3.-klasse-eleverne kommer ind i det store nye håndværk & designlokale på Midtskolens Bavneafdeling i Dalby ved Faxe. De stiller sig langs væggen, for det har deres naturfagslærer Sanne Andersen på forhånd bedt dem om at gøre. Her skal de stå og modtage intro til de to lektioners naturfag, der i dag skal være et sanseværksted. Hun har også haft eleverne ovre på kort besøg i det nye lokale, så de har set det før denne lektion.

Rundt i det store lokale står hendes kolleger lidt på afstand klar til at observere lektionerne. Lektor i natur/teknologi Jørgen Haagen Petersen fra UC Sjælland er også med til at observere og Aff Hjarnø, der er projektleder i NaturligVis.  (se boks)

"I bliver delt i fem grupper og hver gruppe har en læseformand. I skal igennem fem sanseværksteder, og I skal klare jer selv i grupperne. I skal løse opgaverne sammen. Læs instruktionsarket i hvert værksted. I skal skrive hvilke sanser I har brugt i de forskellige værksteder og hvad I har undret jer over. Vi har talt om det tidligere ligesom vi har talt om sanserne. I skal bruge inde-stemme, for alle skal kunne være her. I føleværkstedet må I kun føle på legoklodserne i poserne. Jeg står i smageværkstedet. Hvis I har tekniske problemer undervejs, må I godt spørge de andre voksne, der er observatører", fortæller Sanne Andersen.

8 millioner kroner til naturfag i Faxe, Køge og Stevns

Hun deler eleverne ind i fem grupper, giver alle en mappe med papirer og udnævner en læseformand i hver gruppe. På papirerne står hvilket værksted, hver gruppe skal begynde i.

Eleverne går i gang.

Blindsmagning af mad

Henne fra smageværkstedet styrer Sanne Andersen klassen. Hun tager tid og fortæller, når eleverne skal være færdige og gå i gang med at udfylde evalueringsspørgsmålene, og når de skal skifte værksted. Samtidig har hun gang i at udstyre eleverne i smageværkstedet med natbriller, så de er klar til blindsmagning. Ti forskellige madvarer skal de smage på.

Eleverne åbner beredvilligt munden, når hun nævner deres navn. En bid gulerod bliver placeret i deres munde, og de tygger forsigtigt prøvende. Den var ikke slem, og de fjerner hurtigt brillerne og skriver gulerod på papiret ud for første smag. De skal sætte kryds, om den er sød, sur, bitter, salt eller umami. Den er sød, er første gruppe enige om.

Lærere videreuddanner sig i biologi

Næste bid får et par til at rynke kraftigt i ansigtet, men de smager, fører bidden rundt i munden og synker. Det er oliven. Den deler vandene smagsmæssigt.

Sanne Andersen holder øje med uret og fortæller ud i klassen, at de skal til at være færdige og besvare evalueringsskemaet. I smageværkstedet har de travlt for at nå ti madvarer. Det lykkes ikke i alle grupper.

Næste værksted står på papiret, så alle ved, hvor de skal hen. Det er skiftetid.

Fugl, and, hare eller kanin?

Der er høreværksted, hvor hver elev tænder for et lydklip på en iPad og lytter koncentreret. En skriver "helikopter", lytter videre og skriver "græsslåmaskine" og "en, der pudser næse".

Første gruppe har lidt tekniske problemer med at få lyden skruet op, men så kører det. De lytter og skriver.

Blog: Kompleksitet

Ved en række computere sidder en anden gruppe og undersøger synssansen. De ser på billeder, der snyder. Om to streger egentlig er lige lange og om noget bevæger sig eller ej.

"Jeg kan se en fugl, ikke", siger en dreng. Jo, de andre er enige. Men så siger en pige, at hun kan se noget andet. En kanin. Hun rejser sig og tegner omridset af kaninen med en finger på skærmen, og så kan de andre i gruppen pludselig også se en kanin. Øjet snyder os. De skriver kanin og fugl. Svaret er hare og and. Men de bliver enige om, at det nok er nogenlunde det samme. En and er i hvert fald en fugl.

Naturfagslærere løfter sammen

En gruppe sidder og vrænger lidt på næsen af nogle af de ti bægre med dufte, de skal afprøve. Det ene er klart æg. Og kanel. Det giver nogle associationer til jul. Nogle dufte er svære.

"Det dufter af sport", mener en dreng. Andre ville måske foreslå eddike. De noterer på deres papirer.

I føleværkstedet sidder eleverne med deres hænder i en pose for at føle på legoklodser. De skal bygge det samme, som de kan føle er i posen. Det er ikke helt let. De tæller, bygger, tæller igen, før de må kigge.

Observatørerne går rundt mellem grupperne og noterer.

