Folketingets børne- og undervisningsudvalg vedtog for et år
siden at undersøge muligheden for at etablere en psykologfaglig
overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger. Uddannelses- og
forskningsminister Christina Egelund (M) har netop sendt en afrapportering fra Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen om, hvordan uddannelsen kan se ud, til udvalget.
Rapporten opererer med seks mulige modeller inden for det
ordinære uddannelses- og efter- og videreuddannelsessystem:
- Justering af den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk
psykologi
- Ny kandidatuddannelse
- Erhvervskandidatuddannelse
- Etårig akademisk overbygningsuddannelse
- Masteruddannelse
- Diplomuddannelse
Justering af kandidatuddannelsen
Den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi
udbydes af DPU, Aarhus Universitet, som er i gang med at justere
studieordningen. De sker blandt andet på baggrund af en analyse af
kompetencebehovet i PPR og i tæt dialog med aftagere. Fra det kommende studieår
vil uddannelsen således i endnu højere grad være målrettet PPR.
Uddannelsen har et bredt optag af blandt andet lærere og
pædagoger, men også ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologibachelorer og
andre akademiske bachelorer tager uddannelsen.
Det er ikke muligt inden for de nuværende adgangskrav at
prioritere ansøgere med lærer- og pædagoguddannelse frem for andre
kvalificerede ansøgere. Det er dog muligt at lægge vægt på relevant erfaring,
herunder praksiserfaring, som udvælgelseskriterium.
Dialoggruppen, som har været nedsat til at understøtte
afrapporteringen, har drøftet, om man kan prioritere ansøgere med lærer- og
pædagogbaggrund, eller om man kan øge optaget for at få flere lærere og
pædagoger ind på uddannelsen.
”Der er dog ingen garanti for, at det vil medføre et højere
optag af den ønskede målgruppe”, konstaterer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
i afrapporteringen.
Ny kandidatuddannelse
Hvis en justering af kandidatuddannelsen ikke kan dække behovet for kompetencer i PPR, kan der udvikles en toårig kandidatuddannelse som en
overbygning udelukkende til lærere og pædagoger med et specifikt fokus på PPR
som aftagerfelt.
En sådan kandidatuddannelse risikerer dog at være i direkte konkurrence
med den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, både i forhold
til at tiltrække studerende og efterfølgende ansættelse af dimittenderne.
”Der vil derfor være behov for at tage bestik af den
eksisterende kandidatuddannelse med henblik på målgruppe og fagligt indhold”,
hedder det i afrapporteringen.
Erhvervskandidatuddannelse
Et enigt Folketing vedtog i 2017 at indføre toårige erhvervskandidatuddannelser,
som udbydes af universiteterne og foregår på deltid over fire år. Det er et
krav, at den studerende under uddannelsen er i relevant beskæftigelse minimum
25 timer om ugen.
Hvis en psykologfaglig overbygning som
erhvervskandidatuddannelse skal udforskes nærmere, foreslår Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen, at der ses på to muligheder:
- Der kan oprettes en erhvervskandidatuddannelse, som
afspejler kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, hvor den studerende
oparbejder praksiserfaring fra sideløbende relevant beskæftigelse. Det forventes,
at en sådan erhvervskandidatuddannelse kan tiltrække en ny målgruppe af
studerende.
- Der kan oprettes en erhvervskandidatuddannelse, som
specifikt målrettes PPR, hvor indholdet er anderledes end på kandidatuddannelsen
i pædagogisk psykologi.
Det vil kræve politisk opbakning at udvide antallet af
erhvervskandidatuddannelser, da loftet på 50 af disse uddannelser på tværs af
universiteterne er nået.
Etårig akademisk overbygningsuddannelse
De etårige akademiske overbygningsuddannelser udbydes af
universiteterne og er en del af en aftale om mere fleksible
universitetsuddannelser, som Folketingets partier indgik i 2018.
Adgangskravet er en akademisk bacheloruddannelse, og det er derfor
ikke muligt at søge optagelse med en professionsbacheloruddannelse. Der vil derfor
kræve en ændring af universitetsloven, hvis en professionsbacheloruddannelse
skal kunne give adgang.
Masteruddannelse
En masteruddannelse tilrettelægges almindeligvis over to til
tre år, hvor den studerende tilmelder sig et modul ad gangen. Uddannelsen
forudsætter relevant erhvervserfaring, og den studerende er ofte i
beskæftigelse inden for et relevant arbejdsområde.
Erhvervssigtet for en psykologfaglig masteruddannelse for
lærere og pædagoger vil kunne målrettes konsulentstillinger eller lignede i
PPR, skoler eller dagtilbud.
”En masteruddannelse giver mulighed for, at lærere og
pædagoger kan opkvalificere sig gennem enkelte moduler, så de ikke nødvendigvis
skal tage en hel uddannelse, såfremt der afdækkes et behov for opkvalificering,
som kan modsvares uden en fuld uddannelse”, lyder det i afrapporteringen.
En psykologfaglig overbygning kan oprettes inden for de gældende
regler for masteruddannelser.
Diplomuddannelse
Et alternativ til de øvrige modeller er at oprette en
praksisrettet diplomuddannelse for lærere og pædagoger på samme bachelorniveau som
lærer- og pædagoguddannelsen.
Uddannelser på diplomniveau bliver almindeligvis udbudt af
professionshøjskolerne, og en diplomuddannelse målrettet PPR kan udbydes som en
deltidsuddannelse, der skal kunne afsluttes inden for tre år. Den studerende er
almindeligvis i relevant beskæftigelse under uddannelsen.
Der er mulighed for, at indhold målrettes de specifikke
kompetencer, der efterspørges inden for PPR.
”Alt efter indholdet kan modellen enten oprettes som
selvstændig diplomuddannelse, eller den kan indgå som uddannelsesretning under
den pædagogiske diplomuddannelse, som udbydes af professionshøjskoler”,
sammenfatter Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Ministeren vil afvente kortlægning af PPR
Christina Egelund kommer ikke med et bud på, hvilken model
hun foretrækker. I stedet henviser ministeren til, at der på finansloven for
2022 blev afsat midler til, at Børne- og Undervisningsministeriet kan
gennemføre en kortlægning af udfordringerne i PPR.
”Det vurderes at være en fordel at afvente kortlægningen,
før der tages beslutning om en eventuel udvikling af en ny psykologfaglig
overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger”, skriver ministeren til
Folketingets børne- og undervisningsudvalg med henvisning til afrapporteringen.
