”Det er på mange måder et rigtigt godt udspil, men jeg synes ikke, at lærernes udfordringer træder så tydeligt frem i det”, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen om Socialdemokratiets bud på at løse problemer med rekruttering og fastholdelse af ansatte i den offentlige sektor.

Udspillet blev fremlagt onsdag og har fået navnet ”Bedre vilkår. Bedre Velfærd”, hvor Socialdemokratiets foreslår at afsætte 3 milliarder om året til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor frem mod 2030.

Udmøntningen skal aftales nærmere i en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og kan indfases fra næste års nye offentlige overenskomster.

På pressemødet deltog Mette Frederiksen (S) sammen med finans-, beskæftigelses- og sundhedsministeren. Undervejs blev der ikke sagt mange ord om lærerne. Og det bekymrer lærernes formand.

”Udspillet er ikke ret konkret på lærerområdet og de eksempler, der bliver givet, er hentet i andre dele af den offentlige sektor. Det kan godt bekymre mig, og jeg spekulere på, om lærerne er blevet glemt”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Minister: Vi ordner det i 'Sammen om skolen'

Det afviser undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da folkeskolen.dk spørger hende til lærerformandens bekymring.

Lærerne blev ikke nævnt, da S fremlagde plan for højere løn til offentligt ansatte

”Jeg synes jo ikke, at lærerne ikke er med i udspillet”, siger hun. ”En stor del af det handler for eksempel om, hvad vi kan gøre ved det problem, at faste stillinger i al for høj grad må dækkes af vikarer. Det berører lærerne lige så meget, som det berører sygeplejerskerne og sosu-erne. Men der er nogle ting, som betyder vanvittigt meget for lærernes arbejdsvilkår, som ligger i ’Sammen om skolen’. Og de skal blive liggende i ’Sammen om skolen’. Dér har vi jo allerede det partssamarbejde, vi nu gerne etablere på andre områder”, siger børne- og undervisningsministeren.

Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller, at hun de seneste par dage har oplevet lærere spørge hende, hvor lærerne er blevet af i ”Bedre vilkår. Bedre Velfærd”. Men hun forsikrer, at de ikke er blevet glemt.

”Skoleområdet har været ’first mover’ på at knække nogen af nødderne gennem samarbejde. Nogle problemer går på tværs af flere dele af den offentlige sektor. Hvis man for eksempel tager vikardelen, så det en af de store udfordringer for folkeskolen, at der er 18 procent vikarer. De har lignende problemer i sundhedsvæsenet og andre steder. På skoleområdet tackler vi det bare indenfor rammerne af ’Sammen om skolen’, men det vi gør i det forum, er faktisk noget, vi håber at kunne overføre til andre områder. For eksempel at skabe så gode vilkår for nyuddannede, at de bliver i faget i stedet for at forlade, næsten inden de er kommet i gang”.

Lærernes tiltag er allerede finansieret

Kommer penge til at skabe bedre vilkår for lærerne så fra en anden pulje end den, der er foreslået med ’Bedre vilkår. Bedre velfærd'?

”Ja, for der er dele af det, vi allerede har finansieret. Så det handler til dels om, at vi har været et hestehoved foran. Vi har for eksempel allerede fundet pengene til en ordning for de nyuddannede lærere, og jeg har bedt Danmarks Lærerforening om at komme med et bud på udformningen".

"Det tager selvfølgelig noget tid, inden forbedringerne på læreruddannelsen og for nyuddannede lærere slår igennem i folkeskolen, men vi har, igen i ’Sammen om skolen’, lavet aftaler, som hurtigere kan forbedre lærernes arbejdsvilkår. For eksempel muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-lærerordninger, som vi indførte under corona-perioden, og den har vi valgt at forlænge, fordi lærerne har efterspurgt det.”