Det kan godt være, at socialdemokraterne var blandt de allersidste til at erkende, at den folkeskolereform, der ellers skulle dirigere den danske folkeskole i en ny og bedre retning, har været en fiasko.

Til gengæld har den socialdemokratiske regering nu udstukket en ny og diametralt modsat kurs, der er så overraskende vidtgående, at det næsten kan være svært at se for sig i virkeligheden.

Men det var alvor og ikke bare et debatoplæg, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale lancerede den næsten totale frihed til kommunerne på bl.a. folkeskoleområdet. For allerede fra begyndelsen af skoleåret 23/24 skal alle folkeskoler i landet have muligheden for at vælge en skolehverdag fuldstændig fritaget fra overordnet styring og alverdens kommunale og statslige regler, lyder budskabet nu fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). "Der er for mig slet ingen tvivl om, at vi henover de sidste 20-30 år i højere og højere grad har overstyret folkeskolen. Det har martret folkeskolen, fordi den i hele sin ånd nærmest står i modsætning til hele idéen om at detailstyre. Og det er det, der skal komme til sin endestation nu", siger Pernille Rosenkrantz-Theil til folkeskolen.dk.

Hun erkender, at den nye frihedskurs er den stik modsatte vej end den otte år gamle folkeskolereform, som socialdemokraterne i høj grad var penneførere på.

"Ja. Den reform og alle andre reformer før det de sidste 20-30 år har haft meget store elementer af new public management i sig. Så det her er en anden retning for skolen, end der har været lagt de sidste mange år. Det er faktisk ret stort", siger ministeren.

Regeringen: Næste år skal alle kommuner have lov til at drive skole som Esbjerg og Holbæk

Og der er vel at mærke ikke tale om, at regeringen nu har iværsat en proces, der vil vare adskillige år, inden ændringerne materialiserer sig i klasselokaler og lærerværelser. "Det er ment til, at det skal være nu. Vi kan ikke nå det fra næste skoleår, men fra skoleåret derefter, vil jeg tro", lyder det fra ministeren. Flere gange i interviewet kommer hun ind på de to frihedsforsøg, der allerede er sat i gang på skoleområdet i Esbjerg og Holbæk på regeringens foranledning.

"Men forsøgene i Holbæk og Esbjerg må ikke stå i vejen for, at vi forud for, at disse forsøg bliver færdige, tager yderligere tiltag. Og det er det, der kommer nu. De to processer har kørt lidt parallelt med hinanden", siger hun. Og netop lærernes reaktioner på den nye frihed og de nye muligheder i Holbæk og Esbjerg bruger undervisningsministeren også som begrundelse for gevinsterne ved at sætte skolerne fri.

For her er det ifølge ministeren tydeligt, at frisættelsen fra regler har givet ilt til en faglig ild, som umuligt kan andet end at skabe en bedre skolehverdag for børnene. Under et besøg på én af Holbæk-skolerne fortalte lærere og ledelse hende om, hvordan de i begyndelsen stadig gjorde og tænkte, som de plejede. Indtil det gik op for dem, at det behøver de ikke længere. For reglerne er væk.

"Lærerne fortalte, hvordan de nu bruger hvert eneste ledige minut til at debattere pædagogik og børnene og alt omkring skolen, hvad de ikke havde gjort tidligere. Det havde fået engagementet helt op at køre", siger Pernille Rosenkrantz-Theil - og tilføjer:

"I virkeligheden tror jeg også, at man kan sige det omvendt. Man har jo altid omtalt lærergerningen som et kald, og i det ligger der jo også et dybt engagement. Det får man ødelagt ved at detailstyre. Og det er det, der bliver genskabt nu ved at lade være med at detailstyre".

En spand kul til engagementet

"Jeg tror, at det at man går tilbage til en skole, som man havde engang, hvor man ikke detailstyrer og overstyrer, vil betyde, at lærernes engagement og lyst til at gå på arbejde vil få den samme spand kul, som vi i øvrigt oplevede i begyndelsen af corona. Lige pludselig var reglerne sat ud af spil, og man kunne bruge sin faglighed på en helt anden måde til at skabe den skole og hverdag, der skulle til for børnene", siger ministeren.

