Kommuner og skoler bestemmer i stigende omfang, hvad og hvordan lærerne skal efteruddannes. Konsekvensen er, at der er meget lidt fokus på efteruddannelse i skolens fag og på den individuelle uddannelse.

Lærernes efteruddannelse risikerer også at blive mere præget af aktuelle skolepolitiske behov end af den livslange læring for den enkelte, som andre grupper af offentligt ansatte som sygeplejersker og læger nyder godt af.

Månedsmagasinet Undervisere har spurgt de største udbydere af efteruddannelse for lærere, og næsten alle melder om stor nedgang i individuel efteruddannelse og i efteruddannelse i fagfaglige emner. Til gengæld bliver der arrangeret masser af rekvirerede kurser i LP-modellen, AKT, Pals og inklusion.

Det kan være virkelig godt at efteruddanne sig i fællesskab, sådan som det fremgår af Underviseres besøg på Herfølge Skole. Og som områdechef i VIA UC Poul Erik Philipsen siger, kan det give stor gennemslagskraft, når flere medarbejdere bliver efteruddannet i det samme.

Men efteruddannelserne bliver mere fragmenterede, fordi de bliver styret af, hvad skoler og kommuner har af problemer her og nu, og når lærerne ikke bliver efteruddannet i deres fag, går det ud over elevernes faglige udbytte, og det går ud over lærernes evne og lyst til at fortsætte i jobbet.

Det sidste forudser Martin Bayer, leder af Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, på basis af en undersøgelse af lærernes karriereforløb.

»Vi ved, at hvis lærerne er engagerede i deres fag, er der mere kvalitet i deres undervisning. Dygtige undervisere er dygtige til deres fag. Det er det, der gør, at de opnår det største elevudbytte«, siger institutlederen.

Ifølge ham er det langtfra sikkert, at øget satsning på sociale og pædagogiske kompetencer fører til et lige så godt resultat.

Hvorfor er lærernes efteruddannelse mere blevet et anliggende for kommuner og skoler end for den enkelte lærer?

En årsag er det øgede politiske pres på folkeskolen. En anden, at lærerne har været præget af en lønmodtagerkultur, hvor det er arbejdsgivernes ansvar at sørge for, at medarbejderne vedligeholder og får videreudviklet deres kompetencer. Det mener uddannelseskonsulent Peter Hjørnet, UC Sjælland, der har sammenlignet læreres, pædagogers og sygeplejerskers efteruddannelse i Region Sjælland.

Ud over at vise, at lærerne har en anden holdning til efteruddannelse end de to andre grupper, så viser den også, at omfanget af lærernes efteruddannelse falder, mens pædagoger og sygeplejersker holder niveauet. |

»Fælles efteruddannelse - så behøver man ikke at tage stilling selv« Lærer på Herfølge Skole»En ulempe ved fælles efteruddannelse er, at man ikke selv kommer uden for institutionen« Lærer på Herfølge Skole»Individuel efteruddannelse giver et personligt udviklingsboost. Man møder lærere fra andre skoler og bliver inspireret i sit daglige arbejde« Lærer på Herfølge Skole