Det er en gammel nyhed at historiefaget er hårdt ramt af dårlig kompetencedækning. Faktisk bliver næsten 40 procent af historietimerne i dan danske folkeskole varetaget af en lærer, der ikke har faget på linje eller tilsvarende kompetencer. Kun kristendomskundskab og natur/teknik har dårligere dækning.

Næsten 40 procent af historietimerne varetages ikke af en historielærer

Nu har HistorieLab, tidligere kaldt Nationalt Center for Historie- og Kulturarvsformidling, gravet dybere i det forhold for at finde årsagerne. Og de har konkluderet at det primært skyldes at hverken skoleledere eller kommunale skoleforvaltninger prioriterer historiefaget ret højt.

Få lærere frem for faglærere For eksempel er det en udbredt tendens at man især på mellemtrinnet foretrækker at en klasse har få lærere, frem for lærere med kompetence i fagene. Så bliver historieundervisningen typisk varetaget af klassens dansk- eller matematiklærer, uagtet at vedkommende ikke har noget har noget særligt tæt forhold til historiefaget. Som en skoleleder udtaler til undersøgelsen: "Historie bliver et 'sidefag' forstået på den, at de få lærere, den enkelte årgang har i første omgang skal kunne dække dansk, matematik, naturfag og sprogene".

Historielærerne er derude Men det er ikke fordi der mangler historielærere. På Bornholm er det for eksempel næsten halvdelen af alle lærere med kompetence i historie, som ikke underviser i faget.  Dette tal varierer lidt geografisk, men er intet sted i landet lavere end 38 procent. Det fremgår dog ikke af undersøgelsen, om disse lærere selv har bedt om ikke at undervise i historie, eller om det er et ledelsesmæssigt valg, skolen har truffet.

Efteruddannelse - glem det Det er ikke kun når det skal fordeles fag, at historie bliver taberen. Undersøgelsen viser, at 50 procent af de lærere, der underviser i faget, aldrig har været på kursus i det. Kun en fjerdedel af lærerne i undersøgelsen er blevet tilbudt opkvalificering eller efteruddannelse i faget, og tilbuddene er primært givet til lærere, det allerede har kompetencer til at varetage undervisningen. Det er generelt mindre kurser, de har fået tilbudt, for eksempel endags-kurser i den nye prøveform eller lignende.

Kortlægning: Disse tre fag skal lærerne efteruddannes i

De adspurgte lærere siger selv at de gerne vil efteruddannes i historie, men føler at skoleledelsen såvel som de kommunale forvaltninger prioriterer andre fag højere, når der skal deles kurser ud. Dette bekræftes af de repræsentanter for skoleforvaltninger, som også er interviewet i undersøgelsen.

Faget knækker på midten Undersøgelsen viser også en klar tendens til, at konpetencedækningen stiger, som elevers afgangsprøve nærmer sig. I 3. klasse er det således kun 43,4 procent af historietimerne, der har en historielærer ved whiteboardet, mens 9. klasses eleverne får en historielærer i 74,2 procent af tilfældene. Det store hop sker ved skiftet fra 6. til 7. klasse, og det er desværre ikke uproblematisk. Rapporten fortæller hvordan lærere i udskolingen oplever, at de må 'starte forfra' med historieundervisningen fordi eleverne ikke har lært nok på mellemtrinnet. På den måde knækker faget i nogle tilfælde nærmest over i to dele, en uforpligtende på mellemtrinnet, og en prøverettet fag i udskolingen.