Egentlig havde Folkeskolen nøje udvalgt to lærere med helt forskellige interesser til at fortælle om deres oplevelser af Folkemødet på Bornholm: Lisbeth Hædersdal, som er uddannet i dansk som andetsprog, madkundskab og musik og Lis Zacho, som er specialiseret i matematik og teknologiforståelse. 

Men da de to mødes i Lærernes Hus, er det med store kram og masser af minder.

”Vi spillede sammen i lockout-orkesteret! Vi er begge blæsere, så vi spillede flere koncerter sammen hver dag i den tid”, fortæller Lisbeth Hædersdal grinende. 

Siden er de mødtes i forskellige andre sammenhænge.

”Det er også typisk, at vi mødes her på Folkemødet, for her møder man altid en masse lærere. Allerede på færgen mødte jeg jer fra Folkeskolen, og her i Lærernes Hus går jeg gerne over og tager en snak med dem fra Lærerforeningen eller dem fra CFU’erne. Det er folk, jeg ikke ville ringe til, men når man er sammen, kan man tale om ting på en anden måde”, siger Lis Zacho.

Netop muligheden for at møde nye fagligt interessante mennesker og gamle bekendte betyder noget for de to lærere.

”Jeg har været 3½ år i Undervisningsministeriet, og jeg møder altid en masse af de andre læringskonsulenter herover. Og andre gamle kolleger. Det er altid interessant at høre, hvor folk er kommet hen, og hvad de laver”, fortæller Lisbeth Hædersdal.

”Ja, det afkræfter også den historie om, at man som lærere aldrig kan komme videre. For når man taler med gamle kolleger her, som gør folk alle mulige spændende ting i deres lærerliv”, siger Lis Zacho.

Skolerne betaler ikke for turen

Det kan være svært at få fri fra et almindeligt lærerjob til at tage på Folkemødet. De to kvinder fortæller, at de har kørt forskellige strategier. Lisbeth Hædersdal er projektansat på Ole Rømerskolen og har sin egen konsulentvirksomhed ’Sprog i Fokus’ ved siden af.

”Som projektansat er der en dejlig tillid. Jeg finder selv ud af, hvornår jeg lægger timerne, og det er jo også en fordel for skolen, at jeg kommer ud og fortæller om det arbejde. vi laver. Den økonomiske del dækker jeg selv, det ville jeg slet ikke overveje at spørge skolen om”, fortæller hun.

Lis Zacho gik til sin leder på Lindevangskolen på Frederikserg for at bede om lov til at tage til Bornholm.

”Jeg handlede med min skoleleder og var en barsk madamme. Men jeg har løst så mange opgaver, som ikke står på min opgaveoversigt, så jeg har fået lov. Og så er jeg taget herover med Coding Pirates (forening, der arbejder på at styrke børns it-kundskaber og -nysgerrighed, redaktionen), som jeg er afdelingsleder for. Vi ligger på campingpladsen her i Allinge”.

Det har jeg aldrig interesseret mig for før

Mens de to lærere fortæller om de seneste dage, kommer der hele tiden folk forbi og hilser på og giver kram.

Elever har menneskeretligt krav på en skolegang uden etnisk mobning

Lisbeth Hædersdal og Lis Zacho har undervejs udvalgt de debatter, der fangede deres interesse, da de læste programmet. Begge er de enige om, at årets store skoletemaer var mistrivsel og praksisfaglighed.

Men Lisbeth Hædersdal hørte også debatten om mobning af etniske minoriteter, som Folkeskolen dækkede. Et emne, som er relevant for hendes DSA-arbejde og skole-hjemsamarbejde, som hun er interesseret i, fordi hun også er aktiv i skolebestyrelsen.

”Ellers har jeg fulgt min interesse for de praktisk-musiske fag og er blevet inspireret af debatter om praksisfaglighed”, siger hun.

Under Folkemødet besøgte Lis Zacho en bornholmsk skole til et skolemadsarrangement, og så har hun agiteret for digitale kompetencer Coding Pirates.

”Jeg var også til en debat om læselyst og praksisfaglighed hos CFU. Jeg har aldrig interesseret mig for læselyst før, men det blev jeg virkelig optaget af. Det er det, der sker her. Det er den demokratiske oplysning. Jeg får slebet kanter på de emner, jeg går op i, og så bliver jeg opdateret og ser nye ting. Det er en anden måde at gå på kursus på”, siger hun.

Da Folkeskolen mødes med de to, har Lisbeth Hædersdal lige hørt en debat om, hvorvidt skolen kan rumme alle børn og forældre. Her var der pointer, hun vil tage med hjem til kollegerne.

”Der blev talt om, hvordan man kan arbejde for at styrke skolens fællesskaber i mellemrummene. Det synes jeg er spændende, for det tror jeg, vi kunne få noget ud af på den skole, hvor jeg er. Jeg får så meget god inspiration både til debatter i og samtalerne her, som jeg kan tage med mig hjem. Og så får jeg oveni en masse kilometer i benene”, griner hun.

”Ja, og nogle gange er det også inspirerende at høre noget, som ikke er 100 procent om skolen. For skolen er jo ikke kun skolen, alt ender jo i sidste ende på vores bord. Og som jeg ser det, er de bedste lærere dem, der er oplyste og interesserede og nysgerrige”, siger Lis Zacho.