DLF: Ikke nok at måle test og karakterer - mål på, hvor god skolen er til at holde på lærerne
En ny undersøgelse peger på personaleudskiftning som en af årsagerne til elevers mistrivsel. Forkvinde for DLF's undervisningsudvalg mener mere efteruddannelse er en del af løsningen.
I sidste uge kom en rapport, som bl.a. viste, at tæt
på hvert fjerde barn har behov for særlig støtte i almenskolen. Rapporten rummer samtidig anbefalinger til politikerne, hvad der skal gøres for, at de børn – og alle andre elever i
folkeskolen – kan komme til at trives bedre fagligt og socialt. Og en af de anbefalinger er, at skolerne organiseres på en måde,
så eleverne oplever færre lærerskift og færre vikarer. Det er en anbefaling,
som Regitze Flannov, forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening,
kan se perspektiver i. Skoler skal måles på deres
evne til at fastholde gode, uddannede lærere, mener hun:
Annonce:
”Vi kender mange af rapportens tal fra andre sammenhænge,
for eksempel at lærerne vurderer, at mange elever med særlige behov ikke
får deres behov tilgodeset, at der er flere og flere børn i klasserne, som
mistrives, og meget andet. Det er de samme svar, vi får, når vi spørger vores
medlemmer. Så på dén måde er rapporten ikke overraskende”, siger hun til
Folkeskolen.
”Men der er nogle rigtige pointer i nogle af de forhold,
rapporten peger på. For eksempel at høj personaleomsætning er med til at skabe
eller i hvert fald forstærke nogle trivselsproblemer. Vi ved, at de mest sårbare
børn er specielt følsomme over for hyppige lærerskift. Er skolerne gode nok
til at skabe ro omkring de børn ved at holde på deres pædagogiske personale?”
Regitze Flannov mener, at den store udskiftning af lærere på
danske folkeskoler til dels hænger sammen med de mange, der arbejder som lærere
i skolen uden at have en læreruddannelse.
Annonce:
”Det er et område, hvor Danmark ligger mærkværdigt højt i
forhold til vores naboer. Det er som om det ikke er gået op for politikere
hvilken brændende platform, vi står på” siger hun og foreslår indførelsen af et
nyt nøgletal, der skal bruges til at vurdere de enkelte skolers kvalitet på
lige fod med karaktergennemsnit og evne til at klare diverse læsetests.
”Jeg så gerne, at man også vurderer skolerne på deres evne til at
fastholde uddannede lærere. Et privat firma ville se røde lamper blinke, hvis
personaleomsætningen bliver for stor. Det skal skolen også have og så sætte ind
overfor det. Vi ved, at udskiftning af lærere påvirker børnene meget, og det er
også noget, forældre lægger vægt på, når de skal vurdere deres barns skole."
Hun har også nogle bud på, hvad der skal til for at gøre
skoler bedre til at fastholde deres lærere og børnehaveklasseledere:
”Lærerne siger – både i Vives rapport og i andre sammenhænge
– at de har brug for en kompetenceopdatering i forhold til nogle af de problemer,
eleverne har, for eksempel udadreagerende adfærd. Kompetenceudvikling er jo
lavt prioriteret i danske folkeskole, men også arbejdsforhold generelt som flere lærere i klasserne og gode muligheder
for at forberede og udvikle undervisning er noget af det, der giver lærerne
lyst til at blive og skabe de trygge læringsfællesskaber og gode relationer til
eleverne, som vi har brug for”.
Annonce:
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen 'Særlige behov i skolen - En undersøgelse af forståelse, opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen' er rekvireret og finansieret af Vibus, Vidensenhed for børn og unge med særlige behov ved Børne- og Undervisningsministeriet og gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
Undersøgelsen bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse blandt klasse- og kontaktlærere i 3., 6. og 9. klassetrin i folkeskoler i 14 kommuner. Spørgeskemaet er besvaret af 585 lærere fra 153 skoler og kvalitative interviews med skoleledere, lærere og pædagoger, forældre og elever på 11 skoler på tværs af seks kommuner.