”Det er nemt nok for ministeren at sige, at vi kan få mere frihed. Hvis ikke der følger penge med, så kan vi ikke bruge den frihed til super meget”, siger faglig rådgiver for engelsknetværket på folkeskolen.dk Maria Roneklindt.
Foto: Lars Just
Folkeskolen.dk's engelskrådgiver: Flere resurser er vigtigere end mere frihed
Børne- og undervisningsministeren har bebudet frihed til alle landets skoler i skoleåret 23/24. Men det er ikke nødvendigvis frihed, der mangler. Det er flere resurser. Sådan lyder det fra folkeskolen.dk's faglig rådgiver i engelsk.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede i sin nytårstale, at landets skoler kan få samme frihed som skolerne i Holbæl og Esbjerg nyder godt af.
Og siden fortalte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun forventer stor opbakning fra kommunerne til at sætte skolerne fri, og at friheden vil give lærernes engagement en spand kul.
Fra faglig rådgiver i engelsk på folkeskolen.dk Maria Roneklindt lyder det dog, at det ikke nødvendigvis er mere frihed, lærerne mangler.
"Jeg ser ikke det, som hun ser. For jeg ser faktisk, at der er masser af engagement og ild under lærerne. Problemet er de vilkår, vi arbejder under", fortæller Maria Roneklindt og fortsætter:
"Man kan jo håbe, at det vil kunne ændre en lille smule. For hvis regler og krav fjernes, får vi mere tid til vores kerneopgave - undervisning".
Minister i stort interview: "Ny frihed vil give lærernes engagement en spand kul"
Engelsk nedprioriteres
Når det kommer til Maria Roneklindts drømme og ønsker for engelskfaget specifikt er flere resurser også en del af svaret.
"Vi kunne altid godt bruge flere penge til at uddanne os engelsklærere. Jeg synes som sproglærere, at man bruger rigtig mange penge på de naturvidenskabelige fag", fortæller Maria Roneklindt og fortsætter:
"Man skal bare sige fysik/kemi, og så får man smidt penge i nakken, hvorimod man som engelsklærer hele tiden er oppe mod argumenter om, at eleverne jo alligevel allerede er så gode til engelsk. Her glemmer man simpelthen at tænke på, at vi engelsklærere faktisk også godt kunne tænke os at blive dygtigere til det, vi gør".
Modsat tysk vil kompetencedækningen i engelsk stige i fremtiden
Og det er ikke kun, når det kommer til efteruddannelse, at den faglige rådgive oplever, at engelskfaget er nedprioriteret.
"Jeg tror, vi har to eller tre fagteammøder om året i dansk. Jeg har nul i engelsk. Al den tid, der bliver sat af, er til dansk eller matematik", siger Maria Roneklindt.
Engelsklæreren mener hverken, at der er for få eller mange timer i faget, men drømmer om at kunne udfylde undervisningen med flere forskellige undervisningsmaterialer.
"Der findes rigtig mange fede materialer derude, som vi ikke har mulighed for at bruge, fordi der simpelthen ikke er råd til det", siger Maria Roneklindt.
Skal se det før man tror det
Maria Roneklindt har dog også drømme, der rækker langt udover engelskfaget. Hun drømmer om mere forberedelse, tolærerordninger og fjernelse af nationale test og uddannelsesparathedsvurderinger.
"De her ting går jo ind over hinanden. Hvis folkeskolen får mere frihed i forhold til de her ting, så gør engelskfaget jo også".
Venstre om ministerens frihedsplaner: "Det er ren snak"
Den faglige rådgiver er dog pessimistisk, når det kommer til ministerens løfter.
"Første gang jeg hørte det, kunne jeg ikke lade være med at himle lidt med øjnene og tænke; Det vil jeg se, før jeg tror det", siger Maria Roneklindt og fortsætter:
"Det er nemt nok for ministeren at sige, at vi kan få mere frihed. Hvis ikke der følger penge med, så kan vi ikke bruge den frihed til super meget".