Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes holdning.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er under massivt pres og står overfor hidtil usete udfordringer. Mange afdelinger kæmper med høj personaleudskiftning, samtidig med at antallet af børn i mistrivsel stiger, og børnenes problemer kræver en dyb faglig forståelse, der kombinerer pædagogiske, didaktiske og psykologiske indsigter.

Det nuværende system kæmper for at leve op til behovet i skolerne, hvor lærerne med rette efterspørger mere praksisnær rådgivning og faglig sparring, fordi de for ofte står alene med komplekse problemstillinger i deres klasselokaler. De oplever, ligesom mange børn og deres familier, lange ventetider til henvisninger og støtte.

I 2004 blev skolepsykologuddannelsen (cand.pæd.psyk) afskaffet. Det var tidligere en uddannelse, der sikrede lærere en psykologfaglig overbygning, så de kunne agere som skolepsykologer og levere praksisnær rådgivning direkte på skolerne.

I dag er behovet for den rådgivning mere presserende end nogensinde. Derfor mener vi, at det er på tide at genindføre uddannelsen.

Etårig uddannelse er ikke nok

Regeringen har foreslået en gratis etårig psykologfaglig masteruddannelse på en professionshøjskole. Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men det er desværre langt fra nok.

Uddannelsens begrænsede varighed på et år gør det vanskeligt at levere den nødvendige teoretiske og praktiske dybde. Og så vil en væsentlig del af tiden gå til specialeskrivning, hvilket reducerer fokus på at opnå en solid psykologfaglig forståelse.

Samtidig er der også risiko for, at lærere med en masteruddannelse ikke opnår den gennemslagskraft, der kræves i et hierarkisk opbygget system som PPR, hvor det er et kliniske blik, der ofte efterspørges.

En etårig uddannelse kan ende som et overbygningssupplement, men reelt uden at betyde en forskel for alle både lærere og børn, der har stort behov for det.

Hvis vi reelt skal tilgodese de behov, bør vi genindføre skolespykologuddannelsen, som har den styrke, at den bygger videre på lærernes erfaringer fra skolen samtidig med, at den integrerer viden fra flere psykologiske retninger. Det vil give skolepsykologerne redskaber til at arbejde med både individuelle børn og ikke mindst også fællesskaberne.

Genindfør skolepsykologuddannelsen

Skolepsykologerne kan spille en afgørende rolle i at bygge den bro mellem skolen og hjemmet, skabe inkluderende fællesskaber og sikre, at børn får den støtte, de har brug for, når de har brug for den, ikke flere måneder senere. Derudover skal de kunne rådgive lærere om at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns trivsel og udvikling, og de skal gøre det ude på skolerne.

Vores erfaringer har vist, at skolepsykologer, som var til stede på skolerne, kunne levere hurtig og effektiv støtte til både lærere og elever. Dette praksisnære fokus er afgørende for at tackle mistrivsel, inden den eskalerer til mere alvorlige problemer som skolevægring.

Alle disse kompetencer ville skolepsykologuddannelsen kunne give. Men den er ikke blot en uddannelse. Det er en investering i fremtidens børn og skoler. Vi har nemlig brug for tværfaglighed og samarbejde på skolerne, og vi har stadig brug for de dygtige kliniske psykologer – men også for de pædagogiske psykologiske ”specialister”, der kan bygge bro mellem skolepædagogik og psykologi og indgå i skolernes udviklingsarbejde.

Mange har talt om og ønsket denne uddannelse genindført i mange år. Nu er det på tide, at der også politisk tages de skridt, der skal til for at give lærerne den rette efteruddannelse med den rette dybde til praksis.

En toårig kandidatuddannelse til skolepsykologer er således ikke blot nødvendig. Den er uundgåelig, hvis vi ønsker at sikre børns trivsel og fremtid. Vi opfordrer derfor politikerne til at følge op og genindfører en skolepsykologuddannelse, som reelt kan gøre en forskel.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk