Husk at invitere almindelige lærere med i den gruppe, der skal rådgive ministeren om, hvordan man fremmer brugen af it i undervisningen.

Sådan lød indholdet af det tweet, lærer Lis Zacho i april sidste år sendte, da hun ventede på bussen på vej til danmarksmesterskaber med sit orkester, Rødovre Concert Band. Dagen efter blev hun selv inviteret med.

Lærer pludseligt inviteret med til at rådgive minister

Godt ni måneder senere har Undervisningsministeriet offentliggjort en handlingsplan med 25 punkter, som blandt andet bygger på rådgivningsgruppens anbefalinger.

Blandt punkterne er et fireårigt forsøgsprogram med undervisning i teknologiforståelse som selvstændigt fag og som integreret del af andre fag, forsøg med et valgfag i udskolingen med fokus på programmering samt omfattende efteruddannelse af lærerne.

Alle børn skal lære at kode i folkeskolen

Lis Zacho er som udgangspunkt tilfreds med det overordnede resultat.

"Jeg synes, det er modigt og godt arbejde at komme med så ambitiøs en handlingsplan. Og det betyder rigtig meget, at vi som rådgivningsgruppe har været et aktiv i processen. Vi er rent faktisk blevet hørt", siger hun.

"Men det er klart, at der foreløbigt kun er tale om en ramme. Nu forestår arbejdet så med at finde svar på nogle store spørgsmål og at putte indhold i rammen".

Efteruddannelse er et springende punkt

Især på den del, der handler om efteruddannelse af lærerne, mener Lis Zacho, at der venter en stor udfordring forude.

"Det er påvist igen og igen, at den digitale efteruddannelse af lærerne har være nedprioriteret. Det er positivt, at det nu bliver et fokuspunkt. Og også at der lægges op til, at lederne også skal opkvalificeres".

I handleplanen hedder det, at der skal "udvikles og afprøves modeller for styrkelse af lærerkompetencer med inddragelse af professionshøjskoler", samt at it-kompetencerne på professionshøjskolerne skal løftes, "så de kan tilbyde kvalificeret it-kompetenceudvikling til lærere i folkeskolen".

Endelig lægges der op til, at en del af efteruddannelsen som forsøg skal foregå i samarbejde med professionshøjskolerne via såkaldte MOOCs (Massive Open Online Courses), hvor lærere og pædagoger kan følge kurser hjemmefra over internettet.

"Det tvivler jeg på er den bedste måde i en dansk kontekst", siger Lis Zacho. "Det efterslæb, der er hos lærerne, er MOOCs ikke svaret på. Det lugter lidt af et moderne brevkursus".

"Som supplement kan det være fint, men jeg vil gerne opfordre til en meget ambitiøs efteruddannelsesindsats både på folkeskoler og professionshøjskoler, og jeg synes, den skal være på universitetsniveau".

Bedre brug af it - ikke mere brug

Lis Zacho hæfter sig ved, at der i handlingsplanen fokuseres på bedre brug af it i undervisningen frem for øget brug. Undersøgelser peger på, at Danmark er et af de lande, hvor mest af undervisningen foregår digitalt.

"Men vi skal have øget den kvalitative brug. Vi skal arbejde med at inddrage for eksmpel robotter, adaptive læremidler og virtual reality på en måde, der tilfører merværdi til undervisningen", siger hun.

Handlingsplanen lægger blandt andet op til, at en femårig indsats med en tilhørende støttepulje på 500 millioner kroner for at udbrede digitale læremidler, it-infrastruktur, læringsplatforme og it-didaktik skal evalueres.

"Forskning peger på, at de digitale tekst-universer kan udfordre læseindlæringen for elever i grundskolen, og der er derfor brug for at kvalificere lærernes viden og praksis", står der desuden i handlingsplanen.

Fokus på læringsplatforme

Før jul nedsatte Merete Riisager en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan de digitale læringsplatforme kan bruges på en måde, så de ikke begrænser lærernes metodefrihed. Den er nævnt handlingsplanen. Det samme er det, at der skal "udvikles dataudvekslingsstandarder, som understøtter, at læringsforløb og læringsressourcer bedre kan deles og flyde optimalt mellem forskellige læringsportaler".

Merete Riisager: Læringsplatformene skal ændres

 Lis Zacho bakker op om ambitionen om at gøre lærernes arbejde med læringsplatformene mere fleksibelt, men hun ærgrer sig alligevel over, at platformene er nævnt i handleplanen.

"Det undrer mig, at de har den position i en plan for fremtidens brug af it, når vi stadig er usikre på effekten af dem. En mere ambitiøs plan ville være at kigge på, om der ikke findes et bedre redskab. Så man ikke signalerer, at man lægger sig fast på at bruge et redskab, som vi endnu ikke ved, om bliver en succes", siger hun.

Digital inklusion og dataetik

På folkeskoleområdet lægger handlingsplanen op til, at ministeriet i samarbejde med DR i starten af 2018 sætter fokus på digital dannelse for de 7-12 årige, samt at der udvikles materiale til EMU'en.

Elevkonkurrencen 'DM i digitale skills', der afholdes på Danmarks Læringsfestival hvert år i marts, skal udvides, så flere elever og lærere får mulighed for at deltage, og en indsats skal give bedre muligheder for at anvende virtuelle laboratorier i den naturvidenskabelige undervisning.

Endelig vil undervisningsministeriet sætte fokus på at styrke inklusionen i folkeskolen ved hjælp af digitale læringsressourcer målrettet elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer samt udarbejde et sæt dataetiske principper i samarbejde med KL.

I forlængelse af arbejdet i rådgivningsgruppen er der blevet nedsat tre arbejdsgrupper: En assesment-gruppe, som Lis Zacho er formand for, en gruppe, der skal kigge på lærernes efteruddannelse med ph.d. Mikala Hansbøl som formand, og en undergruppe der skal kigge på skalering.

De tre grupper fremlægger deres arbejde på Danmarks Læringsfestival den 6. og 7. marts i Bella Center i København.