Da Reformkommissionens seneste anbefalinger blev offentliggjort i maj, var det især  planerne om afskaffelse af 10. klasse, der blev debatteret. Men rapporten indeholdt også en anbefaling af at etablere et eller to nye uddannelsesfakulteter, som skal sikre ”fast infrastruktur og bedre koordinering af dansk, praksisnær uddannelsesforskning og pædagogisk forskning på tværs af uddannelsessystemet samt dagtilbudsområdet”.

Det sagde Reformkommissionen i dag om folkeskolen

Det tændte op under et ønske, de Radikales undervisningsordfører Lotte Rod har haft i mange år.

”Jeg drømmer jo om, at alle elever får chancen for at blive opslugt og møde lærere, som brænder for deres fag og åbner verden for den. Det kræver både, at lærerne har tid og materialer til at lave god undervisning, og at der er gode muligheder for at uddanne sig videre i sit fag. Vi har i Radikale i mange år arbejdet på at lægge et år til læreruddannelsen, så lærerne kunne komme tilbage og tage et år mere efter at have været ude i skolen i en årrække, og nu er der en ny åbning med en reformkommission, som har foreslået nye uddannelsesfakulteter”.

Kommissionens anbefaling fik Lotte Rod til, som hun selv udtrykker det, at ”gå på værkstedet for at prøve at blive klogere på, hvordan vi kunne give lærerne muligheden for at tage en overbygning i deres fag”. Nu, hvor hun har afsøgt forskellige mulighederne, har hun stillet spørgsmål til uddannelsesministeren for at få ministeriet til at regne på, hvad forskellige modeller vil koste.

Kombination af skole, uddannelse og forskning

Hun er helt med på, at der i dag er mulighed for at tage efteruddannelse som fx matematik- eller danskvejleder, men hun vil gerne have, at det bliver mere systematisk videreuddannelse.

”Jeg er tændt på at kombinere ideen fra Reformkommissionen og tanken om at lave uddannelsesskoler, som udviklingsgruppen bag den nye lærereuddannelse kom med. Jeg kunne godt tænke mig, at man tænkte folkeskole og læreruddannelse, efteruddannelse og forskning meget tættere sammen. Jeg synes, vi har forsømt at lave spændende karriereveje for lærere, så de kan blive endnu dygtigere til deres fag og blive i skolen”.

På den måde har hun et dobbelt formål med forslaget om en 4+1-model, fordi hun på den ene side gerne vil give eleverne en skole, hvor de kan mærke, at deres lærere har kærlighed til faget og frihed og tiden og materialerne til at kunne lave god undervisning. Og samtidig gerne vil give lærerne mulighed for at tage en overbygning, hvor de for deres egen skyld kan nørde med det, de synes er spændende.

Kun hver tredje er tilfreds med karrieremulighederne som lærer

Den pædagogiske udvikling skal komme nedefra

Lotte Rod tænker umiddelbart sit forslag som videreuddannelse i undervisningsfagene, fordi hun mener, det er for svært for lærerne i dag at få mulighed for at blive virkelig gode til deres fag. Men hun kan sagtens forestille sig, at der også kan være andre områder end fag, som det giver mening at specialisere sig inden for.

”Jeg drømmer om, at man rundt omkring på skolerne har lærere, som har taget en overbygning i matematik, billedkunst, musik, dansk, som kunne være drivende for den pædagogiske udvikling på skolen. Vi har i 20 år lavet politik, hvor vi har laver regler, som har indsnævret den pædagogiske dømmekraft på skolerne. Jeg vil gerne gøre det modsatte, så den pædagogiske udvikling kan komme nedefra”.

Hun mener, at det er Christiansborgs opgave at føre en økonomiske politik, der gør, at lærerne har tid og materialer til at lave god undervisning, og det gør man ikke ved at skubbe det ud til kommunerne, som ikke har budgetter, der giver dem mulighed for at prioritere skolen højt nok, understreger hun. Men derudover skal det være lærerne, der står for den pædagogiske udvikling.

”Jeg tror, vi politikere skal passe på med at blande os for meget. Det er ikke os, der skal finde på og indføre praksisfaglighed for eksempel. I stedet skal skolerne havde stærke faglige vejledere, som har både friheden og muligheden for at drive den pædagogiske udvikling på skolerne”.