I regeringens oprindelige udspil til en folkeskolereform, "Gør en god skole bedre", står der ganske enkelt, at målet for lærerne er "fuld kompetencedækning". I forslag til ny folkeskolelov, der lige nu er i høring, er formuleringen derimod, at "ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 procent af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse".

Kortlægning: Disse tre fag skal lærerne efteruddannes i

I en kortlægning fra Uni-C fastslås det, at den nuværende linjefagsdækning på tværs af alle fag og klassetrin er 73 procent. Ved at ændre målsætningen fra at gælde alle lærere til kun at gælde 95 procent, bliver vejen til målet altså forkortet med enfemtedel. 

Her får eleverne flest timer uden linjefagsuddannet lærer

Næstformand i DLF Dorte Lange, undrer sig over de tillempede ambitioner.

"Det er da bemærkelsesværdigt, at man ikke satser fuldt ud. Fuld kompetencedækning er ellers en af de få ændringer i folkeskoleloven, der reelt kommer til at have betydning for fagligheden. Derfor er det mærkeligt, at man ikke holder fast i en høj ambition".

Besparelser for kommuner Der er afsat 1 milliard til efteruddannelse af lærerne, hvoraf 700 millioner skal bruges specifikt til at opnå den fulde linjefags-kompetencedækning blandt lærerne, som altså nu betyder 95 procent. DLF-næstformanden mener langt fra, at den pulje er nok til at dække udgifterne for at efteruddanne lærerne. Hun påpeger, at det til gengæld bliver meget billigere for kommunerne at nå målet, når ambitionen nu er skruet fem procent ned - samtidig med at fagligheden forringes.

"Fagligt er der en kæmpestor forskel på, om en lærer underviser på baggrund af at have linjefag. Det er meget ærgerligt at være blandt de fem procent elever, som ikke får en lærer med linjefagskompetencer", siger næstformand Dorte Lange. 

Socialdemokratiets uddannelsesordfører Troels Ravn tror ikke, at en målsætning om 100 procent kompetencedækning for lærerne er realistisk.

"Jeg mener, 95 er den rigtige målsætning. 100 procent kompetencedækning er for firkantet, fordi nogle skoler kan have meget svært ved at nå derop", siger uddannelsesordfører Troels Ravn (S). Han kan ikke svare på, om målsætningen er ændret på grund af økonomiske årsager.

Han mener, at fagligheden styrkes væsentligt ved en målsætning på 95 procent kompetencedækning.

"Det er for at bløde op på målsætningen. Det vigtige er, om du har undervisningskompetente lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i deres fag. 95 procent er også tæt på fuldt hus, og det er en væsentlig forbedring af, hvordan det ser ud nu", siger Troels Ravn (S).