Socialdemokratiet mener ikke at mere i løn til lærere, er svaret på rekrutteringsproblemerne i folkeskolen. Det sagde beskæftigelsesministeren, da partiet fremlagde sit udspil 'Bedre vilkår. Bedre velfærd'.
Lærerne blev ikke nævnt, da S fremlagde plan for højere løn til offentligt ansatte
Statsminister Mette Frederiksen (S) var flankeret af sine ministre for finans, beskæftigelse og sundhed, da hun onsdag formiddag præsenterede sit partis bud på en plan for rekruttering og fastholdelse af offentligt ansatte og lærere var lige så fraværende i fremlæggelsen som ministeren for deres arbejdsområde.
Socialdemokraterne foreslår at afsætte 3 milliarder om året
til forbedrede løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor frem mod 2030.
Udmøntningen
skal aftales nærmere i en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og kan
indfases fra næste års nye offentlige overenskomster.
Målet er ikke, at pengene skal fordeles ud blandt
alle ansatte i det offentlige. Partiet vil tildele pengene til de i fag med størst
rekrutteringsudfordringer.
”Vi ønsker at målrette pengene, hvor behovet er størst, i
stedet for at smøre det tyndt ud”, sagde finansminister Nicolai Wammen.
Det var omtrent hovedbudskabet, da statsministeren sammen med finansministeren,
beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren holdt pressemøde onsdag formiddag på et plejecenter i København om udspillet med navnet ”Bedre
vilkår. Bedre Velfærd”.
Beskæftigelsesminister: Lærere efterlyser ikke mere i løn
Ifølge Socialdemokratiet er der størst rekrutterings- og
fastholdelsesproblemer i sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og kriminalforsorgen.
Hverken folkeskolen eller lærerne blev nævnt, før en af de fremmødte
journalister spurgte, om det er udelukket, at andre faggrupper som eksempelvis lærere eller politimænd kan få del i 3 milliarder afsatte kroner.
Den gode nyhed for lærerne er, at det er det ikke lød svaret fra både
statsministeren og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
For hvilke grupper,
der i sidste ende vil kunne få lidt mere ind på lønkontoen, vil blive afgjort
under treparts-forhandlinger.
Den dårlige nyhed for lærerne er, at beskæftigelsesministeren
ikke mener, at eventuelle rekrutteringsproblemer på skoleområdet skyldes lønnen.
”Mit indtryk er at lærernes rekrutteringsproblemer skyldes
andre ting end lønnen, for eksempel læreruddannelsen” sagde han på pressemødet-
Lærerformand: Flere lærere er vigtigere end mere i løn
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er uenig
med ministeren i det første, fortæller han til Politiken.
"Vi har utvivlsomt stigende rekrutteringsproblemer", siger han.
Ifølge lærerformanden er der er massive rekrutteringsudfordringer
i folkeskolen, selvom Finansministeriets tal ikke viser det.
Forklaringen er, at Finansministeriet ser på forgæves rekrutteringer, men
det er ikke retvisende i folkeskolen, peger han på. For der ansættes typisk en ikke-uddannet, når
man ikke kan rekruttere en uddannet lærer og pt. er 18 procent af de ansatte i
lærerstillinger ikke læreruddannede.
Folkeskolen.dk har tidligere omtalt tal fra Beskæftigelsesministeriet over branchers rekrutteringsudfordringer. Her fremgår det, at en rekruttering betragtes som forgæves, hvis arbejdsgiveren ikke kunne besætte stillingen
med en medarbejder, der har de ønskede kvalifikationer.
Lærernes formand til gengæld enig med ministeren i, at rekrutteringsproblemerne i folkeskolen ikke handler om løn.
”Det handler ikke om mere i løn til den enkelte, men at der
er flere lærere til at løse opgaven”, siger Gordon Ørskov Madsen til Politiken.
På spørgsmålet, om han var utilfreds med, at lærerne ikke er indtænkt i løndelen,
svarer lærernes formand nej.
”Det er af to grunde. Regeringen har selv nedsat en
lønstrukturkomite, som kommer med en rapport, og vi har ikke på noget tidspunkt
sagt, at vi lønmæssigt er for lavt placeret. Jeg møder ikke nogle lærere, som
opgiver folkeskolen på grund af lønnen. Det er simpelthen fordi mulighederne,
rammerne og vilkårene er ikke gode nok til at kunne lykkes med undervisningen”
sagde han til avisen.