Svær smagning

Ovre i smageværkstedet spytter en elev noget ud i skraldebøtten, der står parat til samme brug. Ansigtet er helt fortrukkent. For nogle er det temmelig grænseoverskridende at smage noget, de ikke ved, hvad er. Andre smager bare på det, også selv om de ikke kan lide smagen. Flere har svært ved at finde ud af, hvad de smager på. Kartoffel er ikke let.

"Jeg ved, at du kan lide det, for vi har fået det hjemme hos dig", siger en pige til en anden, der står og ligner en rosin i ansigtet og overvejer at spytte ud.

Åben lektion inviterer til videndeling i matematik

Efterhånden bliver der spyttet en del ovre i smageværkstedet. Da først én begynder, smitter det lidt. Men andre kører fortsat den lille bid rundt i munden. Sanne Andersen vurderer, hvornår den lyse chokolade skal i munden på eleverne. Det afhænger lidt af oplevelserne i gruppen. Hvis de har brug for en god oplevelse, kommer chokoladen frem tidligt. Ellers er den en af de sene smagsprøver.

"Adrr, eftersmagen stikker helt nede i halsen", siger én før han spytter ud i skraldebøtten.

"Jeg overlevede, men jeg hader det supermeget. Det smager tørt. Det er champignon. Jeg kan ikke lide det. Er det ikke bittert?" spørger en pige.

Eleverne kommer blandt andet igennem grape, citron, honningmelon, champignon, feta og syltet agurk. Og det modtages meget forskelligt. Og champignon er meget svært at stave til, så det tager lidt tid at skrive.

Tre gange sanseværksted

Da alle i 3. klasse har været igennem de fem sanseværksteder, er der opsamling henne ved væggen.

"Har vi været gode", spørger et par elever. De bliver bekræftet. De har været rigtig gode til at arbejde selvstændigt i grupperne, og til at være koncentrerede om de fem værksteder, roser Sanne Andersen.

Eleverne fortæller, at det var sjovt, men at de er noget trætte nu. Det var mange forskellige oplevelser på to lektioner.

Blog: Didaktik på menuen? Fagteammøder som åbne lektioner

Lærerne går hen i et mødelokale for at tale lektionerne igennem. Det foregår efter en fast struktur. Sanseværkstedet har været gennemført tidligere i Pernille Elkens klasse. Derefter er lektionsforløbet blevet rettet til og det samme skal ske nu, inden lektionerne skal gennemføres en tredje gang i en ny klasse. Lektionsstudierne kører over tre gange, så samme forløb bliver vurderet og ændret nogle gange og afprøvet igen på en ny klasse.

Selvstændigt arbejdende elever

"Vores fokuspunkt var, at eleverne skulle kunne arbejde selvstændigt, sådan at læreren kunne stå ved smageværkstedet og styre forløbet", opsummerer en af lærerne.

"Det var fint, at eleverne kom ind og blev langs med væggen i starten, fik intro og fik materialerne delt ud. Det fungerede meget bedre. Eleverne var gode til at høre efter i starten. Grupperne gik meget forskelligt til værkstederne, og de grupper, der arbejdede sammen, nåede ikke alle opgaver. Føleværkstedet havde eleverne svært ved at komme i gang med, men det gik fint i de andre værksteder", siger Ditte Hansen, der er en af observatørerne.

Pernille Elken er den anden observatør. Hun fortæller, at eleverne tog dét med læseformanden meget seriøst. Det var tydeligt, at de havde prøvet det før.

"De var meget optagede af arbejdet og engagerede. Men de har ingen fornemmelse af, hvad ti minutter er, så i starten nåede grupperne ikke det hele. De havde svært ved at se ideen i evalueringsskemaerne, tror jeg. Og i synsværkstedet ved det lange bord kan eleverne ikke se hinanden. Det gør det svært at samarbejde", siger Pernille Elken.

Observatørerne taler om, at det er en udfordring for eleverne at arbejde selvstændigt, og at de gerne vil bekræftes jævnligt. Men at instruktionerne var tydelige. Det var en fejl, at computerne ikke var tændt, da første gruppe skulle i gang i synsværkstedet, men det blev klaret.

Aff Hjarnø fortæller, at der opstod et problem undervejs. Der var en elev, der i frustration smadrede alle legoklods-byggerierne i poserne. Derfor var hun blevet ved det værksted og havde hurtigt bygget nogle nye klodser sammen til poserne, hvor eleverne skulle føle sig frem.

Lærerne er positivt overraskede over, at det gik så godt med at arbejde selvstændigt i grupperne, for der er netop en del elever i klassen, der har store udfordringer. En observatørlærer valgte til sidst at blive hos en elev og dermed kom også denne elev fint igennem værkstederne.

Køge/Stevns: Fraråder lærere at tage natur-linjefag

I den første af de to lektioner var der ekstra støtte til klassen, men ikke i sidste lektion. De taler om, at de kan bede om ekstra støtte til sådan et sanseværksted i begge lektioner en anden gang.

