"Jeg har altid været en matematiknørd, men nu har jeg fået et fællesskab med andre nørder, og det er positivt. Legen er blevet sat i form", siger Søren Tipsmark, der ofte sidder og "nulrer med matematik". Fordi han ikke kan lade være.

Han underviser på Østerbyskolen i matematik, håndværk & design og har et engineering valghold.

Nu bidrager han fx til Vejen Kommunes hjemmeside 'Større end matematik', der har som formål at støtte lærerne til en matematikundervisning, der hjælper eleverne med at blive glade for matematik.

Her står han blandt andet for en introduktion til Sierpinski-trekanten, en interaktiv gangecirkel og flip-flop-videoer, der arbejder med at begå en fejl og lære af det. Målet er, at eleverne trives i matematik.

Det er udlodningsmidlerne, der gør hjemmesiden mulig, fortæller udviklingskonsulent i kommunen Jette Hildebrandt Andersen, der i øvrigt er en af Søren Tipsmarks legekammerater.

Fantastiske matematikhistorier

Hjemmesiden er startet undervejs i Matematikløftet, hvor A. P. Møller Fonden har støttet Vejen Kommune til kurser til lærerne og inspiration i netværk.

På Større end Matematik er der opgaver til eleverne, inspiration til lærere og forældre, forklaringer om læringen i matematik og hvordan trivslen og fantasien forhåbentlig kan udbygges.

Kommunen går ind for trivsel i matematik og har derfor valgt ikke at teste eleverne så meget.

I matematiksamtalen finder man frem til elevens vanskeligheder i faget

Ifølge Søren Tipsmark er matematik bare det mest interessante.

"Vi skriver, at 0,99999999999 i det uendelige er lig med 1, men tænk at der stadig ligger en lille bid tilbage derude i det uendelige. Det er da fascinerende og spændende, hvad der sker helt ude på grænserne. Det er en aha-oplevelse".

Han oplever, at nogle elever gerne vil have ham til at genfortælle en af de fantastiske matematikhistorier, han tidligere har fortalt. Om hvordan de 52 kort i et sæt spillekort kan være blandet på 52 fakultet (52!) måder, og det er et kæmpestort og egentligt uforståeligt tal.

"Nogle elever fascineres, men selvfølgelig er der andre, der står helt af, men jeg synes, det er vigtigt, at de bliver præsenteret for det. Også dem, der synes, at det er kedeligt. For det er en anden indgang til matematikken, og selv om eleverne synes, at klassisk musik er kedeligt, så skal de jo også høre det og lære om det i musik. Det skægge, sjove, forunderlige skal med, for det er en del af matematikkulturen, og den kommer vi let til at glemme i snakken om pensum, test og karakterer", siger Søren Tipsmark.

Talblindhedstesten lader - stadig - vente på sig

Eleverne skal fanges og motiveres på mange forskellige måder. Der skal sprog på matematikken og på hjemmesiden præsenteres TED-talks fra youtube.

"Jeg prøver at oversætte det og vise noget af alt det, man kan forundres over i matematik. Jeg vil gerne smitte med min matematikbegejstring. Vi nørder praler også ind i mellem med forskelligt overfor hinanden", siger han og fortæller, at hans egne tre børn, der går i 5.-7. klasse ofte er testpersoner, når noget nyt skal præsenteres.

Fortæl fed matematik til forældre

Søren Tipsmark fortæller gerne sine klasser, at han hen over weekenden lige har glemt, hvordan man egentlig regner areal og omkreds ud, og så må de jo forklare og hjælpe ham til igen at forstå det.

Så får de noget matematiksprog på, og måske er det noget af det, de skal fortælle deres forældre til næste skole-hjem-samtale.

"Her præsenterer eleverne ofte det sjoveste eller vildeste eller fedeste i matematikken. For det må jo også gerne være sjovt", mener han.

"I andre fag kan man nogle gange gå til et foredrag, en udstilling eller en koncert, men det kan man ikke i matematik. Men der er også kultur i matematik. Derfor er det godt at få legen sat i form med hjemmesiden og med vores matematiknetværk. Det betyder også, at vi har fået et fællesskab".

Sammen med nogle kolleger har han lavet flip-flop-film, hvor lærerne laver nogle fejl, som eleverne skal finde og lære af.

Men hans elever producerer også selv små film. Det betyder, at de har en hel lille samling, som de kan søge hjælp i, hvis der er noget matematik, der driller eller noget, de har glemt.

"Men jeg bruger da også Matematikfessor og bøger i min undervisning. Nogle børn trives rigtig godt med at løse opgaver, og det forstår jeg godt. Jeg løser selv sudoku'er og har glæde af det. Desuden giver det god træning. Vi skal hele vejen rundt med opgaver, undersøgende matematik, sjov matematik og vild matematik", mener Søren Tipsmark.

Når skolen holder Matematikkens Dag foregår det med flere værksteder, hvor man kan folde tetraeder stubbe, lave små film, skrive meddelelser med prikker som blindskrift, gentage mønstre eller noget helt andet.

Super at få hjælp

Når det gælder elever, der har svært ved matematikken, så handler det om at variere undervisningen, have mange forskellige emner og sætte eleverne sammen i forskellige grupper, så de kan få glæde af hinandens viden.

Med flip-flop-film retter eleverne lærernes fejl

"Det er jo helt fint at få hjælp. Vi laver videoer om forskellige emner, og enkelte elever vil helst ikke fortælle på film eller for hele klassen, men de skal fortælle noget, så kan de bare få hjælp af klassekammeraterne. Det er vigtigt, at alle får noget matematiksprog på. Så taler vi om fejlkulturen, for det er vigtigt at få gjort op med den og forstå, at man kan lære rigtig godt af sine fejl".

Nogle elever kan prøve at tegne matematikken og fortælle, hvad det er, de skal gøre i en bestemt opgave, sådan at de forstår grundbegreberne. Og hvis nogle bliver trætte, må der en leg til. Som da eleverne var hjemme under corona, hvor det kunne knibe med motivationen.

"Krøl en papirkugle og stil din papirkurv fem meter væk. Kast X antal gange og så lavede vi et regneark over alles scorer", siger Søren Tipsmark.

Han fortæller, at lærerne taler mere om matematik på grund af Matematikløftet. De taler om progressionen, at der er en rød tråd mellem klassetrinnene og også fra dagtilbud til skole.

Læs mere

hjemmesiden

Større end Matematik

What do you want to do?

NewmailCopy