnå autorisation som psykolog. ”Dagtilbuds- og skolepsykologer” skal have kompetence til at kunne udforme en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV).

Forslaget har fået Bjarne Nielsen til at skrive et brev med overskriften ”Må skolepsykologer ikke kalde sig skolepsykologer?” til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Den tidligere formand for Pædagogiske Psykologers Forening mener, at det vil styrke PPR, at begrebet skolepsykolog bliver genindført.

”I dag er der 1.200-1.300 psykologer i PPR, hvoraf de allerfleste hverken har baggrund i skolens praksis eller har klinisk efteruddannelse. Der er det allerstørste behov for at få sikret genindførsel af de skolepsykologiske/pædagogisk-psykologiske kompetencer, så PPR igen bliver i stand til at medvirke i skolen og undervisningens udvikling i praksis”, skriver Bjarne Nielsen.

Loven har blot brug for en tilføjelse

I 1993 blev psykolog en beskyttet titel, som kun cand. psych’er og cand. pæd. psyk’er må bruge. Samtidig er de berettigede til at opnå autorisation. Beskyttelsen kom med en ændring af psykologloven, og det bør ikke være noget problem at ændre loven igen, mener Bjarne Nielsen.

”Det er meget enkelt for Folketinget at beslutte en kort tilføjelse, som gør det mulig, at lærere og pædagoger benævnes henholdsvis skolepsykologer og dagtilbudspsykologer uden autorisationsret efter færdigbestået kandidatuddannelse”, skriver han til ministeren.

Psykologloven blev ændret i 1993 for at sikre, at borgere har sikkerhed for, at de bliver behandlet af en fagperson med en kvalificeret uddannelse. Alligevel afviser Bjarne Nielsen, at det vil føre til forvirring, at skolepsykolog genindføres.

”Betegnelsen ’skolepsykolog’ er velkendt i offentligheden, og det sætter ikke fokus på det enkelte barn, men på skolen og undervisningens virksomhed som det primære”, uddyber han.

Fokus er på skolens praksis

En toårig kandidatuddannelse målrettet PPR vil netop sikre de nødvendige faglige psykologkompetencer på såvel individ- som gruppe- og organisationsniveau, påpeger Bjarne Nielsen.

”Det skolepsykologiske arbejde er grundstenen i PPR’s virksomhed. Det omfatter både medvirken til udvikling af gode udviklings- og læringsmiljøer i skoler og klasser og arbejdet med at kvalificere skolens indsats i forhold til børn med skolevanskeligheder – ikke mindst læsevanskeligheder og børn med mere generelle indlæringsvanskeligheder. Der indgår ikke psykologisk klientarbejde eller intensivt forældrearbejde i dette. Fokus er på skolens praksis”, argumenterer han.

Minister har fremlagt seks modeller

Forslaget fra reformkommissionen falder i tråd med det arbejde, som allerede er i gang for at sikre en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fremlagde således for en måned siden seks modeller for, hvordan uddannelsen kan se ud inden for det ordinære system med uddannelse og efter- og videreuddannelse:

Justering af den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi

• Ny kandidatuddannelse
• Erhvervskandidatuddannelse
• Etårig akademisk overbygningsuddannelse
• Masteruddannelse
• Diplomuddannelse

Du kan læse hele Bjarne Nielsens indlæg her. Indtil videre har ingen politikere bedt ministeren om at kommentere indlægget.