Når en lærer henvender sig til matematikvejlederen og fortæller, at en elev er i matematikvanskeligheder, så er det ofte en gængs metode at give eleven nogle test for at se, hvor problemerne ligger.

Men i Vejen Kommune har man i forbindelse med projektet Matematikløftet besluttet, at test er mindre vigtige, og at det i stedet handler om elevernes trivsel i matematik. At motivere, gøre eleverne nysgerrige på matematik og udfordre dem på deres eget niveau.

Kun de lovpligtige test benyttes - dog må lærere og skoler gerne teste mere, hvis de finder det relevant.

Men når for eksempel matematikvejleder Tina Rasmussen Fahrendorff på Bække Skole møder en elev i matematikvanskeligheder, så tester hun ikke, men vælger i stedet at tage en samtale med eleven. Og spille et spil eller to med eleven.

Talblindhedstesten lader - stadig - vente på sig

"Jeg spørger fx, om eleven har haft nogle gode oplevelser i matematik, og hvad der er svært i faget. Er det svært, når læreren forklarer, og er det måske lettere, når eleven arbejder sammen med en kammerat? Vi skal lige have opbygget en relation eleven og jeg, hvis vi ikke kender hinanden i forvejen, og så spiller vi måske Yatzy eller et andet spil. Her opdager jeg, om eleven har svært ved opbygningen af tallene, om eleven bytter rundt på positionerne, eller om det i virkeligheden handler om, at eleven ikke mener, at kunne matematik og har et lavt selvværd", siger Tina Rasmussen Fahrendorff, der har været matematikvejleder i syv år.

Det hele spiller ind i Matematikløftet, der har kørt i tre år i Vejen Kommune, og hvor alle matematiklærere har været på kursus og har deltaget i netværk.

Nu er projektet evalueret, og skolerne skal arbejde videre med nogle fokuspunkter fremover.

Trivsel i matematik er vigtigst

Udviklingskonsulent i Vejen Kommune Jette Hildebrandt Andersen fortæller, at det gælder om at hjælpe de elever, der oplever matematikvanskeligheder. At kunne sætte ind de rigtige steder overfor eleven.

"I matematiksamtalen kan man bede eleven fortælle om en god oplevelse i matematik, om eleven kan huske først at have tænkt, at noget var svært, og så lykkedes det alligevel - måske med lidt hjælp. Om eleven kan komme i tanke om situationer i hverdagen, hvor man bruger matematik, og man kan bede eleven fortælle, hvad man som lærer kan gøre for, at eleven lykkes bedre i matematik", siger Jette Hildebrandt Andersen.

Fælles løft af matematik i Vejen

Hun fortæller, at de foreløbige erfaringer med matematiksamtaler er positive, og at det er vigtigt, at eleven trives i matematik.

"Man kan jo spørge sig selv, hvor mange elever der er blevet bedre til matematik ved at blive testet. Formålet med Matematikløftet er, at eleverne skal blive gladere for matematik og opleve sig selv som matematisk kompetente. De skal opleve at blive udfordret på eget niveau og blive nysgerrige på matematik, sådan at de gerne oplever matematik som et kreativt fag, hvor der kan findes mere end en løsning på opgaverne".

Skal tænke matematisk

Tina Rasmussen Fahrendorff fortæller om en dreng i udskolingen, der selv mener, at han ikke kan gange.

Han har et selvbillede af ikke at kunne matematik og fortæller i samtalen, at hans far er talblind og at hans mor også synes, at matematik er svært.

"Da vi spiller Yatzy, kan han fint lægge terningernes tal sammen. Men undervejs prøver vi med nogle simple regnestykker, og så viser det sig, at han stiller tallene forkert op i en lodret opstilling. Derfor får han forkerte resultater. Så noget af det handler om, at han ikke kan bruge den metode, de har lært i klassen, og det blokerer han overfor. Der er noget, han først skal aflære, og så skal han forstå, hvad det egentlig vil sige at lægge sammen og at gange".

