Specialtilbud: Vi kan se en tydelig social udvikling på grund af musikken

For to år siden valgte vi at gøre noget helt nyt, så vi kunne skabe en bedre skole for vores elever med autisme og ADHD. I et tæt parløb mellem vores skole og Furesø Musikskole, satte vi alt ind på at bruge musikken som pædagogisk værktøj.

I dag kan vi spore en tydelig social udvikling – ikke for alle elever, men heldigvis for rigtig mange af dem.

Samarbejdet mellem vores to skoler har sidenhen fået navnet ’Furesø-modellen’, og erfaringerne deler vi meget gerne ud af. Her er tre gode grunde til, at specialtilbud roligt kan danne makkerskaber med deres lokale musikskole.

1. For eleverne: Musikken virker understøttende og fremmende

Efter to års praksissamarbejde, mener vi at kunne underbygge, at musikdeltagelse fremmer gruppetrivsel og styrker social udvikling blandt vores elever, hvor mere end 100 skolebørn fra 0.-9. klassetrin har været med.

Med musikken som fælles sprog understøtter vi det, som er allersværest at arbejde med hos børn og unge med autisme: sociale kompetencer. Her er vores elever på samme hold med musikken som kommunikationsværktøj. Vi ser også tegn på, at kompetencerne fra musikdeltagelsen bidrager til udvikling af interaktion og sprog, der også gør sig gældende uden for musiklokalet.

2. For lærerne: Samarbejdet udvikler den pædagogiske praksis

Elevernes faste lærere og pædagoger deltager ofte i aktiviteter og øvelser, når eleverne har deres ugentlige musikundervisning med musikskolelærerne. Det betyder, at de kan trække på musikfaglige værktøjer i klasselokalet, hvilket blandt andet bidrager med nye perspektiver på klasserumsledelse.

Der er flere sammenhænge end forskelle mellem vores lærergrupper, og alle arbejder og hører hjemme i den samme kommune med det samme fokus: At skabe de bedste læringsmiljøer for alle kommunens børn og unge, så de kan vokse som mennesker og trives i deres skolegang og fritidsliv.

3. For kommunen: Musikken kan have forebyggende (sundheds)effekter

For nogle af vores mest udfordrede elever, har musikken vist sig at virke forebyggende. I en-til-en relationen mellem elev og musikskolelærer ser vi de sundhedsfremmende effekter ved musikken. Her kan det nære og fokuserede (hånd)arbejde med et hovedinstrument gøre, at eleverne opnår personlig glæde og succes gennem det at dygtiggøre sig.

Denne form for tilgang og tænkning, hvor musikken har et forebyggende formål, rummer i vores optik muligheden for kommunale besparelser, eftersom øget trivsel hos de mest udfordrede elever kan betyde færre underretninger, hvis vi altså lykkes med at sætte forebyggende ind.

De 5 MUSIK-principper

Vi forsøger at gøre Furesø-modellen til en praksisnær og fælles værktøjskasse, hvor vi arbejder med en række gennemgående principper.

Her har vi udviklet de fem MUSIK-principper: Mød, Understøt, Stabiliser, Inviter og Komponer.

M: Mød eleverne med almindelige musikaktiviteter. Du behøver i udgangspunktet ikke overtænke hvilke aktiviteter, børnene kan holde til eller tilrettelægge særlige undervisningsformer.

U: Understøt psykologisk tryghed ved at give plads til forskellige måder at deltage på i musikken og fællesskabet – herunder forskellige udveje for de børn, der kan have brug for at trække sig.

S: Stabiliser rammerne for jeres musikaktiviteter ved at gøre dem tydelige og forventelige. Gentagelse er guld værd og I kan roligt øve de samme sange mange gange og kredse om det velkendte.

I: Inviter eleverne med ind i det musiske fællesskab ved at give plads til sceneskift. Brug gerne 5 min. på en uformel leg eller snak, hvis det bagefter skaber ro og koncentration om musikken. Deltagelse bør ikke forceres, musikken skal være en invitation, og som voksen må du vise vejen ved at deltage aktivt sammen med børnene.

K: Komponer sammen med dine elever. At komponere betyder at sætte sammen, og musikken er et sted, hvor du som lærer kan udforske andre sammenhænge og sociale sider af børnefællesskabet. Lad eleverne undersøge (egne) stemmer og lyde, vis dem legen og friheden ved komposition.