"Jeg var imponeret over, at eleverne blev i deres værksteder. Det er normalt en klasse med knald på, men ingen kom løbende undervejs hen til mig. Der var lige én, der gik ud et øjeblik, men de var opmærksomme og klare på opgaven", siger Sanne Andersen.

Lektionsstudier efter skema

De er enige om, at det gik bedre denne gang end sidste gang. Og de var forberedte og havde en skraldebøtte klar i smageværkstedet. Sidste gang var der en elev der spyttede ud over det hele. Lærerne taler om, at mange af eleverne har det svært med at smage på noget, de ikke ved, hvad er, men at det var flot så mange, der virkelig prøvede at smage. Ingen stod med lukket mund eller råbte op.

Jørgen Haagen Petersen og Aff Hjarnø understreger, at eleverne arbejder, er i flow og at det er dejligt, at eleverne selv skal være nysgerrige. Det er bedre, at nogle ikke når alle opgaver end at nogle kommer til at kede sig. Der er meget forskellige faglige niveauer i klassen, nogle har svært ved at få skrevet det hele.

BLog: åben lektion

Måske skal spørgsmålet om, hvad de undrede sig over undervejs uddybes. Eleverne er ikke helt med på det spørgsmål, taler de om.

I lektionsstudiet går de frem efter et skema. Her er beskrevet klassetrin og antal elever. Der er problemstillingen/udfordringen og en begrundelse om hvorfor det er en udfordring. Her står, at eleverne er vant til lærerstyret undervisning og at værkstedsundervisningen kræver, at de selv tager et ansvar og at de samarbejder om at løse opgaverne. I skemaet er elevernes forudsætninger beskrevet. De har tidligere arbejdet med sanserne og kender for eksempel de forskellige smage. Materialebehov, læringsmål og tegn på læring er beskrevet.

Lærerne skriver, hvad der skal tilføjes til næste gang. I synsværkstedet skal eleverne have at vide, at de skal spole tilbage, så computeren er klar til næste gruppe. De skal have en klud med over i lokalet, og have klassens 'timer'  med, sådan at eleverne selv kan følge med i tiden. Alle små og store ændringer noteres ned, så de kan skrive et nyt forløb til sanseværkstedet, når det skal afprøves for tredje gang i en ny klasse.

Ambitiøst projekt

"Ja, det er ikke noget, vi kommer til at lave hver uge. Det er et meget ambitiøst projekt, der kun kan lade sig gøre, fordi vi har gjort det sammen", siger Sanne Andersen.

Det får Jørgen Haagen Petersen til at spørge, om de ikke vil bruge værkstedet igen.

"Jo, men hvis jeg stod alene med det, så ville jeg dele det op over to gange, så jeg havde færre værksteder hver gang. Eller jeg ville bede om at få en ekstra lærer eller pædagog med", siger Ditte Hansen.

Hun foreslår, at man kunne tage smagsværkstedet i klassen og så have de fire andre værksteder samtidig.

De taler om, at det bedste er, at eleverne arbejder selv i grupperne, at de synes, det er sjovt og at de lærer at hjælpe hinanden og bruge hinanden.

Lektion i matematik blev forbedret og brugt igen

Det er andet år lærerne arbejder med lektionsstudier. De fortæller, at første gang klart var den sværeste gang. Også fordi de ikke helt forstod konceptet.

"Vi havde svært ved at se ideen i det. Hvorfor skulle vi arbejde detaljeret med en lektion og så nærmest kassere arbejdet bagefter? Vi forstod ikke, at det meget handler om processen. At det er metoden, vi finpudser og kan arbejde videre med", forklarer lærerne.

De er blevet modigere hen ad vejen. De har lært at være så mange observatører i klassen og at være den lærer, der står med undervisningen, mens de mange andre observerer.

"Vi har udarbejdet manuskriptet til lektionen sammen, så kritikken bagefter er en kritik af studiet. Ikke af mig som lærer. Det har vi talt en del om, og det har været godt", siger Sanne Andersen.

"Vi har lært at arbejde sammen på en helt anden måde. Vi laver mere sammen nu, vi deler mere og vi kan bare gå ind i hinandens timer uden problemer", fortæller Stina Laursen.

De kan mærke på eleverne, at det fungerer godt med den målstyrede undervisning.

"Undervisningen bliver mere konkret, og det har en positiv effekt både på ungerne og på mig", siger Sanne Andersen.

Og så har de fået tiden til lektionsstudierne skemalagt. Det første år var det efter klokken 15. Nu er timerne og tiden til studierne skemalagte og ligger tidligere på dagen.

De taler om, at de på længere sigt kan arbejde videre med lektionsstudier i skolens pædagogiske læringscenter. Og andre lærere på skolen har talt om, at de måske kunne tænke sig noget lignende i deres fag.