Tina Rasmussen Fahrendorff fortæller, at matematik for nogle elever er trylleformularer, som de tror, de skal kunne udenad.

"Nogle kan regne opgaven ud i hovedet, men de tror, at de skal huske en metode. I virkeligheden skal de jo tænke det. Det handler om, hvor vidt de har nogle strategier, der er brugbare. Men mange stopper ved metoden. Dertil kommer der jo en masse begreber, som de skal huske i matematik, og det er med til at gøre faget svært", siger hun.

Lettest når motivationen er intakt

Det sværeste er, når hun møder en elev i udskolingen, der har mistet motivationen. For det er et helt andet arbejde, der så skal sættes i gang, og det er meget svært, når ældre elever helt har mistet lysten og motivationen til at arbejde med matematik.

Med flip-flop-film retter eleverne lærernes fejl

"Det bedste er, hvis eleven og jeg kan tale om matematik - måske ud fra nogle Legoklodser, hvor vi kan se på mønstre og lægge dupperne sammen. Men hvis eleven stejler over ordet matematik, så bliver det svært. Derfor er det lettere på de yngste klassetrin, hvor vi så bedre kan 'snyde' dem til at tale matematik, uden at det helt går op for dem, at det er det, de er i gang med".

Hun fortæller om en elev i 4. klasse, hvor samtalen kom fint i gang, fordi han glemte, at det handlede om matematik.

"Hvis jeg havde lagt et stykke papir og en blyant foran ham og sagt ordet 'matematik', så havde det været slut, men her glemte han, at det var det, det handlede om".

"Det er klart lettest at hjælpe de elever, der stadig har en motivation. Hvis eleven har en holdning, der siger: 'jeg vil lære det her', så kan vi komme med nogle konkrete materialer, vi kan puffe på og give nogle lettere opgaver i en periode eller lave et mindre hold for et par elever. Men nogle er desværre nået dertil, at de spænder ben for sig selv, har opgivet matematikken og prøver at overbevise mig om, at de virkelig ikke kan noget".

Matematikvejlederen bruger mange spil i undervisningen, og når hun observerer elever eller har en matematiksamtale med dem.

I hendes egen klasse på mellemtrinnet er det almindelig praksis, at klassen spiller brætspil fredag i sidste time. Det kan være Matador, skak eller noget andet. Fordi det giver meget både matematisk og trivselsmæssigt.

Hvad er den bedste hjælp?

Tina Rasmussen Fahrendorff har en kasse med spillekort, nogle Legoklodser, pinde med perler og forskellige små spil til, når hun skal observere en elev eller have en matematiksamtale med en, hvor matematikken driller.

I et spil skal eleven fx lægge tallene i rækkefølge. Det afslører tydeligt, hvis der er problemer på det område.

"Jeg er glad for, at matematikvanskeligheder er kommet så meget i fokus. For det er ofte, vi møder elever, der har problemer. Vi bliver også jævnligt spurgt, om vi ikke kan teste en elev for talblindhed. Vi har ikke sådan en test, måske kunne det være interessant at få en. Men det er meget kompliceret. Der er vist kun meget få, der er talblinde. Jeg tror ikke, jeg har mødt en endnu, men jeg har mødt mange med store matematikvanskeligheder".

Hun fortæller, at det sværeste er at finde ud af, hvordan man bedst kan hjælpe de elever, der oplever problemer i matematik.

På Bække Skole arbejder de med co-teaching, så det betyder, at de kan være to lærere på i en klasse.

"Der er så meget at lære i matematik, så det er vigtigt med god tid. Det kan vi bedre planlægge, når vi er to om undervisningen. Jeg kan også godt observere en af eleverne, mens jeg arbejder med en mindre gruppe. Vi kan finde nogle andre måder, der kan fange eleverne. Tidligere har vi brugt meget tid på test, men nu kan vi bruge tiden meget bedre på planlægning og udvikling af undervisningen. Og vi følger jo hele tiden eleverne", siger Tina Rasmussen Fahrendorff.