Sådan udnytter Holbækskolerne deres store frihed

Hendes køreplan er nu at indkalde Folketingets partier til forhandlinger i løbet af foråret for at få skruet en frihedsmodel sammen, som i sit indhold samtidig ligger så tæt på forsøgene i Esbjerg og Holbæk som muligt.

Undervisningsministeren regner med, at der vil være tale om ét samlet lovforslag. Allerførst skal der opnås enighed om de hegnspæle, der skal blive stående - fx at det, ligesom det er forudsat i forsøgene i Esbjerg og Holbæk, fortsat skal være gratis at gå i skole. "Det vil så være et spørgsmål om at udvide med det antal kommuner, der vil være med, og med de ændringer, der nu kan være. Og så lægger vi op til, at kommunerne kan byde ind på, om de vil være med eller ej. Og min fornemmelse er, at de fleste kommuner gerne vil være med på folkeskoleområdet", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I Esbjerg og Holbæk ligger det i kortene, at skolerne også vil benytte sig af deres nye frihed til at beslutte, at de ikke vil gennemføre de nationale test - der om få år afløses af et helt nyt bedømmelses- og evalueringssystem.

Frihed fra test Men undervisningsministeren vil endnu ikke konkludere, om skolerne i resten af landet også får den mulighed, når de bliver omfattet af den nye frihed. "Det er for tidligt at sige, for jeg synes, at det handler om den samlede mængde. Jeg er mægtig glad for for vores nye bedømmelses- og evalueringssystem, og efter min bedste overbevisning passer det som hånd i handske med det frihedsforsøg, der nu bliver lavet. Det har taget udgangspunkt i, hvad lærerne alligevel tester i, og de fleste tester af egen drift i læsning og matematik. Men jeg har ikke lagt mig fast på det endnu".

"Udfordringen er, at hvis man går ned i hver enkelt regel, så er de jo meningsfulde, og der er nogen, der gerne har villet dem. Problemet er, at det er den samlede mængde af regler, der giver udfordringen. Derfor kommer det lidt an på, hvad den samlede mængde kommer til at hedde under de her frihedsforsøg. For hvis vi alle sidder med hver sin kæphest, så bliver mængden af kæpheste så stor, at man får trampet folkeskolen ned igen. Derfor er det lidt for tidligt at konkludere noget her. For det handler om helheden", lyder det fra børne- og undervisningsministeren.

Netop fastholdelsen af kæpheste er ifølge ministeren en af forklaringerne på, hvorfor det aldrig for alvor er blevet til noget, når skiftende regeringer tidligere har forsøgt sig med fx afbureaukratiseringsforslag.

"Derfor er idéen også nu, at vi siger, at så skal vi fjerne det hele. Vi skal blive oppe i helikopteren, og vi skal undgå at komme til at sidde og diskutere hver enkelt regel, for det er jo et sindrigt system af forligsstof", siger undervisningsministeren.

Kommunerne skal også Hun gør dog opmærksom på, at det ikke kun er på Christiansborg, politikerne nu skal skabe mere frihed på folkeskoleområdet. "Man skal huske, at det også ligger i velfærdsaftalerne, at kommunerne også skal rydde ud i deres egne regler. En meget stor del af de regler og den detailstyring, der er i skolen, er noget, der faktisk kommer fra kommunerne selv. Det vil sige, at en væsentlig del af det her er også, at der skal ligge en aftale om, at man fra kommunernes side så også rydder ud i egne regler over for folkeskolen", siger hun. Når hun indkalder partierne til forhandling i løbet af foråret, er det undervisningsministerens forventning, at der helt overordnet vil være bred politisk opbakning til at gå frihedsvejen. "På den baggrund er jeg meget optimistisk i forhold til, at vi får lavet noget godt", siger hun - og tilføjer:

"Det er jo ikke fordi, vi skal tilbage til helt gamle dage, hvor hver lærer ejede sit eget klasselokale. Men læring er jo det, der foregår mellem eleverne og lærerne i klasselokalet. Og det er nu engang svært at sidde og planlægge læring i et regneark fra Christiansborg".

Frihed i Esbjerg: Sådan kan man måle, om vi er en succes